Blandt de mange nyere katteracer, som fremkom i løbet af det forrige århundrede, har kun få opnået så stor en popularitet som den smukke Burmilla. I denne artikel kan du læse mere om hvad Burmilla er for en størrelse, hvordan racen er blevet til, og hvad der kendetegner denne særlige kat. Og så kan du forhåbentlig blive klogere på, om en Burmilla er noget for dig.
Læs mere
En Burmilla er ikke, som mange måske tror, en hybrid. Der er her tale om en krydsning mellem to forskellige katteracer, som dermed har frembragt en ny standard. Hvis du én gang er stødt på denne charmerende ”nye dreng i klassen”, er det ikke så underligt, hvis du er gået hen og blevet småforelsket. Der er nemlig tale om en utroligt lækker kat fra yderst til inderst. I det følgende kan du læse mere om Burmilla racens tilblivelse, dens særlige kendetegn, og hvad det er for en kat vi har med at gøre når det handler om personlighed. Du vil også kunne finde oplysninger om pasning, pleje, foder og øvrige behov for Burmilla katte.
Burmilla katten er det, man på godt dansk ville kalde en ”hul i hækken kat” – altså når man ser bort fra at begge dens stamfædre er racerene katte. Så sent som i 1980 fandt en Chinchilla Perser og en Burmeser fra samme opdræt sammen i hellig forening, og skabte dermed grundlaget for en ganske ny race. De killinger, som kom ud af denne romance, var velsignet med en kort pels, som i bunden var sølvhvid og i spidserne ”tipped” med en mørk farve, hvilket nærmest fik katten til at stråle på overjordisk vis. Dette var nok til at overbevise opdrætteren om at der skulle udvikles et særskilt avlsprogram for denne type krydsning. Selv om Burmilla fik champion status i Storbritannien i 1990’erne, var det først i 2011 at amerikanske CFA – Cat Fanciers' Association – anerkendte Burmilla som selvstændig race. Og den dag i dag er racen godt på vej til at høste stor popularitet på grund af det smukke udseende og tilforladelige temperament.
Da der er tale om en krydsning mellem en langhårs- og en korthårsrace, findes Burmilla i to varianter – en korthåret og en semilanghåret. I følge den gældende racestandard tillades begge varianter på lige fod. En Burmilla kat hoved er let afrundet i toppen, med medium bredde mellem ørerne. Ansigtet spidser til i en stump kile mod næsepartiet, med god bredde ved kindbenene. Næsespids og hage er på linje, med et blidt dyk i næseryggen. Hagen er fast med god dybde. Ørerne er mellemstore, brede ved basen, fremadrettet ansat og med afrundede spidser. Øjnene er store, placeret med god afstand og lettere skråtstillede. Farven er lysende grøn i varierende nuancer. Hos killinger og katte under to år kan der være et gult skær.
Kroppen er medium af længde og sværhed, meget muskuløs og atletisk. Brystkassen er afrundet, og ryggen lige fra skulder til halerod. Benene er slanke, og poterne ovale. Halen er mellemlang til lang, med medium tykkelse ved roden og en afrundet spids. For den korthårede variant gælder, at pelsen er kort med en silkeagtig tekstur. Overpelsen er glat tilliggende, med tilstrækkelig underuld til at give et let løft. Langhårede Burmilla katte har en fin og silkeagtig pels, som over alt på kroppen med undtagelse af skulder partiet er mellemlang uden underuld. Tufser og pelsfane på halen ses gerne i denne variant. Pelsen er ren sølv/hvid i bunden, med shadings eller tippings i anerkendte farver. Blandt disse finder vi gylden, lilla, chokolade, karamel, blå og sort.
Den lille, kvikke fætter med den stærke krop og den nærmest forkromede pelspragt er lige så nysgerrig, legesyg og aktiv som dens udseende lover. De store opmærksomme øjne lyser af intelligens – og du kan være helt sikker på, at du med en Burmilla får en ægte legekammerat i mange år. Selv om Burmilla katten kommer op i årene, vil den nemlig aldrig miste sit killingeagtige islæt. Det ene øjeblik ligger katten og slumrer på sofaen – det næste er den i fuld firspring på vej hen over gulvet.
