Presa Canario, eller Perro de Presa Canario, er en race som tidligere er kendt under navnet Dogo Canario, og som også i visse kredse kaldes Den Kanariske Mastiff. Hunderacen har sin oprindelse på De Kanariske Øer ud for Spanien, og er i tæt familie med Perro Dogo Mallorquín (også kendt som Mallorca Mastiff). Vi har her at gøre med en af de helt tunge drenge i klassen. En fuldvoksen Presa Canario vejer nemlig mellem 50 og 60 kilo, og måler omtrent tres centimeter meter over skulderen. Presa Canario er at finde i FCIs klasse 2 sammen med andre sværvægtere så som Bull Mastiff, Broholmer, Cane Corso Italiano og Cão Fila De São Miguel. Hvis du holder af disse store, tunge og imposante hunde, kan du med fordel tage et kig på Presa Canario. Hunden er måske ikke høj for sine klasse – men med over et halvt hundrede kilo fordelt på den tætte, muskuløse krop er der masser af saft og kraft i den smukke og harmoniske hund.
Presa Canario er kendt for et roligt og besindigt temperament. Denne race er fremavlet som kvæghund, hvilket betyder at en Presa Canario kombinerer hyrdehundens snarrådige egenskaber med drivhundens vedholdenhed. Inden du kaster dig ud i køb af Presa Canario, bør du være opmærksom på at hunden optræder på hundelovens observationsliste. Selvom racen endnu ikke er ulovlig i Danmark er der således en vis sandsynlighed for at den kan gå hen og blive det – og det er vigtigt at holde sig for øje inden man sætter sig for at anskaffe en hvalp.
Læs mere
Presa Canario er en ganske særlig hund. Med et ikke helt ukompliceret sindelag. I modsætning til hyrdehunde så som Schæfere eller Australian Sheepdog er en Presa Canario det der kaldes en ”fangsthund”. Fangsthundens opgave er at drive kvæg og svin, bringe dyrene tilbage til flokken når de stikker af – og dræber fremmede hunde. Således er det ikke helt problemfrit at være Presa Canario ejer. Af samme grund anbefales denne race ikke til erfarne hundeejere, det vil sige førstegangs hundeejere og hundeejere som udelukkende har haft skødehunde, eller ”bløde” racer så som Golden Retriever, Labrador Retriever eller diverse spaniels.
En Presa Canario stiller krav om en fast hånd og en kyndig træner. Selv om det altid er ejeren der former hunden, vil en Chihuahua stadig være en del mere uskadelig i de forkerte – eller usikre – hænder end en kæmpe som Presa Canario. Først nævne kan måske trække blod ved et bid i knæhasen, hvis den bliver stresset – sidst nævnte kan potentielt slå ihjel. Når det så er sagt, er Presa Canario kendt som en intelligent og egenrådig hund, som ifølge racestandarder er rolig, opmærksom og selvsikker, lydig og føjelig over for familiemedlemmer og mistænksom over for fremmede. Her skal du sikre, at hunden får de optimale rammer til at udvikle disse egenskaber. Og dette sker kun gennem intensiv træning, som lærer hunden at kende sin plads.
FCIs racestandard for Presa Canario foreskriver en typisk Molosser af middelstørrelse. Hunden er rektangulært bygget, og fremstår robust og velproportioneret. Kroppen er længere end skulderhøjden, hvilket giver indtryk af en forholdsvis lavbenet hund.
Brystpartiet er hvælvet og rummeligt, og skuldrene godt skråtstillede. Sammen med de bredt ansatte forben skaber disse elementer et stærkt og robust udtryk. Bagparten er en anelse smallere end forparten. Halen er middelhøjt ansat og forholdsvis kort – den må ikke nå længere end til bagbenets haseled. Når halen bæres højt, bæres den i sabelform.
Hovedet på en Presa Canario er massivt og kompakt. Skallen er konveks på langs og tværs, proportionalt kort med en næsten flad pande, og kraniet har facon som en let langstrakt terning. Hovedlinjerne er parallelle eller let konvergerende.
Kindbensbuerne er meget markerede med kraftigt udviklet muskulatur, hvilket skaber et indtryk af ent kraftigt kæbeparti. Næsestoppet er markeret uden at være stejlt, mens næsen er bred og dominerende. Næsepartiet udgør omtrent fyrre procent af hovedets totale længde.
