Tilbage til alle racer

Leksikon: Korat

Korat, også kendt som Si-Sawat, er en fantastisk katterace med oprindelse i Thailand. Racen, som menes at datere mere end ni hundrede år tilbage, er især kendt for sin karakteristiske blå-grå pels med det sølverne skær og det kønne, hjerteformede ansigt. Denne race har i løbet af sin levetid vundet utallige beundrere for sit udseende såvel som sin unikke personlighed. Og så betragtes katten som et symbol på held og lykke i sit hjemland Thailand. Hvis du er faldet pladask for den sølvblå charmør, kan du med fordel læse videre. I denne artikel får du nemlig alt at vide om den fine lille kat og alle dens særkender.

Læs mere
Korat

Karaktertræk for en Korat

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Hvad er Korat for en fætter?

Som nævnt har Korat sin oprindelse i Thailand. Men faktisk har den lille kat ikke særlig meget til fælles med sine orientalske slægtninger som for eksempel Siameser, Balineser, Javanese og lignende racer. Selv om Korat katte både er elegante og forfinede i deres udtryk, bærer disse katte langt flere lighedstræk med diverse katte af europæisk afstamning – for eksempel Russian Blue – både når det handler om udseende og temperament. I det følgende kan du blive klogere på denne særlige race, og lære alt om dens historie, karakteristik og sindelag. Og så er du forhåbentlig kommet et godt stykke nærmere end beslutning om hvorvidt en Korat er det rette valg for dig.

 

Korat kattens historie og oprindelse

Korat er en gammel race fra Thailand, og er tidligst dokumenteret i en bog omkatte dateret til Thailands Ayudhya-periode (1350-1767). den smukke blå kat, også kendt som Si-Sawat, beskrives som en kat, der bringer lykke og held. I det gamle Thailand blev katte aldrig handlet, men foræret væk som gaver. Århundredgamle malerier af Si-Sawat katte bærer store lighedstræk med den race, vi i dag kender som Korat. Og alle moderne korater har stamtræer med rødder i Thailand.

 

I slutningen af det 19. århundrede blev nogle blå ”siamesiske” katte med en noget robust bygning udstillet i England – der har sandsynligvis været tale om katte af Korat racen. Det var først i 1959at den første Korat blev indført i USA. Kattene Nara og Darra ankom med et par, som fik kattene efter at have trukket sig tilbage fra deres hver inden for udenrigs tjeneste i Thailand. Cat Fanciers Association – CFA – anerkendte racen i 1967, og alle katteregistre verden over anerkender den dag i dag Korat som selvstændig race.

 

Racekarakteristik og ydre kendetegn

Generelt er katte af Korat racen mellemstore af størrelse, med en muskuløs bygning og meget rene, glatte linjer. Der er ikke noget at sige til at katten blev betragtet som lykkebringende i det gamle Thailand, med den sølvskinnende pels, de lyse, opmærksomme øjne og det blide sind. Hovedet er hjerteformet med god bredde mellem øjnene, og alt i alt virkelig velproportioneret. Øjenbrynene danner hjertets øvre kurver, og ansigtets sider buer smukt ned mod hagen for at fuldende denne form. I profil ses et let stop mellem panden og næseryggen, som har en løve-lignende nedadgående kurve lige over snuden.

 

Ørerne er store, men ikke overdrevet store, højt ansat og med en afrundet spids. Øjnene er store og lysende, med en ekstraordinær dybde og glans. De kan være intenst grønne eller ravfarvede. Den blivende farve opnås normalt ikke før tidligst toårsalderen, hvor katten er moden. De store øjne kan fremstå en smule overdimensionerede til ansigtet, men indgår med fin harmoni i det samlede udtryk. Øjenåbningen præsenterer med en let asiatisk skråning, når øjet er helt eller delvist lukket.

 

Kroppen er afbalanceret og muskuløs, med proportionalt lange ben og en smuk runding. Bagbenene er lidt længere end forbenene, hvilket giver et let skrånende udtryk. Poterne er kompakte og ovale. Halen er medium lang, kraftig ved roden og afrundet i spidsen. Pelsen er kort og tilliggende uden underuld. Korat katte er kendetegnet ved en glansfuld pels i en smuk, ensartet nuance, nemlig sølvtippet blå. Håret er normalt lysere ved rødderne med en gradient af blåt, som er dybeste lige før de sølverne spidser. Hvor pelsen er kort, forstærkes den smukke sølvglans.

 

Temperament og personlighed hos Korat

Din Korat vil styre hjemmet med en jernpote i en fløjlshandske. Denne kat elsker opmærksomhed og betragter sig selv som den, der har ansvaret for hele husstanden inklusive andre katte, hunde eller børn og voksne i familien. En Korat kan virke lidt reserveret, og foretrækker selskab med andre korater frem for andre kæledyr, men han er kærlig over for sin familie og rolig med børn. Du kan roligt regne med at din Korat er tæt involveret i alt, hvad du gør, lige fra avislæsning til madlavning og computer arbejde. Når du er hjemme, vil katten altid være i nærheden af dig – og gerne sidde på din krop. En Korat sætter ikke pris at blive efterladt alene i timevis, og bryder sig ikke om høje lyde eller meget ballade. Der er her tale om en blid kat, der kan lide at putte sig.

