Nymfeparakit

Hvis man har pladsen til en stuevoliere, eller har et rum hvor man kan have fuglene ude hele tiden, så kan nymfeparakitter være et rigtigt spændene kæledyr. De er lette at gøre tamme, larmer ikke så meget som mange af de større papegøjer, har ikke så stor tendens til adfærdsproblemer som bidning og fjerplukning og så kan man ofte aflæse deres sindstilstand ved at kigge på fjertoppen som de rejser op eller lægger ned afhængigt af situationen. De har et stort vingefang (ca. 49 cm), så mange af de bure der normalt sælges til nymfeparakitter egner sig kun til brug om natten eller under transport. Hvis fuglen skal sidde i buret i flere timer i løbet af dagen, skal det være så stort at den kan flyve i det - absolut mindst 50x80 cm som bundmål og det kræver mange timer udenfor buret hver dag. En nymfeparakit der ikke kommer ud af buret, skal som minimum have en voliere der er 160 cm lang og 70 cm dyb. Nymfeparakitter er oftest meget lette at gøre tamme. Men selv om en fugl er tam, har den stadig brug for at have en anden fugl som ven. Man kan vælge at starte med én - det er i nogle tilfælde lettere at gøre fuglen tam, når den ikke har en rigtig ven - men der bør ikke gå mere end et par måneder før man anskaffer en ven til den, uanset om den første er blevet tam eller ej. Det er synd at have en fugl til at sidde alene længere end det. Hannerne kan ofte lære at efterligne lyde - f.eks. en kort melodi du fløjter til den. De er dog også noget mere larmende end hunnerne, da de ofte øver sig i at fløjte og sige lyde i flere timer dagligt.