Det er med et meget blødende hjerte, at vi søger et nyt, kærligt, trygt og roligt hjem til vores elskede hund Loui.
Loui er en blandingshund (malteser/shih tzu) – en lille allergivenlig “bomuldshund”.
Loui er 6,5 år gammel og har haft mange gode år sammen med os. Vi er et ungt par, der bor i lejlighed i København, og i slutningen af 2025 fik vi vores første barn. Det har desværre givet os udfordringer i forhold til Loui, som vi ikke længere kan imødekomme på den måde, hun har brug for.
Loui har gennem hele sit liv været meget sensitiv og ængstelig anlagt (hun er *****t billigt fra en opdrætter med kummerlige forhold...). Hun har angst og er derfor i medicinsk behandling (én tablet dagligt), og hun kan hurtigt b stresset. Hun har altid krævet lidt mere ro, tid og forståelse end mange andre hunde af samme størrelse og race. Med et lille barn i hjemmet kan vi desværre ikke længere give Loui den samme opmærksomhed, omsorg og ro, som hun tidligere har haft og stadig har behov for.
Hun er ikke glad for at være alene hjemme. Hun kan godt være alene, men selve situationen, når man forlader hjemmet, udløser panik hos hende. I et nyt hjem vil der derfor være behov for tålmodig alene-hjemme-træning, da hun primært kun har kunnet være alene i sit eget, trygge hjem.
Generelt er al form for adskillelse svær for hende, fx når gæster forlader hjemmet.
Hun br hurtigt stresset på gaden, især hvis der er meget trafik, mange mennesker eller uro.
Hun bryder sig heller ikke om at køre bil – hun kan godt, men det stresser hende.
Derudover er Loui ikke glad for hundepleje som kloklip, pelspleje og tandbørstning (igen kræver dette tålmodighed).
Hun skal have børstet tænder ofte, for at undgå dårlige tænder som skal fjernes (hun har fået fjernet 7 tænder for nogle år siden og siden da har hendes tænder været pæne grundet tandbørstning).
Kloklip fungerer bedst hos dyrlægen – eller slet ikke.
Hun klippes hos en hundefrisør cirka hver tredje måned, hvilket hun klarer, men ikke bryder sig om. Hvis hun ikke klippes, skal hun blot børstes ofte og lige studses med en saks.
Hun skal også have tømt analkirtler efter behov.
Hun er ikke glad for dyrlæger generelt (hun klare den altid med en sød og tålmodig dyrelæge).
Hun bryder sig ikke om hundeparker og kan kun lide små, rolige hunde. Hun trives generelt bedst hjemme i trygge, rolige omgivelser.
Loui er renlig og giver tydeligt tegn, når hun skal ud.
Hun skal altid føres i snor, da hun kan være meget utilregnelig uden.
Hun tigger ikke, og har aldrig fået menneskemad. Hun får allergivenligt foder.
Vi har forsøgt træning med alt det ovenstående, men det er ikke let. Kort sagt: Når Loui trives og føler sig tryg, er hun super rolig, velopdragen og nem. Når hendes angst udfordres, kan hun reagere med piven, gøen og ved at hoppe op og i nogle tilfælde vrisse og b sur.
Loui er utrolig kærlig. Hun elsker nus, kys, kram og at putte på sofaen. Hun er glad og sød, og kan godt lide at lege - hun er en ægte hyggefis, som bare gerne vil “være med”.
Da Loui kræver lidt ekstra, trives hun ikke i vores nye hverdag med et lille barn. Vi kan ikke give hende den tid, ro, omsorg og det overskud, som hun har brug for og fortjener. Det knuser vores hundehjerter at se, at Loui ikke længere får det samme, som hun plejer.
Vi søger derfor et forevigt hjem uden små børn og uden andre hunde (hun kan godt være sammen med begge dele, men det kan stresse hende).
Loui ønsker et meget kærligt hjem med masser af ro, tålmodighed og overskud – gerne hos mennesker med hundeerfaring. Et hjem i rolige omgivelser og meget gerne med have, eller i et stille område med mulighed for rolige gåture, som hun elsker. Hun elsker al slags vejr, især sne og forår!
Vores største ønske er at finde den helt rigtige familie, som har lyst til at sende små updates med billeder i den første tid.
Alt følger naturligvis med: yndlingslegetøj, køretaske/sæde, sundhedsbog, lidt foder m.m.
Endelig tag kontakt hvis I/du har nogle spørgmål :)
Dbh. Oskar og Stine