Filtrer din søgning

Filtrer din søgning

Pris

Lokation

  • Hovedstaden
  • Sjælland
  • Syddanmark
  • Midtjylland
  • Nordjylland

Dogue de Bordeaux

Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye familiemedlem? Hos dyreportal.dk har vi stort udvalg af hunde som sælges i Danmark, du kan med sikkerhed finde det du søger her.

På hjemmesiden har vi både private sælgere men også professionelle opdrætter som sælger sine kuld gennem os. Hvis du kigger længere nede, finder du alle vores salgsannoncer indenfor denne Dogue de Bordeaux.

Læs mere i vores leksikon om racen Dogue De Bordeaux.

Køb dogue de bordeaux

Vi har fundet resultater til dig

Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.



Baggrundsviden om racen

Dogue de bordeaux bliver også kaldt for den franske mastiff. Racen er en gammel fransk hunderace som blev brugt til jagt og vagt. I dag bliver racen brugt som familiehund og selskabshund, men den kan sagtens stadig fungere som vagthund, hvis man ønsker sig dette af racen. Racen har et utroligt samarbejdsvilligt, intelligent og frygtløst sind, som gør at racen har haft adskillige funktioner igennem tiden, hvilket siger noget om racens alsidighed og tilpasningsdygtighed. Racen har igennem været brugt til vidt forskellige ting så som hyrdehunde i fåreflokke, jagt, kampe og som vagthunde - hvilket den er rigtig dygtig til. Nu til dags anvendes racen udelukkende som familiehund og vagthund. Racens lidt barske og overlegne udseende gør den til en formidabel vagthund, men man skal ikke lade sig skræmme af dens udseende, for det forholder sig nemlig sådan at bag dens lidt skræmmende udseende gemmer der sig en sød, kærlig, loyal, savlende og elskelig ven, der gør racen til en god følgesvend og selskabshund, og man kan ikke andet end at holde af racen. Generelt for racen er det sådan at den altid er nært knyttet til sin familie, tålmodig over for familiens børn, men kan være reserveret overfor fremmede og der skal noget tid og respekt til for at vinde dens tillid. Racen er bestemt ikke en førstegangs hund, da den kræver en anelse erfaring med at holde hund, men den er som regel rolig og behersket og lader sig ikke let ophidse - dog skal man stadig ikke tage fejl af hunden, og hvad den reelt er i stand til. Oprindeligt blev racen brugt som kvægdriver og som vagthund på vingårdene i området omkring Bordeaux i Frankrig. Racen overlevede med nød og næppe en national krise og to Verdenskrige, men kom stærkt tilbage sammen med skuespilleren Tom Hanks i filmen "Turner og Hund", der blev lavet i 1986. Racen benævnes ofte under navne som: Fransk mastiff, bordeauxdoggen, Bordeaux bulldog, Bordeaux'en eller bare DDB. Racen bliver 60-68 cm med en vægt på op til 50 kg.

 


Racens aktivitetsniveau

Racen har en jagtlyst som egentlig er ret så kontrolleret, og derfor holder den gerne tæt kontakt til sin fører eller ej. Som ung er hunden ret så aktiv, og skal have afløb for en del energi. Som kønsmoden er racen selvbevidst, men ikke nogen hund som kan lide at slås, hvis den er blevet socialiseret tidligt til andre hunde og til mennesker.

 


Pleje og pasning

Racens pels er fin, kort og er blød i dens struktur. Pelsen kræver kun meget lidt pleje, som egentlig kun består af en daglig aftørring for at fjerne støv og løse hår. Hovedets dybe furer og folder - rynker om man vil, skal til gengæld holdes rene og tørre for at undgå hudirritationer, som kan være til stor gene for hunden, og kan forårsage infektioner og betændelse.


Håndtering af racen

Racen besidder en masse kvaliteter, og racen er en meget alsidig race, da den på en og samme gang er barsk og følsom af sind. Racen reagerer altid bedst på en venlig og konsekvent opdragelse fra den er hvalp af. Hårdhed vil kun nedbryde tilliden og lukke af for viljen til at lære, og den vil med tiden miste respekten for dig.