Er hans fremtidige hjem måske hos dig ? 🙏.
🌸 Blaffer-Katten" Herman søger sit helt eget forever hjem 💙
Herman på ca. 3 år kan besøges i Ballerup.
✨
Aften efter aften stod stakkels Herman ved en 80 kmt/landevej - og ventede på at nogen så ham .
Det gjorde en af vores plejere heldigvis, og vi betænkte os ikke et sekund på at tage ham ind under Red Katten.
Det skulle dog vise sig, at han "havde en familie", som vi tog kontakt til, som dog var helt uinteresseret i ham, og de sagde "bare tag ham" ... Så vi tog ham selvfølgelig med igen.
Og hvilken kærlighedsbombe han er... Han har stået og ventet på at "vi kom" og så hvor god en kat han er, det slet ikke fik den kærlighed og omsorg (og mad), som han hungrede efter.
Mandse (som jeg plejemor Victoria kalder ham), er en utrolig kærlig, social og charmerende orange hankat med hvide poter og hvid under næsen, ned af halsen. Han er for nylig blevet kastreret og er nu klar til at finde den familie, der skal være hans resten af livet.
Mandse elsker mennesker og vil helst være lige dér, hvor du er. Om morgenen kommer han gerne op og siger godmorgen ved at lægge sig på maven af dig, og om aftenen elsker han at putte på sofaen eller sidde på skødet, mens du ser TV. Selv når du går på toilettet, ligger han troligt og venter på dig. Han følger dig rundt i hjemmet og søger konstant nærvær og kærlighed.
Han er også en meget snakkesalig kat og fortæller gerne om sin dag med små miav og hyggelige samtaler.
Det hjem, Mandse søger:
Mandse har været vant til udelivet det meste af sit liv, og derfor søger han et hjem, hvor han fortsat kan komme sikkert ud. Det kan være et hus eller rækkehus med have, eller en bolig i stueplan med direkte adgang til et roligt udeområde. Et hjem tæt på motorvej eller meget trafikerede veje vil ikke være det rette for ham.
Jeg oplever tydeligt, at han savner at kunne komme ud og udforske, så det er vigtigt, at hans kommende hjem kan tilbyde ham den mulighed.
Børn
Mandse er noget af det kærligste, jeg nogensinde har mødt, og jeg tror, han vil trives rigtig godt i en familie med børn. Jeg vil dog anbefale, at børnene er omkring 11-12 år eller ældre – eller at familien har erfaring med katte og ved, hvordan man lærer børn at respektere en kats grænser. Han har aldrig vist aggression hos mig, men som alle katte kan han blive ivrig under leg, og det er vigtigt, at hans signaler bliver respekteret.
Andre dyr
Jeg har kaniner, og efter en forsigtig start kan Mandse i dag sagtens være sammen med dem. Om han kan med hunde, ved jeg desværre ikke, da det ikke er testet. Jeg tror, han muligvis vil kunne vænne sig til en lille og rolig hund, men det kan jeg ikke love.
Han er heller ikke testet sammen med andre katte, men fordi han er rolig, kælen og nu kastreret, tror jeg, at han med en god introduktion vil kunne fungere sammen med en rolig, neutral kat.
Mad
Mandse er meget glad for mad, især vådfoder. Han får både tørfoder og vådfoder to gange dagligt. Han bliver meget begejstret, når der er mad i nærheden, så man skal være opmærksom på ikke at overforkæle ham.
Leg
Han elsker at lege og kan få lang tid til at gå med at jage fødder under dynen eller tæppet. Han er nysgerrig, sjov og underholdende, og han spreder virkelig liv og glæde omkring sig.
Hvem passer Mandse til?
Jeg ønsker mig allermest et hjem, hvor han bliver en rigtig del af familien. Han elsker selskab og menneskelig kontakt, så jeg tror, han vil trives bedst et sted, hvor der ofte er nogen hjemme, og hvor han får masser af opmærksomhed, nus og kærlighed.
Hvis du leder efter en kat, der ikke bare bor hos dig, men som virkelig ønsker at være sammen med dig, så er Manse måske det perfekte match.
Han fortjener et hjem, hvor han bliver elsket lige så højt, som han elsker sine mennesker.
🐾💕
💛
Ved interesse skal der udfyldes en Adoptionsansøgning. Skriv en besked til os og vi fortæller dig hvor du finder formularen.
Vi glæder os til at høre fra dig 🐾💕
Pris pr. kat 1.845 kr. 🌸🤗
Alle vores katte er fuldt sundhedstjekket, neutraliseret, øremærket, chippet og fuldt vaccineret og registreret i Katteregistret.