Maine coon er med sit venlige, rolige og blide væsen en fantastisk familiekat, der knytter nære bånd til sine mennesker og elsker at følge med i deres daglige liv. Den vil gerne være der, hvor familien er og lukkede døre er ikke noget, denne race vil være tilfreds med. Det er en meget stor katterace, med en smuk halvlang pels, der er silkeblød. Dens rolige væsen gør, at den fungerer rigtig godt som indekat, så længe der blot er plads nok i hjemmet til at den kan tage et par løbeture, når energien skal brændes af. Maine coon-katte elsker vand, og de kan bruge meget tid på at lege med og i vand. Dens ejer vil derfor nok opdage, at katten bruger mere tid på at lege med vanskålen end at drikke af den. I det hele taget vil den gerne lege, og kan rigtig godt lide at få opmærksomhed fra dens familie. Den store, smukke kat er nemlig meget social og vil helst bo et sted hvor den ikke skal være alene for lang tid af gangen. Den bliver i gennemsnit omkring 12 år gammel.
Læs mereMaine coon er en stor kat med et blidt og venligt væsen, der knytter nære bånd til sin familie. Den er meget social og nyder at få opmærksomhed, hvilket også kommer til udtryk i, at det er en meget ”talende” kat. Den spinder og miaver og skal nok gøre dig opmærksom på, at den gerne vil have din opmærksomhed. Det er en rigtig god familiekat, da den har et meget omgængeligt og ret tålmodigt væsen, og derfor har den det udmærket i selskab med børn og andre dyr. Det er altså et utroligt venligt væsen, der mere end lever op til sit kælenavn ”den milde kæmpe”. Hvis der ellers er plads i hjemmet til at den kan røre sig, fungerer den fint som indekat. Vær dog opmærksom på, at indekatte kræver mere daglig aktivering end udekatte, så dette er værd at have med i baghovedet når man køber kat. Modsat hvad man måske normalt tænker om katte, så elsker maine coonen vand, og man skal ikke blive overrasket, hvis den en dag plasker rundt i vandskålen.
Maine coon er ret stor kat, der har en bred, muskuløs krop og vejer 4 til 8 kg. Hannen vil typisk være større og tungere end hunnen. Den har halvlang, silkeblød pels der findes i et utal af farver og mønstre. Du kan få en Maine coon i farverne calio, rød, hvid, skildpadde, sort samt alle tabbyfarver og mønstre. Poterne er store og runde og har hårtotter, der på nogle katte kan blive meget lange. Halen er stor og busket og længere hår på toppen af ørerne vil ofte give dem et spidst udtryk. Den lange pels vil også på mange maine coon udvikle sig til en krave af pels omkring halsen, der giver den et royalt og løveagtigt udseende. Men man kan få maine coon-katte som er ret forskellige i udseende, og hvis din ser lidt anderledes ud, er det ikke nødvendigvis en ærgerlig afvigelse. Der findes samlet set seks godkendte racestandarder for maine coon, hvilket betyder, at der er masser af råderum i forhold til racens udseende.
Maine coon kommer, som navnet antyder, fra Maine i USA. Der er ingen der er sikre på hvordan maine coonen, som vi kender den i dag, er opstået. Teorier og historier er der nok af, men hvordan det i virkeligheden er gået til, vil nok altid være et mysterium. Den er nok mest sandsynligt et resultat af krydsninger af forskellige langhårede katte, som søfolk har bragt med hjem til Maine fra deres rejser. Kattene har arbejdet som rotte- og musefangere på skibene, og levede nok en hård tilværelse i New Englandområdet før den fik status som udstillings/kæledyr. Det kan måske også forklare størrelsen, da det ville give god mening, at kun de største katte overlevede de barske vilkår. Racen blev hurtigt populær i dens hjemland, og allerede i 1878 ved man, at de dukkede op på udstilling. I løbet af 1900-tallet blev det populært blandt amerikanske katte-entusiaster at importere nye eksotiske katte, og maine coonen blev således glemt af de fleste. Der blev færre og færre af den, og i 1959 blev racen faktisk erklæret for uddød. Heldigvis fandtes der få ildsjæle, som holdt racen i live, selv i dens umoderne periode, og i 1968 stiftede disse ildsjæle foreningen med det mundrette navn: The Maine Coon Breeders and Fanciers Association, som spillede en stor rolle i at få racen tilbage i varmen. I 1980 opnåede racen international anerkendelse, og bredte sig yderligere til resten af verden. De første af racen kom til Danmark i 1984.
Selvom maine coon fremviser en flot, semilang pels, så kræver den faktisk ikke meget pelspleje. Pelsen filtrer ikke meget, og har egentlig kun brug for at blive børstet et par gange om ugen. Fordi racen elsker vand, så kan man give den et bad en gang i mellem. Ikke så meget fordi den har brug for det, men mere fordi den nok vil nyde det. I forhold til foder kan maine coonens størrelse virkelig snyde, og det er vigtigt, at man er opmærksom på ikke at overfodre, så katten ikke bliver overvægtig.
Helt generelt er maine coon en god og sund katterace, der ikke som sådan har store problemer med helbredet, men der er jo altid en risiko for sygdom. De mest almindelige sygdomme man ser hos maine coon er hofteledsdysplasi, hypertrofisk kardiomyopati, der er en almindelig hjertesygdom i katte, samt spinal muskulær atrofi, der giver svage muskler. Katten kan godt være genetisk disponeret for disse sygdomme, og det er selvfølgelig altid en god idé at se om man kan finde ud af hvad forældrene er blevet tjekket og testet for. Det er desuden altid en anbefaling, at få sin firbenede ven tjekket hos en dyrlæge med passende mellemrum.
· Maine coon er delstaten Maines officielle statskat?
· Maine coon menes at være Amerikas allerførste showkat? De stolte katteejere i Maine stod allerede i 1700-tallet på udstillinger og markeder og sammenlignede deres maine coon-katte.
· Der fandtes i lang tid den sejlivet historie om, at maine coon er resultatet af en krydsning mellem en almindelig huskat og en vaskebjørn. ”Coon” er en ofte brugt forkortelse af racoon