Pekingeseren har tjent som selskabshund i mange år, og dens historie går helt tilbage til oldtidens Kina hvor de små hunde tjente som templernes trofaste vogtere. Et almindeligt tilnavn for pekingeseren er ”løvehund”, hvilket til dels kan tilskrives hundens flade ansigt og lange manke, men som samtidig beskriver den lille hunds store selvtillid. En pekingeser ser ikke sig selv som en lille hund og den er vagtsom, egenrådig og har en stor selvtillid. Det kan godt kræve noget erfaring og tålmodighed at træne pekingeseren til at møde omverdenen med tillid og ro. Socialisering fra en tidlig alder er afgørende med denne race. Når den vælger, at du gerne må være dens familie vil den dog også være en hengiven og kærlig hund. Det karakteristiske ansigt med den flade snude og de store udtryksfulde øjne i kombination med den lille statur og den lange, tykke pels gør pekingeseren nemt genkendelige. Den kræver en del træning, især i de unge år, for omgængeligheden, men den har faktisk ikke brug for særligt meget motion, og kan derfor nok være et godt valg til en ejer, som ikke er meget aktiv. Dens lange, fine pels kræver omfattende pelspleje, og man skal være klar på at øve denne proces med hunden fra den er helt lille for at sikre, at det bliver et behageligt og hyggeligt ritual.
Læs mere
Pekingeseren er avlet som selskabshund og er nærmest sindbilledet på en klassisk skødehund. Den er yderst social og kræver meget opmærksomhed fra sine mennesker. En pekingeser vil altid helst være i nærheden af sin familie, og vil gerne nusses, lege eller på anden måde aktiveres. Den har et selvstændigt og til tider stædigt væsen, der gør, at den ikke altid er nem at træne. Pekingeseren har sine egne idéer om, hvad der giver mening, og derfor kræver det vedholdenhed og tålmodighed at træne den. Det kan dog godt lykkes, og man bør især i de unge år gøre meget ud af at træne og socialisere hunden, for ellers kan den godt få lidt besværlige tendenser og vaner. På den måde får hunden også god motion hvilken den, sin beskedne størrelse til trods, har rigtig godt af. Den skal acceptere og respektere dig som sin leder, men når den har gjort det, så får du også en sød, loyal og venlig hund, som med sin vindende personlighed sagtens kan fungere som familiehund. Du bør dog være varsom med at introducere en pekingeser for en husstand med mindre børn, som endnu ikke har lært at håndtere dyr. Den lille hund kan nemt komme til skade, og kan i afmagt komme til at bide fra sig.
En pekingeser bliver mellem 15 og 23 cm høj, og vejer højst 5,5 kg – altså en meget lille hund. Pelsen er tyk og lang med underuld og kræver meget arbejde. Den findes i et utal af farver: hvid, creme, fawn, brindlet fawn, grå, sort og sort med rødlige aftegninger. Snuden er bred og flad og ørerne er hjerteformede hvilket dog kan være svært at se på grund af den lange og tykke pels som dækker dem og falder i faner langs ansigtet. De blender ind og bliver en del af den imposante løvemanke, som er en vigtig del af pekingeserens særlige kendetegn. Halen er ligeledes beklædt med lange pelsfaner og bæres ind over hundens krop, som er kort og kraftig.
Pekingeseren, som stammer fra Østasien, menes at have mere end to årtusinder på bagen, og har haft jobbeskrivelsen som tempelhund, hvor den har været et helligt dyr, der vogtede templerne mod onde ånder. I sagnet om Buddha berettes om små hunde, som fulgte Buddha, og som blev forvandlet til løver hvis nogen truede den hellige mand. Visuelle gengivelser af disse hunde viser tydelige ligheder med pekingesere som vi kender dem i dag. Hundene flyttede siden ind i Den Forbudte By og blev i mange, mange år opdrættet som det kinesiske kejserdynastis eksklusive ejendom. Under den anden opiumskrig i 1860 blev Sommerpaladset i Beijing indtaget af franske og britiske tropper. Her fandt soldaterne fem små pekingesere og sådan blev den lille hunderace introduceret i Europa. Omkring det næstkommende århundredskifte blev racen særdeles populær i den vestlige verden. Og i 1904 blev den første pekingeserklub etableret. I løbet af de seneste årtier er pekingeserens popularitet dog aftaget, da dens rolle som ”taskehund” i høj grad blev overtaget af andre racer. Det kan dog stadig godt lade sig gøre at erhverve en pekingeser i Europa selv om der efterhånden er langt mellem opdrætterne.
