Den sjove og søde lille pomeranian får de fleste til at smile, når den kommer trippende hen ad fortovet med sin dunede pels og fiffige ansigt. En pomeranian vil altid kunne charmere sig ind i alle hjerter og er derfor et populært valg, hos såvel familier som enlige der ønsker en lille, nem og social selskabshund. Det er den mindste af spidshunderacerne, og deler sin vagtsomhed og selvtillid med nogle af de store hunde i denne gruppe. Den vil gø af det meste og de fleste, og den ser ikke sig selv som værende hverken lille eller nuttet. Derfor kan det måske være en udfordring, at have den lille vogter i lejlighed eller andet hvor man har naboer tæt på. Den er sjældent aggressiv, men det er stadig en god idé at socialisere den med både fremmede og andre hunde fra en meget tidlig alder, for at mindske risikoen for at provokere en større hund eller genere gæster som voksen. Den er let at kende på den bløde, fluffy pels og den sjove ”manke” som får hunden til at ligne en løve i miniatureformat. Det opvakte udtryk og de trekantede oprette ører får den lille hund til at fremstå frejdig og nysgerrig. Med en pomeranian i huset, kommer hverken børn eller voksne til at kede sig. Racen er kendt for selskabelighed og et stort behov for menneskelig kontakt. Derfor er den ikke god til at være alene hjemme, og vil klart foretrække at bo hos en familie, der tager den med, når de skal noget. Du får en legesyg og kælen hund, som elsker at nusse såvel som at spille bold eller hente dine hjemmesko. Og børnene får en ven igennem det meste af deres opvækst, da den lille hund kan blive op til 16 år gammel.
Læs mere
Pomeranian er glad og kæk af natur, og knytter sig utroligt tæt til sine mennesker. Den vil gerne lege, og er ofte frisk på mange forskellige aktiviteter, så længe den kan få lov til at være sammen med sin familie. Den er mere intelligent, end man måske umiddelbart skulle tro. Den kan sagtens lære tricks og kunster og vil også ofte nyde agilitytræning (tilpasset størrelsen, selvfølelig). Samtidig er pomeranian en særdeles aktiv hund. Det ligger ikke til racen at slumre på sofaen. Du vil oftere finde din lille hund i gang med at undersøge nye, spændende ting rundt omkring i huset eller i haven – hvis den da ikke beder om opmærksomhed fra sine mennesker. Din pomeranian sætter nemlig stor pris på aktivitet og udfordringer, og hvis vejret er dårligt en dag, så vil den lige så gerne have en mindre gåtur og leg og træning for resten, for at nå dagens aktivitetskvote. Du bør starte tidligt med eksempelvis hvalpetræning for at sikre, at den socialiseres især i forhold til andre hunde, da dens selvsikre og vagtsomme væsen godt nogle gange kan provokere andre hunde. Det er virkelig en hund med lyd på. Den gør både når den er vagtsom, når den hilser og når den er almindeligt begejstret. Man skal altså ikke være lydfølsom hvis man skal bo sammen med en pomeranian, og den er nok ikke det bedste valg til dem, der har naboer tæt på.
Typisk bliver en pomeranian mellem 18 og 20 cm høj, og vejer sjældent mere end 3 kg. Selv om en pomeranian hyppigst vil være rødbrun eller gyldenbrun i pelsen, fås hunden faktisk i mange forskellige farver lige fra sort og brun over orange, creme og hvid. Pelsen kan være ensfarvet eller med aftegninger. Overpelsen er lang og udstående fra kroppen, og dækker over en kort og kraftig underuld. Ørerne er trekantede og naturligt opretstående og snuden kort og spids. Kroppen er kort, bred og stærk. Og benene er forholdsvis muskuløse, med små, katteagtige poter. Et af de særlige karakteristiske kendetegn ved en pomeranian er halen, som er fyldig og busket, og som bæres ind over kroppen. Denne bidrager sammen med de oprette ører og det kække smil til hundens opvakte fremtoning.
