Labrador retriever er en af de allermest poplære hunderacer verden over. Det er en hund, der er god i næsten alle situationer, både som familiehund, jagthund, arbejdshund og servicehund. Af sind er den godmodig, kontaktsøgende, hengiven og meget samarbejdsvillig. Den hører til den gruppe hunde, som har fået ”efternavnet” retriever, hvilket betyder, at den har stærke instinkter for at apportere. Labradoren er korthåret og kommer i nuancer af enten gul, chokoladebrun eller sort. Den er klog og meget nem at træne. Det har et højt aktivitetsniveau og skal have masser af motion og mental stimulering, for at imødekomme dens naturlige jagt- og hjælpeinstinkter. Labradoren er også meget glad for vand, og vil med glæde tage en frisk svømmetur hvis I kommer forbi et godt sted på gåturen. Den kan godt være vagtsom, men i hovedreglen vil labradoren møde fremmede, børn og andre hunde med venlighed og begejstring. Den bliver i gennemsnit 12 år.
Læs mere
Labrador retrieverne er venlige, loyale, arbejdsomme og meget samarbejdsvillige hunde. Næsten uanset hvad du skal bruge en hund til, så vil labradoren være et godt valg, hvad end det er familiehund, servicehund, arbejdshund eller jagthund. Dens tillidsfulde og menneskeelskende væsen gør dog at den ikke vil være en god vagthund, men til stort set alle andre opgaver vil labradoren gøre et godt job. Den elsker vand og apporteringsøvelser og har et meget højt aktivitetsniveau, og det sætter krav til ejeren. Labradoren skal have masser af motion og stimuleres mentalt for at have det godt. Den er legesyg og kan have rigtigt meget energi til tider, som man må tøjle ved aktivering og træning. I det store og hele er der tale om en alsidig, glad og tillidsfuld hund der bare gerne vil behage sin ejer.
Labrador retrieveren er en stor hund der typisk vejer mellem 25-35 kilo og bliver 55 til 63 cm målt ved skulderen. Hanhunden vil ofte være større og tungere end hunhunden. Den er kraftigt bygget, og er ret stærk. Den findes i sort, chokoladebrun og gul (der også findes i flere nuancer fra lys beige til ræverød) og har kort pels og underuld der gør, at den kan klare al slags vejr. Den korte pels kan godt fælde ret meget i perioder, og i disse perioder kan det være smart at børste hunden jævnligt. Udover dette kræver den korte pels faktisk ikke rigtig pelspleje. Labradoren er robust i udtrykket, med et bredt hoved og en bred snude. Dens hale er ret karakteristisk for racen, og kaldes ofte for odderhale. Den er bred ved roden, går ud i en spids, er uden fane, og får derved et rundt udseende. Der findes såkaldte ”Formel 1” labradorer, og mange tror, at det er en labrador der er avlet til at være mindre og slankere. Sandheden er, at F1 labradoren er avlet på engelske eller irske jagt/markprøvelinjer. Det har altså ikke noget med udseendet at gøre. Du kan få en F1, som er stor og bred og en ”almindelig” der er lettere og mindre, og du kan få det omvendt. Hertil kan det nævnes, at der i udgangspunktet bliver avlet labradorer i to linjer: en linje med fokus på show og udstillinger, og en med fokus på arbejde og jagt. Førstnævnte har altså større fokus på udseende, mens den anden har fokus på at avle videre på gode jagtkvaliteter i hunden. Det kan altså måske være interessant for dig som køber at undersøge hundens avlslinjer, for at se hvad din nye hund er avlet på.
Labrador retrieverens historie er en smule usikker, men det kan siges med nogenlunde sikkerhed, at den oprindeligt stammer fra området Newfoundland i Canada, hvor den tjente som hjælper for fiskerne ved at hente fangster, som fiskerne ikke selv kunne få i land. Før de hed labrador retriever, hed de eftersigende St. John’s water dog, opkaldt efter hovedstaden og den største by i Newfoundland, St. John’s. Den tætte, korte pels med tyk underuld har været perfekt til en vandhund, der ofte havde til opgave at svømme rundt i det kolde vand ud for Canadas kyst, og den dag i dag elsker labradoren stadig en god svømmetur. Den mest udbredte teori om labradorens indtog i Europa er, at de har været en del af besætningen på de fiskerbåde fra St. John’s som jævnligt i den første halvdel af 1800-tallet lagde til i havnebyerne i Dorset i det sydlige England. Man gætter på, at dens fremragende instinkt for at apportere og samarbejde med mennesker, har imponeret jagtentusiastiske godsejere, der købte hundene af fiskerne og derefter krydsede dem med jagthunde for at forbedre hundens lugtesans og jagtinstinkt. De er især dygtige til fuglejagt, hvor byttet skal hentes ind efter skuddet. Der findes også flere nedskrevne kilder, der beskriver hvordan der er i 1800-tallet blevet importeret og handlet med St. John’s water dog. Det var først da hunden kom til England og fik sit nye arbejde som jagthund, at den fik navnet Labrador retriever. I 1903 blev den godkendt som selvstændig race i England. I 1949 blev den første labrador registreret i Danmark.
Labrador retrieverens pels kræver nærmest ingen pleje, men i fældningsperioder er det en god idé at børste den en gang om ugen, for lige at tage det værste løse hår. Labradoren kan være i særlig risiko for at få hotspot. Hotspot bliver også kaldet retrievereksem og en er en betændelsestilstand i huden som kan klø og væske. Det er især vandglade hunde som retrieverne der er udsat for dette, og derfor så er det en god ide, at sørge for at tørre sin labrador meget godt når den har været våd, eventuelt med føntørrer. Labradoren elsker mad, og spiser helt ukritisk alt hvad den kan finde at sætte tænderne i. Det betyder, at den altså nemt kan komme til at blive overvægtig, hvis ejeren ikke holder skarpt øje med, hvad og hvor meget hunden spiser. Det er altså ikke en hund, hvor man bare kan fylde madskålen en gang om dagen, og så styrer den det selv.
Labrador retrieveren er i hovedsagen en sund og rask hund, men der findes inden for racen nogle arvelige sygdomme, som er værd at være opmærksom på. Disse er Hoftedysplasi og albueledsdysplasi, samt øjensygdomme som grå stær eller Progressiv Retina Atrofi. Man forsøger selvfølgelig at avle disse væk, og du kan med fordel tjekke i labradorens stamtavle (hvis den har en sådan) og undersøge, hvad hundene i linjerne er blevet undersøgt for. Hertil er labrador retrieveren jo i kraft af at være en vandglad hund særligt udsat i forhold til hotspot, som dog kan forbygges, ved at tørre hunden grundigt hvis den har været våd.
· Den sorte labrador er den mest almindelige, men at labradorhvalpe kan få hvilken som helst farve, uanset forældrenes farve? To sorte labradorer kan altså godt sammen få tre sorte, en brun og to gule hvalpe.
· Labrador retrievere har det man kalder ”blød mund”? Det betyder, at de kan bære ting i munden, fx nedskudte fugle, uden at efterlade mærker.
· Labradoren på grund af sin fortid som fiskernes svømmende hjælper har en slags svømmehud mellem tæerne?
© 2024. dyreportal.dk 
