FB
Tilbage til alle racer

Leksikon: Belgisk Hyrdehund

Belgisk hyrdehund er en fænomenal brugshund og en rigtig udmærket familiehund. Oprindeligt var den, som navnet jo stærkt antyder, en hyrdehund, men den har vist sig at excellere i de fleste former for hundediscipliner, og man får derfor med denne race en rigtigt alsidig hund. Som familiehund har den det bedst hos nogle aktive mennesker, som har erfaring med hunde, og er klar på at tage ansvaret for den ret store mængde fysisk og især mental stimulering, som den har brug for. Den kan godt være en smule skeptisk i mødet med andre hunde, og tidlig socialisering er derfor også vigtigt. Den belgiske hyrdehund knytter meget tætte bånd til sin familie og er hengiven og kærlig i hjemmet. Den er vagtsom af natur, og vil føle det som sin opgave at passe på hjemmet og familien. Belgisk hyrdehund er faktisk en racebetegnelse der indeholder 4 varianter: Groenendael, tervueren, malinois og laekenois. De er i hovedsagen meget ens hunde, men somme tider giver det bedst mening at tale om de enkelte variationer hver for sig, så hvis du leder efter bestemte oplysninger om hunden, som du ikke finder i dette overblik over den belgiske hyrdehund, så kan du med fordel klikke ind på de forskellige variationer og læse mere. De belgiske hyrdehunde bliver typisk mellem 12 og 14 år.

Læs mere
Belgisk Hyrdehund

Karaktertræk for en Belgisk Hyrdehund

Daglig motion
Daglig motion
Pelspleje
Pelspleje
Førstegangsejer
Førstegangsejer
Fælder
Fælder
Gøer hunden
Gøer hunden
Børnevenlig
Børnevenlig
Lydighed
Lydighed
Vagthund
Vagthund

Køb eller sælg denne race

Køb denne race Sæt denne race til salg

Egenskaber

Den belgiske hyrdehund er en fænomenal arbejdshund. Den er oprindeligt fremavlet som hyrdehund, men har i nyere tid også bevist at den er dygtig i militæret, politiet, told og skat og til redningsopgaver, forsvarsarbejde, lydighedsarbejde, sporarbejde og sjove aktiviteter som brugshundesport og agility. Der er altså et rent væld af aktivitetsmuligheder, når man har en belgisk hyrdehund. Den klarer sig også udmærket som ren familiehund hvis blot den bliver del af en aktiv familie, der har erfaring med hunde. De knytter meget tætte bånd til deres mennesker. De er vagtsomme af natur og vil finde det naturligt at være beskyttende over for familien og hjemmet. De kan være en smule skeptiske overfor fremmede, især hvis de ikke kan læse venlighed i menneskets kropssprog, og ind i mellem kan den godt have det vanskeligt i mødet med andre hunde. Andre gange er det ikke et problem. Det er en meget intelligent hund, der møder verden ligesom den synes, at verden møder den, og det er vigtigt at tage højde for, når man anskaffer sig en belgisk hyrdehund. Træning og socialisering helt fra hvalp er meget vigtigt med denne race. Træningen går dog også ofte ret smertefrit, da den er meget samarbejds- og lærevillig og elsker problemløsning. Med venlig konsekvens og stimulerende øvelser er det nemt at motivere den belgiske hyrdehund til at blive meget dygtig. Hvis man gerne vil bruge den som brugshund/arbejdshund, så vær opmærksom på, at den træning også bør begyndes tidligt. De belgiske hyrdehunde skal have en hel del motion og god mental stimulering for at trives, og det er en stor del af hverdagen, der bør reserveres til kvalitetsaktiviteter med sin hund, hvis det er en af denne race man vælger. De belgiske hyrdehunde bliver typisk mellem 10 og 14 år.

 

Udseende

De belgiske hyrdehunde bliver mellem 60 og 66 cm og vejer mellem 20 og 30 kg. De belgiske hyrdehunde er grundlæggende bygget ens. De er middelkraftige af bygning, og udståler både elegance og styrke. De har stærke muskler, der gør den en smule kantet i udseendet og man får fornemmelsen af robust hund, der kan holde til lidt af hvert. Hovedet holdes højt, og de har alle let mandelformede brune øjne, trekantede og opretstående ører og et let kegleformet næseparti med en sort snude. På trods af forskellig pelslængde har de alle et godt lag underuld der beskytter mod vind og vejr. 

 

Historie

Den belgiske hyrdehund har en forholdsvist kort (i forhold til andre hunderacer) men til gengæld ret veldokumenteret historie. I slutningen af 1800-tallet var der generelt i mange lande i Europa en stigende interesse for at udvikle og bevare gamle nationale hunderacer, og denne interesse spredte sig også til Belgien, mere specifikt især til dyrlægen professor Adolphe Reul. Han brugte sit professionelle og private netværk til at få stablet et arrangement på benene, hvor folk med en traditionelt belgisk udseende hund kunne møde op. Reul kunne således få et overblik over hvilket genmateriale, som man kunne arbejde med, for at udvikle en raceren belgisk hyrdehund. Arrangementet blev afholdt den 15. november 1891 og var antalsmæssigt en succes. Der kom 117 hyrdehunde. Avlsmæssigt var det dog mere undervældende. Alle hundene var forskellige af udseende og udtryk, og der var ikke umiddelbart den ensartethed, som man kunne ønske, når man gerne ville udvikle en racehund. Da han havde ryddet lidt ud i feltet havde han en gruppe af hunde, der i hvert fald havde ca. samme højde og nogenlunde samme vægt. Det var alle hunde der uden tvivl var bygget til bevægelse, og så havde de alle små trekantede opretstående ører. Til gengæld var der ret store forskelle i pelslængde og pelsfarve, hvilket netop også har været træk ved de belgiske hyrdehunde, som har været grund til meget diskussion lige siden.