Pomeranian menes at være en af de racer, der kan spores allerlængst tilbage i tiden og er måske startet som ulvehund. Ulvehundene er på et tidspunkt blevet til det, vi i dag kender som spidshunde, og denne gruppe er pomeranian del af. Den har, som navnet antyder, sin moderne oprindelse i regionen Pommern som bredte sig over noget af det, vi i dag kender som det nordvestlige Polen og det nordøstlige Tyskland. Teorien er, at der til dette område er blevet indført nogle middelstore spidshunde, som blev brugt som gårdhunde, hyrdehunde og slædehunde, og som senere blev avlet til at være markant mindre i størrelsen. Hvad grunden mere præcist er til dette vides ikke, men det kan tænkes, at man igennem avlen fik nogle mindre individer, som man begyndte se værdien i, som en mindre selskabshund, og derfor avlede videre på dem. De små hunde har i hvert fald været avlet med det formål at de skulle være mindre siden 1700-tallet og vi ved, at da Charlotte af Mecklenberg-Strelitz i 1761 blev gift med Kong Georg III af England og derved blev dronning af England, havde hun flere mindre hunde med, som hun selv kaldte for pomeranian. De var dog nok slet ikke så små som i dag, men man ved, at de hovedsageligt blev holdt som selskabshunde, da de var dårlige til jagt. Racens popularitet tog dog først for alvor fart, da dronning Victoria kastede sin kærlighed på racen, og påbegyndte sit eget avlsarbejde af de små hunde. I 1870 blev racen anerkendt af den engelske kennelklub. I Danmark fik racen en del omtale på grund af Simon Spies’ pomeranian Archibald, som han helst tog med over alt. Her i landet hører racen ind under specialklubben Klubben for Små Selskabshunde.
Den smukke pels, som kendetegner en ægte pomeranian, kræver en del pasning og pleje, hvis den ikke skal filtre sammen i klumper. Heldigvis er dette til at komme om ved uden de store anstrengelser eller tidsforbrug grundet hundens beskedne størrelse. Du bør børste og frisere din pomeranian mindst én gang om dagen hvis den lange, luftige pelspragt skal forblive sådan. Din hund skal helst have klippet negle cirka en gang om måneden. Samtidig bør du tjekke de små poter for rifter i trædepuderne og svamp mellem tæerne. Det kan altid anbefales at børste tænder på hunden til to gange om ugen. Især små hunde med korte snuder, hvis tænder sidder tæt, har risiko for udvikling af tandsten, karies eller parodontose. Dette kan du forebygge ved grundig tandbørstning med en børnetandbørste, eller med en særlig tandbørste til hund. Og du bør i forbindelse med hundens årlige sundhedstjek hos dyrlægen bede om en dybderens af tænder og tandkød.
En pomeranian er en racehund, med alt hvad dette indebærer af potentielle risici for diverse arvelige sygdomme. Blandt de lidelser, du bør holde øje med, er løse knæskaller, lavt stofskifte som følge af hypothyreose, flere variationer af hjerte-kar-sygdomme samt epilepsi. Derudover ses sygdomme ssom grå stær, hårtab og kollaps af luftrøret oftere hos pomeranian end hos andre racer. Sidstnævnte er en alvorlig lidelse som desværre ofte rammer små hunde. Luftrøret består af brusk og dette kan som resultat af indavl være svagt nok til at falde sammen hvilket medføre svære åndedrætsproblemer hos hunden. Din dyrlæge kan i forbindelse med hundens årlige sundhedstjek og vaccination rådgive dig angående forebyggelse af sygdomme hos din pomeranian. Selvom hunden måske er arveligt disponeret for en af de oven for nævnte dårligdomme vil du kunne forebygge udvikling af denne gennem sund kost og den rette mængde motion.
· To af de tre overlevende hunde efter Titanics forlis i 1912 var pomeranians? Hundene blev taget med af deres ejere Miss Margaret Hays og Elizabeth Barrett Rothschild i to forskellige redningsbåde.
· Den protestantiske reformator Martin Luther havde en pomeranian? Hunden, som gik under navnet Belferlein, blev ofte nævnt i Luthers værker.
· Mozart dedikerede en arie til sin elskede pomeranian Pimperl?
© 2024. dyreportal.dk 
