Det er med et tungt hjerte, at min kæreste og jeg, vil bortadoptere vores kat Luna...
Luna er en forholdsvis stille og rolig kat, kan have sin zoomies, men er ikke meget krævende i forhold til leg og underholdning. Hun er heller ikke den mest kælende kat, kan bedre lide at sidde ved siden af dig, end ovenpå dig, og se hvad du laver, hun er meget kontaktsøgende og elsker at være tæt på folk og vil rigtig gerne holde dig med selskab på toilettet... Hehe... Hun har en tendens til at falde foran dine fødder, og ligge og gnubbe sig på gulvet, og gøre sig til, og ligesom vise hvor sød og lækker hun er. Hun er godt opdraget, og kommer når man kalder på hende hver gang, og når man bruger en bestemt lyd ved hun at det er noget hun ikke må, og stopper med at gøre det, kan så være hun fortsætter næste dag, og du skal sige det til hende igen, men hun ved det. Hun stjæler ikke din mad,og respekterer at man spiser, og hun er kun interesseret i sin egen kattemad og godbidder, og hun jagter ikke fødder, og er ikke en kat der vækker dig, når du sover.
Desværre er min kærestes allergi blevet værre, samt jeg er højgravid. Og vi er lidt i tvivl om, hvordan hun vil reagere på det, hun er ikke aggressiv, og bruger sjældent klør men hun er meget territorial ,og hun er ikke komfortabel med børn, og det kan stresse hende, eller kan få hende til at trække sig, og nogle gange gemme sig, indtil der er fri bane. Hun er heller ikke god til, hvis man lugter af andre katte, det reagerer hun på. Så vi tænker at hendes nye kommende hjem, skal nok ikke være med børn, og ikke være med andre dyr, og være et roligt hjem, uden høje lyde. Det er også derfor hun er gratis, vi vil bare gerne have at hun får et godt hjem, for hun er en rigtig dejlig kat. Vil lige tilføje at hun altid har været indekat, og er ikke vaccineret, grundet at hun er indekat, Hun er dog steriliseret, og øremærket.
Der hører kradsetræ, legetøj, madskåle, mad, kattegrus, og kattebakke med til hende, samt en rejsekasse.