Er du fan af det haleløse eller korthalede look? Så har du sikkert kendskab til de stumprumpede Manx katte. Denne race er nok den mest velkendte blandt de katteracer, hvis særlige kendetegn er mangel på – eller meget kort – hale. I denne artikel kan du blive klogere på hvad Manx aktten er for en størrelse. Du kan læse om racens særlige endetegn, dens temperament og helbred – og om hvad den søde, runde kat kræver af dig som ejer.
Læs mere
Når det kommer til haleløse katte, findes der et utal af varianter fra hele verden. I racekatte sortimentet finder du blandt andre Amerikansk Bobtail, Japanese Bobtail, Pixie-Bob, Kurilian Bobtail, Mekong Bobtail, Cymric – og så selvfølgelig den klassiske Manx. Denne race stammer fra Isle of Man, som ligger i farvandet mellem Irland og England. Denne katterace er først og fremmest kendt for sin haleløshed. Manx katte er oprindeligt korthårede, men der findes en langhåret version, nemlig den charmerende Cymric (udtales kim-rick), som bortset fra pelslængden er helt identisk med Manx.
I det følgende kan du få flere informationer omkring Manx racens oprindelse og historik, lige som du kan læse om dens særlige kendetegn, helbred og temperament. Og så kan du beslutte dig for om en Manx kat er den rette for dig.
Haleløse katte har siden begyndelsen af 1800 tallet været kendt som katte fra Isle of Man, og var længe blot kendt under betegnelsen <em>stubbin</em>. Den manglende hale er et resultat af en naturligt forekommende genetisk mutation på øen. Selv om den Lamarckiske folklore beskriver en farverig historie om katte, som fik halen i klemme i døren på Noas Ark, stammer Manx kattene i lighed med andre europæiske katte fra den afrikanske vildkat, og har sin oprindelse på fastlandet. På det oprindelige sprog, der tales på Isle of Man, er racens moderne navn Kayt Manninagh, bogstaveligt talt ’kat fra Man’ eller Kayt Cuttagh som betyder stumphalet kat. Det dominerende træk ved haleløshed stammer fra en spontan mutation kaldet Manx genet. Dette gen er almindeligt på Isle of Man på grund af den begrænsede genetiske mangfoldighed af den eksisterende biogeografi på øen.
Andre populationer af haleløse katte i Europa tæller blandt andre en bestand i Cornwall, kun omtrent 400 kilometer fra Isle of Man – og så Reersø i vort hjemlige Storebælt. Lignende katte findes på Krim i Sortehavet, men det vides ikke om disse er beslægtet med Manx katte, eller om også de er et lignende tilfældigt resultat af øens genetiske mangfoldighedsbegrænsninger i lighed med Kurilian og Karelian Bobtail samt Japanese Bobtail og de indonesiske Lombok katte. Manx-katte har været udstillet på katteudstillinger som en navngivet og selvstændig race siden slutningen af 1800-tallet. På den tid var der kun få udstillinger som kunne prale af en Manx klassifikation, hvorfor de udstillede eksemplarer som oftest blev optaget i ”Andre varianter” kategorien. Her havde kattene ikke særligt gode konkurrenceforudsætninger medmindre de kunne fremvise exceptionelt flotte markeringer eller lignende.
Den første kendte, omend uformelle, nedskrevne racestandard blev i 1903 udgivet af Charles Henry Lane – en ekspert i udstilling og kæledyrsavl, og ejer af en prisvindende sjælden hvid ”Rumpet Manx” ved navn Lord Luke. I standarden bemærkes det, at såfremt dommeren har forstand på denne type kat, vil den klart skille sig ud fra andre haleløse katte på grund af måden hvorpå katten bærer sig selv og dets generelle karakter. Manx var en af de første katteracer, der blev anerkendt af Cat Fanciers Association (CFA), som har optegnelser om racen i Nordamerika helt tilbage til 1920’erne.
Overordnet set er Manx katten kendetegnet ved sin rundhed. Fra det runde hoved med de afrundede former over rygbyen og til den runde, haleløse bagdel er alt på en Manx kat blødt og rundt. Kroppen er robust og muskuløs, og giver indtryk af en på én og samme tid kompakt og vel afbalanceret kat. Brystkassen er bred og har en god dybde i flanken, hvilket bidrager yderligere til kroppens stærke udtryk. Den korte ryg danner en blød og sammenhængende bue fra skulder til bagdel, hvor den rundes for at danne det stumprumpede look. En Manx kat skal virke overraskende tung, når man løfter den op.
Bene er kraftige og muskuløse. Forbenene er en del kortere end bagbenene og ansat med god vidde for at understrege det brede, dybe bryst. Bagbenene har med tunge, muskuløse lår og markerede underben. De længere bagben løfter rumpen op i betydelig højde over skuldrene. Det perfekte Manx eksemplar præsenterer ingen hale overhovedet. En lille antydning i slutningen af rygsøjlen er dog tilladt. En 100% haleløs Manx kaldes en ”Rumpy Manx”, hvor en Manx med en lille hale kaldes en ”Rumpy Riser”.
