Den lækre, silkebløde pels og de store, udtryksfulde øjne er nok de mest slående karakteristika ved burmeseren. Den er elegant og harmonisk bygget og supplerer det fine ydre med en kærlig, social og nysgerrig personlighed. Burmeseren elsker sin familie og vil gerne have masser af kærlig opmærksomhed fra sine mennesker. Dens sociale gen er meget stort, og den egner sig ikke til at være alene hjemme i længere tid. Hvis man er meget hjemmefra, bør man altså sørge for en makker til burmeseren i form af den anden kat for at sikre, at den ikke bliver ensom eller rastløs. Dens nysgerrighed kommer til udtryk i en stor eventyrlyst og det er ikke ualmindeligt at finde burmeseren i en krog af huset i færd med at udforske. Den fungerer godt som familiekat og som kat i et hus der ofte får gæster, da den er venlig og tillidsfuld overfor både fremmede og børn og den kan også sagtens tolerere familiens hund.
Læs mere
Burmeseren er en meget social kat der knytter tætte bånd til sin familie og som elsker at blive nusset, ligge på skødet og blive kælet for. Dens sociale væsen gør den også meget venlig og imødekommende, både overfor gæster i huset, men også i nogen grad overfor børn og andre kæledyr, hvilket gør den til en rigtig fin familiekat. Det gør dog også, at den ikke er god til at være alene hjemme, da den har et stort socialt behov som helst skal stimuleres. Hvis man er væk fra hjemmet mange timer om dagen, bør man altså sørge for, at have en anden kat eller et andet dyr i huset, som den kan snakke med mens du er væk. Den er nysgerrig og moderat aktiv og vil derfor gå på eventyr en gang i mellem og udforske forskellige kroge og hjørner af huset, som den ikke har udforsket før. Der er altså ingen alarm, hvis du en dag ikke kan finde din burmeser; den er nok bare på eventyr i den badeværelsesskuffe, du glemte at lukke i morges. Det betyder dog også, at man nødvendigvis må være ekstra opmærksom på at holde vinduer og døre lukkede, hvis man ikke vil have, at den tager på eventyr ude i det fri. Burmeseren har desuden, som mange andre katte, tendens til at være meget selvstændig, hvilket nogle gange kan munde ud i decideret stædighed og trodsighed. Derfor er det vigtigt at starte helt fra lille med at rette den til og lære den husets regler, så den tilegner sig så få dårlige vaner som muligt.
Selvom burmeseren har nogle altid-gyldige kendetegn så er der faktisk en del forskel i udseendet på katten, alt efter hvor man befinder sig henne i verden. Fordi racen kommer fra én kat i USA, så er den med tiden blevet krydset med andre racer, for at udvide bestanden og det har betydet, at avlet har udviklet sig til at se anderledes ud i fx USA og Europa. Den største forskel på de to standarder, ligger i formen på hovedet og hvor slank eller kompakt katten skal være. De amerikanske burmesere er generelt lidt bredere og mere kompakte i udtrykket, mens den europæiske er slankere og med smallere træk. Den skal dog altid have en kort, skinnende, meget blød og ensfarvet pels. Den har altid en nuance af gule øjne og så er det karakteristisk for racen, at den er tungere end den ser ud. Den slanke og elegante indpakning gemmer nemlig på en meget muskuløs og kompakt kropsbygning, der altså vejer mere end man lige tror.
Den race vi i dag kender som burmeserkatten stammer faktisk fra én eneste kat, som blev taget med til USA i 1930 af marinelægen Dr. Thomsen. Katten hed Wong Mau og mødte en del skepsis i sit nye hjemland, da mange mente, at det ikke var en unik race men blot en mørk siameserkat. Dr. Thomsen insisterede dog på, at Wong Mau repræsenterede en selvstændig race. Han besluttede sig for at avle på den nye race, men Wong Mau jo var den eneste af sin slags i hele vesten, og derfor blev hun parret en siameserkat. De to fik både ensfarvet brune og brunmaskede killinger. Målet var en ensfarvet kat, så Wong Mau blev parret igen, denne gang med sin ensfarvede søn og de fik sammen et kuld mørke, ensfarvede killinger, og sådan begyndte udviklingen af racen. Allerede i 1936 blev den anerkendt som race af American Cat Fanciers' Federation. Flere og flere fik øjnene op for den smukke og elegante race og i løbet af 50’erne og 60’er bredte racen sig til mange andre lande. Den første kom til Danmark i 1959. I begyndelsen gik opdrætterne meget op i, at racen udelukkende skulle være ensfarvet mørkebrun ligesom det første kuld, men flere og flere begyndte at kæmpe for, at de andre farver som racen en gang i mellem blev født med, også skulle være godkendte og i dag anderkender FIFe et væld af farver og både ensfarvede katte og katte med tortiefarver.
Burmeseren kan godt have en tendens til at blive overvægtig, især hvis den udelukkende er indekat og derfor ikke får brændt lige så meget energi af i løbet af dagen som udekatte. Det er altså en god idé at være opmærksom på fodermængder, og dagligt at aktivere katten på en sjov måde, så du sikrer at den bevæger sig tilstrækkeligt. Den vil heldigvis gerne både lege og klatre rundt, så sidstnævnte burde gå meget let. Den korte pels kræver minimal pelspleje. Man kan børste den med en blød børste, men det er ikke så meget for plejens skyld, men nærmere fordi katten nok vil synes, at det er enormt hyggeligt og dejligt.
Burmeseren kan udvikle tandkødsbetændelse. Man bør derfor være særligt opmærksom på kontrol af mundhulen og det kan være relevant at tilføje en tandrensning til det årlige tandlægebesøg. Der ses desuden sommetider nedarvede hjertesygdomme, der giver misdannelser og funktionsnedsættelse i hjertet. Ofte er det dog sygdomme, som man kan blive opmærksom på, ved at scanne hjertet hos en dyrlæge, inden man køber katten med hjem. Der er desuden nogle avlslinjer, som er genetisk disponeret for at udvikle diabetes. Racen kan også udvikle en mystisk tilstand der hedder pica, der indebærer at katten bider i og spiser ikke-spiselige ting, hvilket er ubelejligt i de bedste tilfælde og dødsens farligt i de værste. Tilstanden er tilsyneladende arvelig og man kender ikke med sikkerhed årsagen til den endnu.
· Burmeseren på grund af sin intelligens og sit stærke instinkt for at gå på opdagelse kan lære sig selv ting man ellers troede umuligt for en kat? Flere burmeserejere fortæller, at deres kat fx har lært at åbne døre, så de kan bevæge sig rundt i huset på egen hånd – også ind i de rum hvor man måske helst ville holde den ude.
· Burmeserens impuls til at udforske kan være farlig hvis man ikke er opmærksom? I 2020 kunne forskellige medier fortælle om burmeseren Oscars mirakuløse overlevelse af en tur i vaskemaskinen. Han havde besluttet at tage en lur i vaskemaskinen, og da hans ejere ikke havde opdaget, at det var der han lå, tændte de vaskemaskinen hvilket første til 12 minutters rædsel for lille Oscar inden han blev lukket ud. Han kom sig heldigvis helt efter den traumatiske oplevelse.
· Burmeseren udgør halvdelen af grundstammen til tonkineserkatten? Tonkineseren er nemlig halvt burmeser og halvt siameser.
© 2024. dyreportal.dk 
