Alaskan malamute er en stor hund – faktisk den største af de arktiske slædehunde – med et selvstændigt og egenrådigt temperament og et højt aktivitetsniveau, der stiller krav til ift. både pelspleje, træning og de fysiske rammer i hjemmet. Malamuten, der tilhører gruppen af spidshunde, er det, man vil betegne som en arbejdshund, også kaldet en slædehund, og har brug for intens stimulering fysisk såvel som mentalt. Den er vant til at arbejde hårdt og for et specifikt formål i fællesskab med både mennesker og andre hunde, og det skal dens liv som familiehund også afspejle. Alaskan malamute er derfor ikke en oplagt førstegangshund, da den kræver en meget erfaren og meget aktiv ejer og omhyggelig opdragelse hele livet igennem. Det er en charmerende og social hund, men man må ikke tage fejl af dens søde, brune øjne og bamsede udseende, for under den tykke pels er der et energibundt som et damplokomotiv og gevaldige kræfter, der fordrer både tålmodighed og vedholdenhed. Som navnet også indikerer stammer alaskan malamute oprindeligt fra Alaska i det nordlige USA, hvor den kom til med det tidlige arktiske folk fra Asien for mange tusinde år siden. Her havde malamuten til opgave at trække både mennesker og oppakning over lange afstande, når de arktiske nomader flyttede fra sted til sted. Alaskan malamute bliver typisk 12-15 år – familiehunde op til 15 år gamle og arbejdshunde omkring 12 år gamle.
Læs mere
Den livsglade og karismatiske alaskan malamute er en utrolig selvstændig og stædig trækhund med stort T. Det er dens utrættelige, hårdtarbejdende og enormt udholdende personlighed og stærke fysik, der har gjort den til en formidabel arbejdshund gennem århundreder, og disse egenskaber beskriver stadig malamuten i dag. Den er som en naturpræget hund styret af sine instinkter, og kræver derfor opdragelse hele livet igennem – et stort og tidskrævende arbejde for ejeren. Det anbefales, at man tidligt, mens malamuten stadig er lille hvalp, begynder at fokusere på øvelser og arbejde, der skaber tillid og kontakt, men som også gør det helt klart, at du som ejer, er lederen. Ellers vil en alaskan malamute meget hurtigt tage styringen selv, som den er vant til fra naturens side. Det er et spørgsmål om at respektere dens selvstændighed, men samtidig at være konsekvent. Den er både intelligent, nysgerrig og eventyrlysten, og vil uden tvivl give dig kamp til stregen og udfordre dine pædagogiske evner. Den arbejder velvilligt, men den skal kunne se et formål med arbejdet. Typisk vil en alaskan malamute skulle aktiveres 1,5-2 timer om dagen.
Trods sit egenrådige væsen er den en utrolig hengiven ven og social del af familien, og den vil rigtig gerne være en del af flokken. Det er dog også her nødvendigt tidligt at træne den til lyde af og omgang med andre dyr og mennesker, hvis man vil opnå en tolerant adfærd overfor fremmede og en hund, der er afslappet i sociale situationer. Det er værd at være opmærksom på, at en alaskan malamute er relativt sent mentalt færdigudviklet. Tæver er ofte først mentalt modne, når de er 2,5 år gamle. For hanhunde går der typisk 2,5-4 år.
Alaskan malamute bliver som regel mellem 58 og 64 cm høj og 34-39 kg tung alt efter, om det er en tæve eller en hanhund. Det er den største og kraftigste af de arktiske slædehunderacer. Racens bygning er stærk og robust, særligt forpartiet med bryst og skuldre er bredt og muskuløst. Den har tyk pels og en busket, halvlang hale, og de forekommer oftest som gråsorte eller sorte med hvidt ansigt, hvid underkrop, hvide poter og hvid underside af halen, men de farvede områder kan også være både beige/brunlige (kaldet zobel) og rødlige. Hvid er dog altid den dominerende farve på kroppens underside, på poterne og som aftegning i ansigtet. Som ensfarvet tillades det ifølge racestandarder kun, at malamuten er helt hvid. Spidshunde som type er generelt kendetegnet ved deres kileformede hoved, kompakte og små, spidse ører og spidse snude, hvilket også er gældende for malamuten. Meget karakteristisk for denne gruppe af hunde, ligger halen sammenrullet henover ryggen, som en krølle.