Hovedet er rundt med fremtrædende kinder og muntre ansigtstræk, som forstærker den afrundede fremtoning. I profil er hovedet mellemlangt med en blid dyk fra pande til næse. Næsepartiet er veludviklet og næsen lidt længere end næseryggen er bred. Ørerne er brede ved basen og spidser til i enden – selvfølgelig i en blidt afrundet spids. Øjnene er store og runde, og tager farve efter pelsen – alt fra guld over rav og kobber til grøn og blå er tilladt, lige som heterokromi – to forskelligt farvede øjne – ofte ses hos Manx katte.
Pelsen på den korthårede Manx er dobbelt og glat, med en velpolstret følelse som skyldes den længere, åbne yderpels og den tætte, vatagtige underpels. Pelsen kan være tyndere i sommermånederne. Teksturen af de ydre dækhår er glat, med et skinnende udseende. En blødere pels kan forekomme i hvide eksemplarer, men bør ikke forveksles med den silkeagtige tekstur, der findes i Longhair Manx (også kaldet Cymric).
Den fine, runde kat kan faktisk prale af en lige så afrundet en personlighed, og et sindelag der er så mildt og blidt som dagen er lang. Med en Manx får du en legesyg bofælle, som aldrig siger nej tak til at nusse og putte. Manx katten er er kendt for at være både snakkesalig og kælen, lige som den er hengiven over for hele sin familie. Har du større børn, vil de hurtigt blive bedste venner med den søde og elskelige kat. Du vil helt sikkert kunne finde katten rullet sammen til en blød kugle i fodenden på dit barns seng, lige som din Manx vil vente spændt på at barnet kommer hjem fra skole, så de kan lege og hygge sammen i timevis.
Det er en god idé at anskaffe såvel et klatremiljø som udfordrende kattelegetøj til din Manx. På den måde sikrer du at katten kan holde sig beskæftiget, og ikke keder sig i løbet af dagen når du ikke er hjemme. Holder du katte inden døre, hvilket altid anbefales, kan du med stor fordel anskaffe to af slagsen – for den optimale trivsel og forebyggelse af ensomhed hos katten.
Selv om Manx generelt er en sund race, er der visse komplikationer forbundet med det haleløse look. Manx syndrom (sacrocaudal dysgenesis, sacrocaudal agenesis) er en fælles betegnelse for en række problemer, der involverer bagbenenes, urinblærens og tyktarmens funktion hos katte af den haleløse type. Katte med Manx syndrom døjer med forkortelser af rygsøjlen og rygmarven grunden misdannelser i de sidste par hvirvler og rygsegmenter. Manx sydrom ses oftest hos katte af Manx racen, men er også konstateret hos andre katte af Bobtail typen.
Manx syndrom nedarves som et autosomalt dominerende træk hos katte af Manx racen, men graden af misdannelse i rygsøjlen kan variere. Uanset om en Manx kat er forsynet med hale eller ej, er den bærer af den genmutation, som foranlediger såvel manglende hale som Manx sydrom, og kan derfor videreføre sygdommen. De beskrevne neurologiske problemer er dog mest almindelige hos haleløse katte. Symptomerne på Manx syndrom kan ligeledes variere i sværhed. Nogle katte har kun milde eller slet ingen neurologiske forandringer, mens lidelsen hos andre optræder i alvorlig grad.
De hårdest ramte killinger dør inden eller kort efter fødslen, eller bliver aflivet så snart tegnene viser sig. Dette sker som regel når killingen begynder at gå. Hoppende gang, inkontinens, manglende fornemmelse i bagbenene og en vis grad af lammelse i bagdelen er de mest klare symptomer på Manx syndrom.
Den korthårede Manx variant kræver ikke megen pleje fra din side. Du kan fjerne løse hår ved at rede eller børste katten en til to gange om ugen, og dermed slippe for kattehår i møblerne. Som det gør sig gældende for alle katte, er det en god idé at børste dens tænder en gang om ugen. På den måde forebygger du plak og tandsten, som kan give anledning til sygdomme i tænder og tandkød. Især hvis du holder katten inden døre er det vigtigt at tjekke – og klippe dens negle cirka en gang om måneden. Ellers kan du risikere at de vokser ned i trædepuden, hvor de kan forårsage såvel smerter som infektioner.
Hvis du er obs på alle de oven for stående krav til pasning af kat, og er du indstillet på at løfte det ansvar, der følger med at være katteejer, kan du trygt gå ud og skaffe dig sådan én. En Manx kat er som nævnt en sød og vennesæl kompagnon, som du vil få stor glæde af. Det er heller ikke helt umuligt at finde opdrættere af Manx i Danmark – og hvis du har mod på at importere, er der op til flere af slagsen i Tyskland og Sverige.
© 2024. dyreportal.dk 
