Med en flere hundrede år lang historie som jagthund bag sig er kleiner münsterländeren en brugshund med stort B og kun anbefalelsesværdig, hvis man er fritidsjæger eller har en anden lignende fritidsbeskæftigelse og generelt lever et aktivt liv med udendørsaktiviteter, som münsterländeren kan være en del af. Den er en vellidt familiehund, som er glad for det familiære nærvær og fungerer godt omkring mennesker, hvis livet blandt familien kombineres med beskæftigelse som jagthund, der fysisk og mentalt tilfredsstiller racens behov. Dette er også meget sigende for kleiner münsterländerens sind og temperament, der udmærker sig ved at være venligt og lyst, utroligt arbejdsvilligt og fokuseret. Kleiner münsterländeren elsker at lære og har alle anlæg for at blive en rigtig dygtig hund, der er nem at træne og gøre lydig. Det er dog et arbejde, der kræver mange timers motion og træning foruden jagtaktivitet hver uge. Til gengæld er der relativt lidt anden pleje af racen, hvis pels bør børstes en gang om ugen, men fælder meget lidt, foruden at den har et sundt og rask helbred. Kleiner münsterländer er en mellemstor hund med hvid pels med brune områder og skimmel, mørke øjne, lang hale og hængende ører. Dens krop er slank men stærk, og den er både hurtig og omhyggelig, når den arbejder. Som regel lever en kleiner münsterländer 12-14 år.
Læs mere
En kleiner münsterländer er det man kalder en stående jagthund – og en meget populær én af slagsen. Betegnelsen kommer af, at hunden ”tager stand”, dvs. står stille foran byttet, som det centrale element i jagtmetoden i modsætning til hunde som hovedsageligt bruges til at løbe det døde dyr op, når det er blevet nedlagt. Kleiner münsterländer er dog kendt for også at være god til at opsøge det nedlagte bytte og er derfor også tit anvendt som schweisshunde, der kan opspore og finde påkørte dyr, hvis man som billist ikke selv kan finde det. Og kleiner münsterländer er også først og fremmest en jagthund. Allerede fra helt lille hvalp er den glad for at apportere og ikke bange for vand og som større er den afhængig af at blive stimuleret gennem jagtaktivitet enten som reel jagt eller i træningsøvelser. Kleiner münsterländer er livlig og energisk, men samtidig meget grundig og særligt god til at bevare koncentrationen og ikke lade sig forstyrre i sit arbejde. Den er intelligent, nem at lære op, lydhør og meget samarbejdsvillig, hvorfor den også uden problemer kan trænes uden snor. Jagttræningen skal dog vedligeholdes løbende og plejes som minimum nogle gange om ugen, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at opnå de gode jagtkvaliteter.
Dens særegne egenskaber som jagthund diskvalificerer den dog ikke fra også at være en rigtig god og kærlig familiehund. Den falder godt til hos sine mennesker og knytter stærke bånd, hvis den uden for hjemmet også får afløb for sit store behov for at løbe og bruge sin næse. Den har et venligt sind, om end den kan være en smule på vagt over for fremmede og helt sikkert vil holde et vågent øje med alt, hvad der foregår i hjemmet. Hvis balancen mellem fysisk udfoldelse, mental stimulans og familiehund er rigtig, er kleiner münsterländer en glad og afbalanceret hund. Ligesom hundens temperament, bør dens ejer og træningen også bære præg af at være i et relativt højt tempo, ivrig og med stort engagement, ligesom at münsterländeren skal belønnes med det samme og ikke på samme måde hver gang. Den skal holdes under kontrol, og derfor er træning vigtigt, men opdragelsen bør altid være venlig og ikke hård. Som hvalpe er der ofte ret meget krudt i kleiner münsterländere, og som voksne hunde er de stærke og legeglade. Det er derfor ofte at foretrække, at familiens børn ikke er så små, at de bliver væltet af hunden, men også selvom børnene er mindre, er kleiner münsterländer en rigtig fin race at vælge.
Størrelsesmæssigt er en kleiner münsterländer ikke voldsomt stor. Tæver bliver omkring 52 cm høje, hanhundene et par centimeter større, og begge køn vejer 20-25 kg. Racens udseende har ikke ændret sig meget de sidste mange hundrede år og er kendetegnet ved en glat og bølget pels, der er middelang og en lille smule længere på halen, på bagsiden af både forben og bagben, på maven og på ørene. Pelsen er altid hvid med brune områder eller i mindre omfang skimmel, og racen har en relativt lang hale, mørke øjne, brede hængeører og et opmærksomt men afslappet og mildt udtryk. Det er en slank og smal hund med middellang og lige ryg, der gør den ideel til at skulle færdes i svært fremkommelige områder på jagt.