Øjnene er middelstore og let ovale. De er ansat med god bredde og hverken udstående eller dybt liggende. Ørerne er ligeledes bredt ansat, middelstore, og med et naturligt fald ned langs hovedets sider – alternativt foldede og båret som rosenører.
Huden er tyk og smidig, og pelsen kort og grov. Den tilliggende pels er som hovedregel brindled og kan antage mange forskellige farver, fra mørk brun over sandfarvet til lys grå. Hvide aftegninger på bryst, hals, strube eller poter kan forekomme.
Den tætte og muskuløse hund bevæger sig med den spændstighed og jordvindende agilitet, der kendetegner en drivende kvæghund. Skridtene er lange, og hverken hoved eller hale løftes over kropshøjde.
Hannerne måler mellem 60 og 66 centimeter over skulderen. De vejer mindst 50 og højest 65 kilo. Tæverne er med deres 56 til 62 centimeter over skulderen og en maksimum vægt på 55 kilo noget mindre i størrelse.
Presa Canario racen menes at nedstamme fra racer så som mastiff typen Iberian Presa, samt forskellige typer bulldogs kendt som Alanos. Disse hunde antages at være blevet bragt til De Kanarisk Øer af de spanske conquistadores. En fårehunderace kaldet Bardino Majorero menes også at have spillet en stor rolle i udvikling af racen. Hundene vogtede gårde, hjalp med håndtering af kvæg, og drev vilde hunde på flugt (eller slog dem ihjel). I løbet af kolonitiden udvikledes racen yderligere, idet disse hunde krydsedes med forskellige andre molosser og bulldogs. Formålet var at frembringe en stærk og udholdende – og ikke mindst frygtløs – arbejdshund, som kunne forsvare besætningen og drive svin og kvæg.
Især hunde fra de britiske øer, som ledsagede de nye, britiske indbyggere i slutningen af 1900 tallet, har haft stor indflydelse på udvikling af racen Presa Canario. Den nye race blev kendt for sin styrke og udholdenhed, og formidable evner som kvæghund. Disse egenskaber gjorde samtidig Presa Canario populær som favorit i hundekampe. Denne praksis blev forbudt i 1940'erne, selvom den fortsatte hemmeligt i mindst yderligere 10 år. Allerede på dette tidspunkt begyndte antallet af Presa Canarios at falde, hvilket ikke udelukkende skyldtes forbuddet mod hundekampe. Da hunde så som Dobermann Pinscher og Schæfer blev introduceret for hundeejere på De Kanarisk Øer, mistede de interessen for den indfødte sværvægter, som herefter blev henvist til landbrugsarbejde.
I 1960’erne var racen tæt på at uddø, idet behovet for denne type arbejdskraft forsvandt. Derfor blev et raceselskab kendt under navnet Club Español del Presa Canario dannet i 1982. selskabet havde til formål at sikre racens overlevelse og bevarelse, udarbejdede en foreløbig racestandard, som blev offentliggjort af øernes regering. Racestandarden for Presa Canario blev godkendt af Real Sociedad Canina de España i 1989. I 1991 blev hunden inkluderet på en officiel liste over nationale symboler på De Kanariske Øer som et symbol på øen Gran Canaria, hvilket officielt blev anerkendt af den spanske nationale regering i 2001.
Presa Canario har været en del af American Kennel Clubs Foundation Stock Service siden 1996. Racen Presa Canario blev foreløbigt accepteret af Federation Cynologique Internationale i 2001 under navnet Dogo Canario, og opnåede i 2011 fuld anerkendelse. United Kennel Club anerkendte racen i 2003. I december 2018, efter anmodning fra Real Sociedad Canina de España, blev navnet ændret til Presa Canario. Denne race er officielt forbudt i Australien og New Zealand, og er som før nævnt på den danske hundelovs observationsliste.