 

Samme år som denne mønstring dannede man specielklubben Le Club du Chien de Berger Belge (på dansk: den belgiske hyrdehundeklub), der satte sig for at skabe de retningslinjer og standarder som man ønskede at fremavle i racen, og her bliver man enige om at tillade tre versioner: En korthåret, en ruhåret og en langhåret, og i løbet af de næste ti år går diskussionen jævnligt frem og tilbage om hvilke typer, der måtte have hvilke farver. Året efter, i 1892, afholdt Club de Chien de Berger Belge sammen med den belgiske collie klub en hyrdehundeprøve på får, hvor den belgiske hyrdehund viste sine formidable evner som fårehyrde. Men i slutningen af 1800-tallet blev der færre og færre får, og derfor naturligt også mindre og mindre brug for fåredrivende hyrdehunde. Derfor blev det nødvendigt at udarbejde andre prøver, for at kunne blive ved med at understøtte den nye races eksistensgrundlag. Omkring århundredeskiftet havde man udviklet prøver i mange og meget alsidige discipliner, som både testede hundenes lydighed, atletik og agilitet, samt brugshundeopgaver, hvor de belgiske hyrdehunde viste sig at være ekstremt alsidige hunde. I 1907 bliver en anden specialklub, Berger Belge Club (belgisk hyrdehunde klub) officielt godkendt. I de følgende år imponerede de belgiske hyrdehunde store dele af det europæiske hundesamfund, da de beviste sig særdeles dygtige og kompetente i stort set hver eneste prøve, man kunne udsætte dem for.

 

Verdenskrigene var meget hårde for de belgiske hyrdehunde. For det første var det jo markant sværere at få råd og ressourcer til at fodre hundene, og så var der det problem, at tyskerne under første verdenskrig følte sig berettiget til at beslaglægge alle større hunde og bruge dem i krig. Derfor var der rigtigt mange gode eksemplarer af de belgiske hyrdehunde, der mistede livet i krigen. Opdrætterne fik lov til at beholde nogle gode avlseksemplarer, men i mellemkrigstiden var antallet af belgiske hyrdehunde alarmerende lavt. Man begyndte stille og roligt at forsøge at genoprette racen og dens varianter. Anden verdenskrig var dog lige så ødelæggende for racen, og det tog lang tid at opbygge en sund og ren race igen efter ødelæggelserne i den første halvdel af 1900-tallet. Fra dette punkt giver det bedst mening at fortælle de fire forskellige typers historie, og dem kan du læse her: Groenendael, tervueren, malinois, laekenois.

 

Sundhed og helbred

De belgiske hyrdehunde er generelt ret sunde racer, uden særligt mange arvelige problematikker. De kan være disponeret for albueleds- og hofteledsdysplasi, men ansvarlige opdrættere vil fotografere deres hunde inden avl for sikre, at det kun er hunde med sunde led, der giver deres gener videre. Det samme gælder for en række øjenproblemer, som racen kan være genetisk disponeret for. Man har fundet ud af, at belgiske hyrdehunde er i særlig risiko for at få epilepsi. Man har kortlagt det arvemateriale der gør, at det findes i racen, men man venter stadig på at der udvikles en gentest, der kan tjekke avlsdyr.

 

Vidste du, at…

·      De forskellige variationer af belgisk hyrdehund faktisk kan føde andre variationer? Det betyder grundlæggende, at en to malinois fx godt kan få en langhåret hvalp, der derfor ville betegnes som en tervuren. To tervuren kan også få en sort hvalp, der i så fald ville betegnes som en groendael, osv. Det betyder, at der også somme tider er forvirring om hvad man kalder disse hunde, og om de er ”ægte” hunde eller ”fejl”. Hvis man opfatter de fire hundetyper som selvstændige racer, hvilket man fx gør i den amerikanske kennelklub, så er de anderledes hvalpe jo fejl, der på grund af det anderledes udseende ikke kan registreres som en ren racehund. Hvis man som i Danmark anser dem for at være 4 variationer af samme race, så betyder det også, at man må acceptere at fx to tervuren kan producere en groendael der er lige så ægte, som den der er produktet af to groendael-forældre. Denne diskussion kan godt somme tider farve snakken omkring de belgiske hyrdehunde, og det er ret praktisk at være opmærksom på, at det i høj grad blot drejer sig om de ord, vi som mennesker har valgt at bruge om hundene, mere end det nødvendigvis handler om hundene selv.

Belgisk Hyrdehund til salg

3400 Hillerød
Dejlige Bella på snart 11 måneder❤️
Køn
Race
Belgisk Hyrdehund
Alder
Alder
11 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.03.2024
Pris: 6.000 kr.