Det er i særdeleshed racens oprindelse i det kolde og barske Alaska i Nordamerika, der er med til at tegne et billede af, hvad alaskan malamute er for en hund, hvorfor den ser ud, som den gør, og hvad dens adfærd er et udtryk for. Racen har gennem mange, mange år taget del i en livsstil, som kun de færreste kan overleve, og det har gjort den til den hund, den er i dag. Det hele begyndte for over 4500 år siden, hvor der af to omgange frem til omkring år 1200 spredte sig en immigration af mennesker fra Asien over et tilfrosset Beringstræde mellem Sibirien og Alaska og senere videre til Grønland. Disse mennesker blev det første arktiske folk og forfædrene til inuitterne på både Grønland og i Canada. Inuitterne på Alaskas vestkyst var af Mahlemut-stammen, og det er herfra alaskan malamute har sit navn. Med sig havde folket sine hunde, der var lavet til at skulle kunne klare rejserne som trækhunde under de utroligt barske omstændigheder på de nordlige breddegrader uden at dø af kulde. Det er derfor, deres pels er så tæt og tyk og deres sind så energisk og stædigt.
Efter sigende blev nomadernes hund opdaget af opdagelsesrejsende i 1800-tallet. Med den store tilstrømning til Alaska for at grave efter guld i slutningen af 1800-tallet kom der også mange hunde til området, men det oprindelige folk boede så afsides fra de nye bosættere, at det lykkedes at holde malamutens race særdeles ren. Ved avlen af inuitternes spidshund, der sandsynligvis oprindeligt har været noget mindre end malamuten er i dag, valgte man kun de allerbedste og -stærkeste og avlede derved med tiden en race, der var større og stærkere end den tidlige siberian husky-lignende hund. Det er den hund, vi i dag kalder for en alaskan malamute.
Fælles for polarhunderacerne, der rummer alaskan malamute, grønlandshunden, samojedehunden og siberian husky, er, at de udover deres rolle som slædehunde også blev brugt til jagt og ikke mindst til at holde nomadefamilierne varme i teltene om natten, hvor temperaturen kunne komme så lavt som til mellem -50 og -70 graders celsius. Man snakker om alaskan malamute som en af de ældste hunderacer, vis oprindelige udtryk ikke har forandret sig mærkbart, og deres oprindelige egenskaber og kvaliteter er også særdeles godt bevaret, hvorfor de er en udfordrende familiehund.
Man mener, at alaskan malamute kom til Norden i 1975. I Danmark findes Dansk Polarhunde Klub, der står for at fremme viden om livet med en af de fire polarhunde og bidrage til velfungerende og velafbalancerede hunde hos de rigtige ejere. Klubben er en klub under Dansk Kennel Klub (DKK), der siden 1897 har været organisation for danske hundeejere og hundeinteresserede.
Det er forholdsvist simpelt at pleje en alaskan malamute, men pasningen stiller alligevel relativt store krav til dig som ejer, særligt ift. motion og tilfredsstillende aktivering. En alaskan malamute har det, man kalder en dobbeltpels. Det vil sige en pels bestående af en underuld og en dækpels. Dækpelsen er tyk og grov, underulden er flere centimeter tyk, tæt og fyldig og føles fedtet, hvorfor den også er utrolig kuldeisolerende. Derfor vil en alaskan malamute også opleve at få hedeslag, hvis den udsættes for stærk sol eller høj varme. Den skal af samme årsag børstes regelmæssigt, selvom den alligevel vil fælde kraftigt, hvis den opholder sig meget inden døre. For at hjælpe den af med overskydende hår, bør man børste den med jævne mellemrum og særligt forår og efterår. Hvis hunden er blevet beskidt, kan det ofte være nok at børste den, når snavset er blevet tør. Du bør kun vaske en alaskan malamute, hvis det er absolut nødvendigt. Langt hen ad vejen holder racen sig selv ren, og pelsen er kendt for ikke at lugte.