Presa Canario er udrustet med en kort, flad, enkelt pels med en hård tekstur. Hunden fælder lige som alle mulige andre hunde, men forholdsvis er nem at pleje. En grundig børstning med en mellemhård børste eller en gummi plejehandske kan fjerne løse hår, så de ikke sætter sig i dine møbler om tæpper. Og hvis din Presa Canario har rullet sig i mudder eller det, der er værre, kan du sagtens give den et bad. I fældesæsonen bør du børste hyppigere. Dermed hjælper du hunden med at slippe de afstødte hår, og skifte til henholdsvis sommer eller vinter pels. Hvis du bader hunden, kan du med stor fordel føntørre den på lav styrke – dette vil hjælpe til med at løsne pelsen. Selv om en Presa Canario er en mastiff type, savler den ikke så meget som man måske skulle tro. Du bør dog tørre hunden om munden med en let opvredet klud i ny og næ. Dermed forhindrer du savl i møblerne samt bakterievækst i hundens mundvige og folder.
Der ud over skal du klippe hundens negle cirka en gang hver fjortende dag, eller efter behov. Lange negle kan være til stor gene for hunden, og medføre sår, infektioner og generel ubehag. Alle hunde har tendens til plak og tandsten, hvorfor du bør sørge for at børste hundens tænder mindst én gang om ugen. Vær på vagt over for tegn på infektion i tandkødet, som for eksempel dårlig ånde eller rødme. Ørerne skal ligeledes renses og tjekkes for rødme eller irritation, som kan indikere infektion. Du kan fjerne snavs med en klud opvredet i lunkent vand, eventuelt tilsat mild sæbe, eller med en vatrondel påført dyrlæge godkendt ørerens. Hvis du allerede tidligt i hundens liv påbegynder disse pleje rutiner, vil du få nemmere ved at overtale hunden til at finde sig i disse når den bliver voksen. Og med en 60 kilo tung hund af mastiff typen kan dette hurtigt vise sig at være en fordel.
Presa Canario er en generelt sund og hårdfør race. Dette betyder dog ikke, at hunde af denne race per definition er fritaget fra diverse lidelser. Hos Presa Canario finder vi ortopædiske dårligdomme så som hofte- og albueleds dysplasi, osteochondritis dissecans og panosteitis. Først nævnte lidelse er mege almindelig hos især større hunde, og opstår når hovedet på henholdsvis lårbensknoglen og underarmsknoglen udvikles anormalt og derfor ikke passer ordentligt i ledskålen.
Du bør være opmærksom på denne tilstand, hvis du vælger at købe en Presa Canario. Det er for eksempel ikke smart at købe en sådan hund hvis man bor højt til vejrs i etage byggeri uden elevator, da hunde med hofte- eller albueleds dysplasi kan få endog særdeles vanskeligt ved at gå op og ned ad trapper. Der ud over skal du være på vagt over for entropion, hyperthyroidisme, epilepsi og kryptorkisme (en enkelt testikel eller en testikel tilbageholdt inde i kroppen). Du bør altid bede opdrætteren om at fremvise beviser for at hvalpens forældre er genetisk screenet for arvelige sygdomme. Et almindeligt dyrlæge tjek er ingen erstatning herfor.
Du bør dog selvfølgelig besøge dyrlægen hyppigt – i hvert fald hvis du ønsker at fremme den sundhedsmæssige trivsel hos din Presa Canario. Hunden skal mindst én gang om året forbi dyrlægens klinik for et sundhedstjek og sine årlige vaccinationer. I forbindelse med med dette besøg kan dyrlægen undersøge hunden. Undersøgelsen omfatter blandt andet blod- og afføringsprøver, so kan vise om hunden døjer med infektioner eller parasitter. Samtidig vil dyrlægen tjekke hundens foderstand, og foretage en vurdering som kan ligge til grund for en eventuel diæt.
- Presa Canario hunde er ret glade for vand. Det er derfor ikke noget problem at bade hunden eller få den til at gå i vandet på stranden.
- I forhold til andre hunde i den tungere dele af skalaen er Presa Canario forbløffende tolerant over for varme. Dette skyldes sandsynligvis at hunden er opdrættet på De Kanariske Øer, hvor temperaturen især i sommerhalvåret kan blive temmelig høj.
- Den forholdsvis omgængelige Presa Canario er faktisk en temmelig stille hund. Og når den gør, sker det med en dyb stemme, som kan virke intimiderende.
© 2024. dyreportal.dk 