I lighed med begge sine forfædre er der her tale om en endog særdeles årvågen kat med et stort behov for aktivering. Du bør som ejer af en Burmilla kunne tilgodese og imødekomme dette behov, for eksempel ved at indrette boligen med klatretræer, huler, hylder og kradse miljøer, som giver katten mulighed for udfoldelse. Og du bør selv sætte tid af til at lege med katten, så den får den opmærksomhed den behøver. Til gengæld får du så en kærlig og hengiven kat, so giver dig masser af opmærksomhed den anden vej. Du bør, i fald du er meget væk fra hjemmet, sørge for at katten har selskab – eventuelt af en artsfælle, og allerhelst fra samme kuld.
Generelt er Burmilla en sund race, og katte af denne race kan sagtens blive over 15 år gamle med den rette pleje. Der er dog visse sygdomme, som det er en god idé at holde øje med. Blandt disse finder vi tilstande, som stammer fra de to forskellige stamfædre, nemlig
1. Polycystisk nyresygdom (PKD), som er blevet rapporteret i denne race, og som forårsager dannelse af cyster i nyrerne og ofte fører til nyresvigt.
2. Løse knæskaller, som er en smertefuld tilstand der forårsager halthed.
3. Hoftedysplasi, ligeledes smertefuldt og invaliderende – snak med dyrlægen om tegn på denne lidelse.
Der kan også være en tendens til, at denne gruppe udvikler tilstande forbundet med den burmesiske race. Blandt disse kan nævnes
- Arvelig hypokaliæmisk polymyopati (muskelsvaghed på grund af lave niveauer af blodkalium) ses lejlighedsvis hos unge burmesiske katte.
- Feline orofacial smertesyndrom – en forstyrrelse i centralnervesystemet hos katte, som udmønter sig i adfærdsmæssige tegn på mundubehag og tungelemlæstelse.
- Gangliosidosis – en gruppe af arvelige stofskiftesygdomme forårsaget af en mangel på de forskellige proteiner, der er nødvendige for at nedbryde fedtstoffer kaldet lipider.
- Fladbrystede killinger
I USA har der været et problem med en hoved- og hjernedeformitet hos katte af Burmeser racen, og lignende er set hos Burmilla. Nogle linjer af burmesere har også usædvanlige spisevaner og vil spise uldbeklædning og andre uspiselige ting. Denne tilstand er kendt som pica.
Hvor den korthårede Burmilla variant ikke kræver det helt store når det handler om børstning og øvrigt pelspleje, er det en god idé at rede den semi langhårede Burmilla grundigt igennem mindst én gang om ugen. Ellers risikerer du at der danner sig filtknuder i pelsen, hvilket kan være smertefuldt og usundt for katten. Ældre katte, som måske ikke har den fornødne energi til at bruge mange timer hver dag på pelspleje, kan have glæde af en trimning en eller to gange om året. Tag en snak med din dyrlæge, som i anledning af kattens årlige sundhedstjek kan vejlede dig omkring en eventuel klipning.
Ved samme lejlighed kan du få dyrlægen til at vise dig hvorledes du klipper kattens negle uden at ramme nerven. Dette skal nemlig helst gøres mindst én gang hver sjette uge, for at undgå at neglen gror ned i trædepuden. Ligeledes bør du med jævne mellemrum børste kattens tænder. På den måde forebygges ophobning af tandsten, og dermed udvikling af parodontose og karies. Selv om Burmilla er en forholdsvis aktiv kat, bør du holde øje med om katten har tendens til overvægt. I så fald skal du konferere med dyrlægen, som kan anvise dig den rette diæt til katten. Da Burmilla er en forholdsvis slank race, vil du hurtigt kunne se om din kat har lidt for meget sul på sidebenene.
Som det fremgår, er en Burmilla en aktiv og kontaktsøgende kat – og det bør du som kattens ejer kunne honorere. Burmillaen stiller muligvis ikke de helt store krav til pleje og pasning, men vil til gengæld blive ulykkelig hvis den skal tilbringe alt for megen tid mutters alene. Dette bør du være opmærksom på, inden du anskaffer dig en kat – nærmest uanset racen.
Der er faktisk forholdsvis mange Burmilla opdræt i Danmark, så du behøver ikke at lede længe efter en lækker, metallisk skinnende kat. Hvad prisen angår, ligger den for en vaccineret, neutraliseret og chippet kælekat på omtrent fem tusind kroner, hvilket ikke er usædvanligt for en racekat fra et godt opdræt.
© 2024. dyreportal.dk 