Mange alaskan malamute foretrækker på grund af sin pels at opholde sig udenfor og kan sagtens ligge i både skygge og på kolde underlag, selv i vintermånederne, uden at fryse. Hvis den har det for varmt vil den ofte blive urolig, hvileløs og begynde at klage højlydt. Det anbefales, at hunden har mulighed for at opholde sig udenfor i en grundigt indhegnet hundegård med fast underlag, så den ikke graver sig ud. Det er dog vigtigt at pointere, at denne race ikke trives på egen hånd i længere tid, men skal både aktiveres og socialiseres med korte mellemrum, og den vil ofte insistere på at være med sammen med sin familie. Hvis den ikke får stillet sit behov for både fysiske og mentale opgaver, kan den uden hæmninger splitte et hjem eller en have ad på meget kort tid. Den skal aktiveres hver dag med f.eks. ture i skoven, kørsel for slæde eller vogn, vandreture med bæretaske, lydighedstræning, agility eller andre opgaver, der kombinerer koncentreret og meningsfuld brug af både hoved og krop.
Som resultat af sin hårdføre fortid, hvor mad var en mangelvare, og hvor man benyttede enhver mulighed for at fange et bytte, optager en alaskan malamute næring fra sit foder meget nemt, og er derfor vant til at kunne klare sig på meget lidt føde. Samtidig er den derfor også tilbøjelig til at kæmpe for sin mad, hvorfor der skal være ro omkring dens måltider.
Udover jævnlig pelspleje, som også er en god mulighed for at gå hunden efter for småskader, udslæt og ømhed, er det en god idé at børste en alaskan malamutes tænder mindst 3 gange om ugen for at forebygge tandsten og tandkødssygdom og fjerne bakterier og dårlig ånde. 2 gange om måneden, lidt afhængigt af, hvor meget din malamute slider sine negle ned naturligt, bør du klippe dens negle. Hvis du kan høre dem på gulvet, når hunden går, er de blevet for lange. Men pas på ikke at klippe dem for korte – det kan gøre rigtig ondt på hunden. Sidst men ikke mindst kan det være en god idé ugentligt at tjekke malamutens ører for begyndende infektion, og evt. tørre dem med et stykke vat med desinficerende middel.
Alaskan malamute er overordnet en sund og rask hunderace. Alligevel rammes nogle alaskan af arvelige sygdomme som grå stær, hoftedysplasi, dværgvækst (chondrodysplasia), lavt stofskifte (hypothyreose) og dagblindhed (hemeralopia). Det er bestemt ikke alle hunde af racen, der oplever at blive syge af ovenstående, idet der er stort fokus på at avle så sygdomsfrit som muligt, men det er alligevel værd at være opmærksom på. Det anbefales, at man ikke avler på alaskan malamute før den er omkring 2-3 år gammel, idet nogle af de sundhedsmæssige problemer først viser sig, når hunden er fuldvoksen. Af samme årsag udstedes der heller ikke papirer på alaskan malamute yngre end 2 år gammel.
Malamuten har pga. sit tunge skelet ikke godt af at gå op og ned ad trapper.
· En alaskan malamute kan som fuldvoksen trække op til 1 ton?
· Halen på en alaskan malamute er udformet sådan, at den – når den ruller sig sammen om natten – kan lægge halen over snuden for at holde varmen i koldt vejr?
· Pga. sin enorme styrke og utrolige kræfter bliver alaskan malamute nogle steder kaldt ”Nordens lokomotiv”?
© 2024. dyreportal.dk 