Som nævnt er pekingeserens pels temmelig plejekrævende hvis den skal holde sig smuk, bølgende og skinnende, og fri for filtklumper. Du bør børste din hund mindst én gang om dagen og gerne bruge en spraybalsam for at kunne rede pelsen ordentligt igennem. Det er en god idé med jævne mellemrum at give hunden et bad. Du kan med stor fordel tage din pekingeser med på hundesalon, hvor den samtidig kan få trimmet sine negle. Alle små hunde, især de kortsnudede af slagsen, har tendens til tætsiddende tænder. Dette betyder øget risiko for opbygning af tandsten. Derfor bør du børste tænder på den lille hund mindst én gang om ugen. Og du bør bede dyrlægen om en tandrens i forbindelse med det årlige kontrolbesøg.
Som alle andre racehunde kan pekingeseren have tendens til visse genetisk betingede dårligdomme. Hundens bygning i sig selv kan give anledning til eksempelvis Brachycephalisk Syndrom, som er betegnelsen for luftvejsproblemer relateret til hundens flade ansigt. Denne lidelse kommer til udtryk gennem udtalt snorken og snøften, af og til ledsaget af tilstoppet næse eller udflåd fra øjne og næsebor. Der kan dog også forekomme deciderede kvælningssymptomer og besvimelse på grund af luftmangel som følge af dette syndrom. Du kan begrænse risikoen for udvikling af Brachycephalisk Syndrom ved at sørge for at hunden ikke bliver overvægtig, hvilket kan forværre tilstanden. Og skulle yderligere tiltag vise sig nødvendige kan hunden ved operation få forkortet den bløde del af ganen. Derudover er racen på grund af ansigtets udformning særligt udsat for problemer med øjenomgivelserne. Blandt disse kan nævnes Distichiasis, hvor et ekstra sæt øjenvipper gror i øjets fedtkirtler hvor de giver anledning til irritation i øjet. En anden lignende lidelse er Ektopisk Cilia hvor ekstra øjenvipper gror den modsatte vej og således gennemborer øjenlåget. Og endelig er der Entropion, hvor øjenlåget ruller indad og dermed irriterer øjet. Alle disse øjenlidelser kommer til udtryk ved røde og irriterede øjne med megen udflåd. Hunden vil knibe øjnene sammen og klø eller gnubbe sig i øjet. Oplever du disse symptomer bør du tage kontakt til dyrlægen. Her vil du kunne få en henvisning til en øjenpaneldyrlæge, som er specialiseret inden for behandling af denne type lidelser. Foruden disse lidelser skal du holde øje med halthed eller en hinkende gang hvilket kan være tegn på løse knæskaller, hofteledsdysplasi eller slidgigt. Pekingesere er også ofte ofre for grå stær samt en sygdom som kaldes progressive retinal atrofi, som fører til ødelæggelse af lysreceptorerne bagest i øjet. Begge dele kan føre til blindhed. Og derfor er det vigtigt at du besøger dyrlægen mindst en gang om året så din hund kan blive tjekket ordentligt igennem fra snude til halespids.
· Det foruden to pomeranians var en pekingeser som overlevede Titanics berømte forlis i 1912? Kun tre hunde overlevede katastrofen – og alle tre sikkert i kraft af deres status som overklassehunde.
· Pekingeseren ikke kun var yndet af de kinesiske kejsere? Også det britiske kongehus har haft et godt øje til den lille løvehund.
· Man i oldtidens Kina kunne blive straffet med døden, hvis man stjal en pekingeser eller gjorde den fortræd? De små hunde var kejserens ejendom – og der blev ikke set med milde øjne på hundetyve eller dyrplagere når det galt Pekingesere.
© 2024. dyreportal.dk 