 

Selv om en Korat ikke er nær så snakkesalig end sin siamesiske fætter, har den ingen problemer med at udtrykke sig både verbalt og med kropssprog. Du vil ikke være i tvivl om hvorvidt den godkender dine aktiviteter eller sit foder. Er din Korat glad og tilfreds, vil den tilkendegive sin sindstilstand gennem en stille kvidren. En Korat har et blidt gemyt, men er samtidig energisk, legesyg, nysgerrig og yderst intelligent. Du bør sørge for at udfordre kattens hjerne ved at lære ham tricks og forsyne den med kattelegetøj i rige mængder, samt belønne den med godbidder når han lærer nye kunster.

 

Sundhed, sygdomme og helbred

Katte af Korat racen er desværre tilbøjelige til en dødelig genetisk tilstand, der hedder gangliosidose. Gangliosidose er forårsaget af en mutation i et særligt gen, som giver unormal ophobning af lipider i nerveceller, og er en dødelig neurodegenerativ sygdom. Der er to typer gangliosidose, der påvirker Korat katte, nemlig, GM1 og GM2.

 

GM1 gangliosidose forårsager progressiv neurologisk dysfunktion, herunder rystelser, ataksi og dysmetri. Sygdomsdebut begynder omkring 3 måneders alderen og når terminalstadiet omkring 9-10 måneder, på hvilket tidspunkt blindhed og epilepsi anfald også observeres. Gangliosidosis GM2 forårsager progressiv neurologisk dysfunktion, herunder rystelser og manglende koordination hos berørte killinger så tidligt som 4 uger gamle, og udvikler sig til døden ved 8 måneders alderen. Sygdommen er autosomalt recessiv, hvilket betyder, at der kræves to kopier af mutantgenet for sygdom.

 

GM1 gangliosidosis påvirker således både centralnervesystemet og hele kattens system, mens GM2 gangliosidose primært er begrænset til centralnervesystemet. Det er muligt at teste for Korat GM2-mutationen for at gøre det muligt for opdrættere at identificere bærere af genet og forhindre avl mellem dem, hvilket kan producere syge killinger. Køb ikke hos en opdrætter, der ikke giver en skriftlig sundhedsgaranti.

 

Pasning, pleje og fodring af Korat

De fine, blå katte har en kort pels med fint og skinnende hår, helt uden underuld. Denne type pels kræver ikke det helt store pleje regime. Du kan børste katten en gang om ugen for at hjælpe den af med håraffald, og dermed undgå såvel uønsket hår i møblerne som hårboller. Du kan med fordel børste lidt hyppigere i løbet af fælde perioderne forår og efterår.

 

Den eneste anden pleje, som din Korat har brug for, er regelmæssig negleklipning og ørerensning, hvis ørerne ser snavsede ud. Brug en mild sæbe og en blød, opvredet klud til aftørring af ørerne. Børst tænder på katten ofte med en dyrlæge-godkendt tandpasta – de fås for eksempel med lever smag – for en sund mundhygiejne, fejlfri tænder og frisk ånde. Neglene skal gerne klippes en gang om måneden. Brug en særlig neglesaks til katte, og klip ikke alt for tæt, da du risikerer at ramme nerven. Hvis du allerede tidligt i kattens liv tilrettelægger en plejerutine, er det nemmere at få katten til at acceptere disse aktiviteter. Og så bliver livet nemmere for jer begge.

 

Fodrer du din Korat med kvalitets-kattemad kan du sikre den et langt og sundt liv. Dyrlægen kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige foder, og samtidig advisere dig omkring daglig dosering. På den måde kan du være sikker på, at din kat får den næring, den skal have. Husk på at du, selvom katte af Korat racen kan kæmpe med en lav fedtprocent, bør undlade at tilskynde katten til overdreven vægtøgning eller fedme. Du bør holde nøje øje med dens foderstand, og holde lidt igen med godbidderne, hvis katten begynder at tage på.

 

Overvægt og fedme hos katte kan føre til de samme problemer som hos mennesker, nemlig diabetes, hjerte/kar sygdomme og øvrige inflammatoriske tilstande. Det er derfor en god idé at fodre katten med omtanke.

 

Korat – er det en kat for mig?

Nu ved du alt, hvad er er værd at vide om den blå lykkekat fra det fjerne Østen. Er du stadig opsat på at anskaffe dig en Korat, træffer det sig så heldigt, at der faktisk er indtil flere Korat opdrættere i Danmark. Du skal være forberedt på at betale mindst fem tusind kroner for en Korat killing med stamtavle. Denne pris inkluderer neutralisering samt selvfølgelig stambogen og kattens første vaccinationer. Du er selv ansvarlig for at vedligeholde vaccinationsprogrammet.

 

En Korat er som nævnt en rigtig selskabspapegøje. Derfor er det en god idé at anskaffe mere end én af slagsen – især hvis du er borte fra hjemmet flere timer ad gangen hver eneste dag.