Er du på udkig efter en ny hund? Så er du havnet det hele rigtige sted. På Dyreportalen.dk kan du finde mange forskellige hvalpe til salg. Vi har både kæledyrsannoncer fra private sælgere og professionelle opdrættere, og her er både plads til de små hvalpe og de ældre hunde der savner et nyt hjem. Du kan helt sikkert finde din nye hvalp her. Se alle salgsannoncer for Grønlandsk slædehund herunder.
Læs mere i vores leksikon om racen Grønlandsk Slædehund.
Vi har fundet resultater til dig
Vil du automatisk påmindes så snart der kommer nye annoncer der matcher dine ønsker?
Opret en kæledyrsagent ud fra dine søgekriterier herunder.
En grønlandsk slædehund, eller grønlandshund som den også kaldes på dansk, er en stor hunderace af typen slædehund, som menes at være flere tusinde år gammel. Racens stamfader stammer formentlig fra Sibirien i det nordlige Rusland, hvor de angiveligt har trukket mennesker rundt i adskillige tusinde år. Det er en hunderace, som ikke har ændret sig synderligt i de mange tusinde år den har eksisteret.
Den grønlandske slædehund menes at være opstået omkring Ladoga i det nordlige Rusland, om end det er svært at sige præcis hvor og hvornår racen opstod, da den har eksisteret i flere tusinde år. Der er også teorier om, at den opstod i Sibirien engang tilbage i stenalderen. Man mener, at racen kom til Grønland sammen med inuitter, som var et arktisk folkeslag der nedstammer fra Thule-kulturen. Inuitterne indvandrede til Grønland fra det nordlige Canada, hvor man mener, at de medbragte hunde, som senere skulle blive til den grønlandske slædehund. Racen er en af de reneste og mest isolerede hunderacer i verden og har således ikke ændret sig nævneværdigt i de tusinde år den har eksisteret. Nogen tror, at racen er blandet med malamute eller husky, men det er ikke tilfældet. Den grønlandske slædehund har derfor en meget unik historie, som adskiller sig markant fra alle andre hunderacer. Det er desuden en af de ældste hunderacer i verden.
Den grønlandske slædehund og dens forfædre har spillet, og spiller stadig den dag i dag, en kæmpe rolle for de mennesker der lever på Grønland, det nordlige Canada samt Sibirien. Hunden har været en altafgørende faktor for disse menneskers overlevelse gennem historien. Uden den grønlandske slædehund havde mange af disse folkefærd formentlig ikke eksisteret i dag. Stadig den dag i stadig er den grønlandske slædehund et afgørende arbejdsredskab for grønlænderne på Nordgrønland. Her er der dog ikke tale om et organiseret og systematisk avlsprogram, som vi kender det fra andre hunderacer. I stedet er hundene i høj grad overladt til sig selv uden menneskelig indblanding, for at sikre at kun de stærkeste og sundeste hunde lever længe nok til at føre slægten videre. Man antager at der i dag er omkring 25.000 grønlandske slædehunde på Grønland. Den grønlandske slædehund er sjældent anvendt uden for de arktiske områder og egner sig ikke som en almindelig familiehund.
Den grønlandske slædehund er en stor hunderace som typisk vejer mellem 30 og 32 kg. Der er dog set eksempler på grønlandske slædehunde som vejer helt op mod 50 kg. Hannerne er mindst 60 cm høje, mens hunnerne er mindst 55 cm høje. Udseendemæssigt minder den grønlandske slædehund meget om en ulv. Den har opretstående ører, lang pels og en stor pjusket hale. Racen har en tolagspels med grove og stride dækhår på overfladen og en mere blød og tæt underuld. Det gør racen i stand til at klare sig under alle vejrforhold herunder ekstrem kulde. Det er generelt en hund, som foretrækker at være udenfor året rundt. Pelsen kan være stort set alle tænkelige farver og kombinationer.
Den grønlandske slædehund er ikke en hund, som nogen anden hund, og er ikke en udpræget familiehund. Det er en hund, som kun egner sig til erfarne hundeejere, som kender racen og dens behov.
I det rette miljø og med den rette opdragelse og ejer, er den grønlandske slædehund en venlig hund mod både børn og voksne. En decideret familiehund bliver den dog aldrig. Den grønlandske slædehund er en hund, som har behov for at bruge sine mange kræfter hver dag. Det kan enten være i form af træning, løb eller ved at trække. Det er en hund, som helst skal have et ”arbejde”, da den ellers vil mistrives.