Kanariefuglen er elsket og beundret som stuefugl, især for sin fine sang og sit milde humør. De tilhører finkefuglene der igen hører ind under ordenen spurvefugle. Der findes mere end 200 arter af finker. Mange af dem har nogle fællestræk, som et kort, lige og kraftigt næb, og hovedparten lever i skove eller lignende habitater. Man skelner gerne mellem den vilde og den domesticerede kanariefugl, da der på grund af mange års avl af fugle i fangeskab er ret markant forskel på de to. Blandt andet betyder dette, at den tamme burfugl både kan fås i et væld af forskellige smukke farver og former. De er sociale dyr, der har det bedst, hvis de bor sammen med minimum én artsfælle. Når den oplever, at den er i trygge hænder, så er den kæk, sjov og venlig af sind, og man vil finde, at de er meget aktive og talende (eller, syngende) små væsner. Kanariefuglen bliver i gennemsnit 7-10 år gamle, men kan sagtens blive ældre.
Læs mere
Kanariefugle er glade, aktive og nysgerrige små fugle. De er ofte værtsat for deres yndige sang. Det er hannerne der synger, som måde at kommunikere forskellige budskaber på, så hvis det er sangstemmen man køber kanariefugl for, så er det nødvendigt at få en han. Kanariefugle er flokdyr med et stærkt behov for social kontakt med artsfæller. Derfor bør man altid holde minimum to sammen for at sikre deres trivsel. Kanariefuglen er i naturen et lille og sårbart byttedyr, og denne natur findes altså stadig i dem. Derfor kan det tage tid at skabe et godt og trygt forhold mellem den lille fugl og menneske. Men hvis man går positivt og tålmodigt til den lille udfordring, så kan man sagtens få en sød og tam fugl ud af kanariefuglen, og når den først føler sig i trygge hænder, så er den mere nysgerrig og kæk af natur end noget andet. De er ikke nødvendigvis lige så legesyge, som fx undulater, men de er foretagsomme og meget aktive små fugle. Derfor er de glade for at blive aktiveret på forskellige måder, eksempelvis med små udfordringer med at finde føden, gode, sjove klatretræer og stimulerende legetøj.
Kanariefuglen er med sine 10 til 12 cm en lille fugl, der ikke vejer mere end 24 g. De fleste forbinder nok kanariefuglen hovedsageligt med den skrappe gule farve, men de findes faktisk i et utal af farver og de kan både være ensfarvede og brogede. Der er to retninger for avlen med kanariefugle; man avler farvefugle eller figurfugle. Det betyder i korte træk, at hvis man avler farvefugle er farven det vigtigste (den skal være jævn og fin og ofte avler man efter at få en bestemt farve) og hvis man avler figurfugle, så er det kropsformen der har højeste prioritet og farven i langt mindre grad (nogle avler efter små og runde fugle mens andre avler efter store, høje og slanke fugle. Hvis man bare gerne vil have en kanariefugl til selskab og ikke avl, så er det muligt at få blandinger – ligesom det vi hos hunde ville kalde gadekryds – der blot er yndige at se på og dejlige at lytte til. Det er værd at være opmærksom på, at det kun er hannerne der synger den karakteristiske kanariefuglesang, og det er altså en god idé, at man laver en aftale om at kunne bytte den, hvis man opdager, at det er en hun man har fået med hjem.
Kanariefuglen kommer, som navnet indikerer, fra De Kanariske Øer. Spanierne koloniserede øerne i slutningen af 1400-tallet, hvor de fik øjnene op for de fine små fugle med den smukke sang. Kanariefuglene blev hurtigt taget med hjem til Spanien, hvor især munkene i klostrene tog de små fugle til sig og satte sig for at tæmme dem og avle på dem. Det førte til, at klostrene i middelalderens Spanien i små hundrede år havde noget, der meget lignede et monopol på opdræt og avl af kanariefugle. De solgte de syngende hanner, men beholdte selv hunnerne. Det blev populært at give den lille sangfugl som gave, som en form for romantisk, musikalsk gestus. I begyndelsen af 1600-tallet lykkedes det gennem søfart og handel italienerne, franskmændene og englænderne at få fingrene i de små populære fugle, og monopolet var brudt. Herefter bredte kanariefugleavlen sig til store dele af Europa. Byen St. Andreasberg i Harzen udviklede sig til at være Europas kanariefugl-hovedstad i 1800-tallet da mange familier i den lille mineby avlede fuglene, og byen fik ry for at have god kvalitet. Rejsende fuglehandlere sørgede for at sælge dem til kunder rundt om, ikke kun i Europa, men hele verden. Men det er ikke kun det fine ydre og den smukke sang der har gjort kanariefuglen populær. Den har helt op til sidste halvdel af 1900-tallet været blevet brugt i kulminerne til at advare om farlige gasudslip. Den lille fugl ville dø lang tid før mennesker ville mærke noget til et gasudslip, og derfor kunne man bruge kanariefuglen som indikator for om der var fare på færde. Hvis den faldt af pinden, så var det med at komme ud. I dag har vi dem dog udelukkende for fornøjelsen og selskabets skyld.
