Skal vi hjælpe med at finde dit kommende familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi et bredt udvalg af Anatolske Hyrdehunde til salg i Danmark. Du kan med sikkerhed finde den perfekte hund lige her. Vores hjemmeside præsenterer både private sælgere og erfarne opdrættere, der sælger deres kuld gennem os. Kig nedenunder for at se alle vores dyreannoncer.
Læs mere i vores leksikon om racen Anatolsk Hyrdehund.
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En anatolsk hyrdehund, også kaldet en Kangal-hund, er en meget stor hunderace som oprindeligt kommer fra Tyrkiet. Racen er en af verdens største hunderacer og kan sågar blive højere end en Grand danois. Trods sit navn er en anatolsk hyrdehund ikke en hyrdehund i traditionel forstand, men blev derimod brugt som fårehyrdens vagt- og beskyttelseshund mod bl.a. ulve.
Racen kommer oprindeligt fra Tyrkiet, nærmere bestemt Anatolien, som er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet. Her blev den oprindeligt brugt til at vogte og beskytte får mod ulve, men også til at beskytte selve fårehyrden mod ulve. Hunden blev ikke brugt til at hyrde fårene, ligesom en traditionel hyrdehund, men udelukkende til beskyttelse. Hunden har fået tilnavnet "ulvedræberen".
Man mener, at den anatolske hyrdehund er efterkommer af de mere end 1000 år gamle vagt- og krigshunde fra Mesopotamien, som var et område i oldtidens Grækenland mellem floderne Eufrat og Tigris, og at racen kom til Tyrkiet via nomadestammer herfra. Først i 1970'erne begyndte vestlige avleforeninger og hundeopdrættere at interessere sig for Tyrkiets lokale hundetyper. De begyndte at udvikle racestandarder for landets lokale race, heriblandt den anatolske hyrdehund. Før det blev racen kaldt for "karabash" af de lokale tyrkere. Senere blev racen importeret til Storbritannien og herefter til resten af verden.
Racen er dog stadig forholdsvis sjælden uden for Tyrkiet, men i forbindelse med ulvens indtog i Danmark, er flere jyske fåreavlere blevet interesseret i at importere den anatolske hyrdehund til at beskytte deres får.
En anatolsk hyrdehund er en meget stor hunderace, som typisk vejer mellem 45 og 68 kg og har en højde på mellem 71 og 76 cm. De kan dog blive endnu større og i visse tilfælde sågar større end en Grand Danois og er derfor en af verdens største hunderacer. Den anatolske hyrdehund fremstår muskuløs, massiv og robust.
Hundens pels består af en overpels, som er kort og glat og en underpels som er mellemlang og meget tæt. Pelsfarven er ensfarvet, typisk sandfarvet eller hvid med melerede pletter. Den kan også have sorte aftegninger.
Den anatolske hyrdehund blev avlet specifikt til at beskytte og vogte – ofte store flokke af får og ofte alene. Det er derfor en hund, som er meget uafhængig, vedholdende, frygtløs og stærk. Den udgør derfor en glimrende vagt- og beskyttelseshund. Den vil beskytte alt og alle på sit territorie og er af instinkt mistroisk overfor fremmede. Tidlig socialisering med andre mennesker og dyr er derfor en rigtig god idé.
Da den ligeledes er avlet til at skulle beskytte fårehyrden, er det en hund, som er meget hengiven over for sin ejer og sin familie, som den vil beskytte med sit liv. Det er ikke en hund, som egner sig til udelukkende at være familiehund. Hertil er hunden for selvstændig. Den skal helst have et "arbejde", som den kan bruge en god del af sin tid og energi på.
Det er desuden ikke en hund som på nogen måde egner sig til en uerfaren hundeejer, da det er en hund som kræver en fast og beslutsom ejer, som ved hvordan man skal opdrage den. En uopdragen anatolsk hyrdehund med en ubeslutsom og uerfaren ejer kan være decideret farlig. Endelig skal hunden, grundet sin enorme størrelse, have godt med plads den kan boltre sig på. Det er således ikke en hund som egner sig til en lejlighed eller til en mindre villa i et villakvarter. En større ejendom, gerne ude på landet, passer bedre til en anatolsk hyrdehund.
I modsætning til andre meget store hunderacer, så kan den anatolske hyrdehund blive ret gammel. Gennemsnitslevealderen er således 10 til 13 år.