Kleiner münsterländer er den mindste af de tyske hønsehunde – hunde, der gennem tiden er blevet brugt til jagt på hønsefugle, især fasaner og agerhøns. Racen stammer fra den vesttyske by, Münster, tæt på den hollandske grænse, hvor de levede som jagthunde på gårdene. Kleiner münsterländeren har rod i vagtelhunden, hvis aner omtales i middelalderens litteratur fra engang i 1200-tallet og første gang specifikt som en kleiner münsterländer i slutningen af 1500-tallet. Op gennem 1800-tallet mistede münsterländerracen sin udbredte jagtanvendelse pga. metodiske ændringer, men i slutningen af århundrede forsøgte et hold tyske entusiaster systematisk at kickstarte interessen for og avlen af racen igen. Nogle steder snakker man derfor også om, at racen genopstod i 1912, hvor dén og en ældre vagtelhundestamme blev forenet og anderkendt som race og sammen skabte kleiner münsterländerracen, som vi kender den i dag. De to racer var egentlig ret forskellige, men havde instinktet for jagt til fælles, og det var med det fokus, man avlede den nye race frem – man ville have den gedigne jagthund tilbage. Dog oplevede man igen efter 2. Verdenskrig en stilstand i avlen indtil i 1949, hvor man slog foreningen fra 1912 sammen med en sammenslutning for vagtelhunde og fortsatte avlen. Kleiner münsterländer som race kom til Danmark i 1915, hvor lensgreve Reventlow importerede to hunde fra Tyskland og brugte dem som jagthunde på et gods på Sydfyn. Racen blev først rigtigt anerkendt herhjemme i 1950’erne som en virkelig alsidig jagthund. I 1968 blev Dansk Münsterländer Klub etableret som specialklub under Dansk Kennel klub med omkring 1000 registrerede medlemmer. Klubben har til formål at udbrede kendskabet til racerne og avlsarbejdet samt at fremme brugen af hundene til både sports- og jagtmæssige sammenhænge.
Pelsen på en kleiner münsterländer er egentlig ikke besværlig at passe, men fordi den ikke er helt kort og münsterländeren ofte befinder sig steder, hvor den bliver beskidt og pelsen er dens eneste beskyttelse, er det en rigtig god idé at børste den en gang om ugen. Dette holder evt. filtrede totter og ophobning af jordrester på afstand. I samme ombæring vil man også finde evt. små skrammer, sår eller ømheder, som slet ikke er ualmindelige for racen dens virke taget i betragtning. Hvis man jævnligt reder den grundigt, fælder den stort set ikke, ligesom racen også meget sjældent lugter. Pga. sit aktivitetsniveau vil racen ofte selv slide sine kløer ned, men hvis de begynder at kunne høres på gulvet, når hunden går, er det vigtigt at klippe dem – ofte 1-2 gange om måneden. Som for andre hunde er det en god idé at børste münsterländerens tænder nogle gange om ugen, og endnu bedre hver dag, for at fjerne urenheder, forebygge tandsten og modvirke dårlig ånde.
Som jagthund er det helt nødvendigt, at kleiner münsterländeren hver dag får meget motion og også bliver stillet opgaver, den skal løse. Den er glad for både fysiske og mentale udfordringer og at få lov til at løbe på større områder. Man bør træne den på enten jagt eller med jagtøvelser nogle gange om ugen, både for at holde dens egenskaber ved lige, men ikke mindst for at tilfredsstille hundens behov. Af samme årsag er det heller ikke en hund, der trives i en lejlighed. Den kan, hvis det er nødvendigt, godt være alene hjemme i kortere tid, men den har jævnligt brug for kontakt til sin familie og trives godt udenfor.
Kleiner münsterländer er kendt for at være en særdeles sund og rask hund, der stort set aldrig har problemer med helbredet. Det kan dog i sjældne tilfælde ske, at de rammes af hofteledsdysplasi og ligesom andre hunde med hængende ører, har kleiner münsterländer også større tendens til at få øreinfektioner. Dette er ikke en fremavlet dårligdom, men en almindelig kendt ting, fordi øreflapperne dækker for øreåbningen og dermed skaber et optimalt miljø for bakterier at udvikle sig til infektioner. Hold derfor jævnligt øje med, at hundens øre ikke er røde eller lugter dårligt og rengør dem evt. med et desinficerende middel.
· En kleiner münsterländer alt efter træningsniveau og egenskaber er i stand til at løbe op til 40 km/t?
· På engelsk tilhører kleiner münsterländeren gruppen af ’pointer’-hunde? Navnet har sandsynligvis rod i, at racen udpeger, dvs. ’points out’ byttet for jægeren
· Det siges, at kleiner münsterländer engang også fandtes som sorte og hvide hunde, ligesom sin storebror grosser münsterländer, men at kleiner-hvalpe med denne farvekombination blev foræret væk til bøndere, fordi udseende ikke var anerkendt og ikke skulle være en del af den videre avl? Derfor kan de to ret ens racer, kleiner og grosser münsterländer, også ofte adskilles på netop deres farve – grosser münsterländer forekommer som sort, det gør kleiner münsterländer ikke
© 2024. dyreportal.dk 