Hvis man har kanariefugl i bur, og ikke i voliere, så bør den komme ud af buret og få lov til at flyve rundt i huset på egen hånd hver dag. Det er en god idé at skifte de siddepinde der kommer med et fuglebur ud med usprøjtede pinde, fx fra frugttræer, ahorn eller hassel, samlet i naturen af forskellig tykkelse. Dette er både godt for deres fødder, og fungerer som naturlig slibning af kløerne. Det er selvfølgelig vigtigt at fodre med frøblandinger, som passer lige til kanariefuglens næringsbehov, men de vil også nyde at få frisk grønt som supplement. Dette kan være ukrudt fra haven som mælkebøtter, fuglegræs eller vejbred. Blot det ikke er sprøjtet eller på anden vis forurenet. Det kan desuden være en god idé at give fuglene en kalksten, der kan sættes fast i burets tremmer. Det bidrager med vigtige mineraler og så sliber det fuglens næb, som vokser hele livet og derfor har bedst af at blive holdt naturligt i ave, så det ikke skaber problemer for fuglen.
Kanariefugle bliver typisk passive og sløve når de bliver syge og i det hele taget, hvis man opdager en ændring i deres sædvanlige humør, vaner og energiniveau er der grund til at være bekymret. Kanariefugle kan få forkølelse, der kan behandles med varme og alternativt antibiotika. Den kan få diarré, der kan være et tegn på flere forskellige sygdomme, og derfor kræver en tur til dyrlægen for nærmere inspektion. Den kan blive inficeret af skabsmider, røde blodmider, luftsækmider og coccidierder alle forsager ubehag og i værste fald alvorlig sygdom. Den kan også få kanariekopper, der er en smitsom virus og enhver smittet fugl bør isoleres mens den behandles. Man kan med fordel også få sin lille fugl vaccineret mod kopper.
Det er vigtigt at notere sig, at kanariefuglen fælder en gang om året. Fjerene falder simpelthen af i takt med at de bliver udskiftet med helt nye. Dette kan se voldsomt ud, men det er ikke en sygdom og er helt normalt. Det kan dog være hårdt ved fuglen og i denne periode bør man være ekstra opmærksom på, at den får alt den næring den skal bruge, for at holde sig frisk og stærk.
Kanariefugle er i nogle tilfælde blevet avlet med henblik på at skabe så bløde fjer som muligt, for at give fjerdragten en flot fylde og en behagelig blødhed. Men i nogle tilfælde er fjerene blevet så bløde, at de ikke kan trænge igennem huden, og derfor bliver fanget under huden. Her under huden gror de så, og løfter huden fra kødet og skaber bylder, hvilket er meget ubehageligt for fuglen. Her er løsningen at vente tålmodigt. Bylden vil selv i løbet af nogle måneder tørre ind og falde af, men i mellemtiden bør man give kanariefuglen masser af god og kærlig pleje, fx i form af gode bademuligheder for at lindre ubehaget.
· Der findes syngekonkurrencer for kanariefugle? Der er store priser og meget ære på spil, når kanariefugle synger for et panel af dommere, der bedømmer sangen efter helt bestemte kriterier.
· Kanariefugle har evnen til at efterligne lyde og huske melodier, hvilket betyder, at hvis man er meget tålmodig med træningen, så kan man lære den at sige nogle fraser?
© 2024. dyreportal.dk 
