Boston terrieren er kærlig og glad, god som familiehund og så har den masser af personlighed og individualitet. Det er en lille hund, men man bør ikke lade sig snyde af størrelsen; det er ikke en sofahund. Det er en selskabshund i den forstand, at den elsker sine mennesker og helst vil bruge så meget tid sammen med dem som muligt, men boston terrieren er også samtidigt fuld af energi, som skal bruges i løbet af den dag. Racen er legesyg, lærevillig, hengiven og klar på at prøve noget nyt, hvilket gør hunden velegnet til forskellige, sjove aktiviteter som dog dancing eller agility. Den har desuden en god tålmodighed med børn, hvilket betyder, at den ofte bliver rigtigt gode venner med familiens yngste. Der kan findes en ret stor diversitet i personlighed og sindelag i racen, hvilket betyder, at man nemt kan få fornemmelsen af at have en hel unik hund med sin helt egen individualitet. Der findes også en rimelig del selvstændighed i racen, som man som ejer skal være klar på at kunne håndtere. Fra sin fortid som kamphund har den fået sin flade næse, der kan skabe nogle udfordringer hvis det er meget udtalt. Det er dog også noget nær det eneste den har fået med fra den tid. Den kan være skeptisk og vagtsom overfor andre hunde og til dels også overfor fremmede, men hvis man har erfaring med hunde og samtidigt sørger for at socialisere den grundigt og vedholdende fra en tidlig alder, så kan det lade sig gøre at få en god, venlig og socialt stabil hund. En boston terrier bliver typisk mellem 13 og 15 år gammel.
Læs mere
Boston terrieren er en loyal, kærlig og meget social hund fuld af personlighed. Den elsker at lege, og er meget tålmodig med familien børn, hvilket også gør den til en sjov og energifyldt familiehund. Den kan være vagtsom, ikke specielt gøende, men det ligger i dens natur at passe på sine mennesker og sit hjem. Af samme grund kan den også være noget skeptisk og udfordrende overfor andre hunde, og den bør socialiseres grundigt fra en tidlig alder for at modarbejde dette.
Der kan findes en forholdsvis stor variation i racen i forholdt til sind og humør, hvilket selvfølgelig giver en form for uforudsigelighed, men som til gengæld også giver hver enkelt hund en måske mere udtalt personlighed. Nogle er glade og venlige og fulde af energi. Nogle er rolige, mere alvorlige og vender sig hellere ind mod familien end ud mod verden.
Boston terrieren er en meget lærevillig og lærenem hund, der gerne vil træne, fordi den elsker at bruge tid med sine mennesker. Derfor kan man lære den lille hund en hel del. Dog findes der også en god portion selvstændighed – og nogle gange stædighed – der kan gøre arbejdet med hunden besværligt for den uerfarne ejer. Aktiviteter som agility eller dog dancing kan sagtens lade sig gøre, hvis man er villig til at lægge arbejdet i det.
Boston terrieren er en selskabshund, men den er ikke en sofa/hyggehund. I forhold til hundens størrelse så har den et ret stort aktivitetsniveau og motionsbehov, og den elsker at komme ud og opdage verden. Især hvis den kan så lov til at løbe frit uden snor.
Boston terrieren er en lille hund, der bliver mellem 36 og 38 cm høj og vejer mellem 5 og 11 kg. Kroppen er stærk, stram og lidt kantet i udseendet og over den ligger en kort, glat og glansfuld pels, som ikke er meget blød men heller ikke tyk eller strid. En boston terrier kan have tre farvekombinationer; tigerstribet (brindlet), sort med hvide aftegninger eller sort med et rødt skær (sælfarvet). Uanset farvekombination har den altid hvidt bryst, et hvidt bånd over næsepartiet og hvid blis mellem øjnene. Næsepartiet er bredt, dybt og sammenpresset i udtrykket, dog uden at give rynker i ansigtet. Ørerne er store og opretstående og øjnene er store, mørke og udtryksfulde.
Boston terrieren er som navnet indikerer opstået i Boston, Massachusetts i USA. Man mener at den er skabt omkring 1800-tallet af englændere, der var indvandret til USA. I denne periode var tyrekampe, kaldet bull-baiting og andre brutale sportsgrene hvor hunde kæmpede mod andre hunde eller andre dyr utroligt populære. Rigtigt mange hunde blev avlet og udviklet til at præstere i denne slags aktiviteter. Kærneegenskaberne i disse hunde var råstyrke, aggressivitet, hurtighed og handlekraft. Det er nærliggende at forestille sig, hvordan englænderne har taget deres bedste og dyrbare kamphunde med sig på deres rejse til Amerika, og derved er de engelske kamphunde, som bulldoggerne og den hvide engelske terrier blevet introduceret i USA.
Den hund, som man i dag anser for at være stamfader til racen blev kaldt Hoopers Judge, og var ejet af Robert C. Hooper, der boede i Boston. Det var en hund der på rigtigt mange måder lignede den boston terrier vi kender i dag: Den var ret langbenet for sin størrelse, pelsen var mørk brindle med en hvid stribe i hovedet, og munden var nærmest en lige linje. Da Judge blev parret med en hvid hunhund ved navn Gyp, blev det starten på en helt ny race. I en del år var hunderacen kendt under navnet round heads, altså ”runde hoveder”. Bull-baiting og lignede sportsgrene blev gjort ulovlige i England i 1835 og efterhånden fulgte flere og flere amerikanske stater det samme eksempel. Efterspørgslen efter de aggressive, bumstærke hunde blev således mindre og mindre, og efterhånden vendte opdrættet til at have fokus på, at hunden nu skulle være menneskets gode kammerat og følgesvend i stedet – altså en klassisk selskabshund.
I slutningen af 1800-tallet stiftede man Boston Terrier Club of America og besluttede samtidigt at racens navn fra det tidspunkt skulle være boston terrier. Nogle år senere blev racen godkendt af den amerikanske kennelklub, og med en specialklub og en officiel godkendelse fra hjemlandets kennelklub var racen nu på vej til at udvikle sig i en meget positiv retning. Dens disposition for at knytte tætte bånd til mennesker og skabe et meget kærligt forhold til sin ejer blev fremelsket endnu mere i racen, som på den måde udviklede sig til at blive en sød og kærlig selskabshund og den fik tilnavnet ”the american gentleman”. Den blev også meget eftertragtet for netop disse kvaliteter og i første halvdel af 1900-tallet var racen en af de allermest populære i dens hjemland. Det er også i denne periode hvor man mener, at der nok er indkrydset en fransk bulldog eller to for at regulere hundens størrelse og måske også dens selskabshunde-sind.
I 1904 så vi de første boston terriere i Danmark. Det foregik i Tivoli og hundene var svenske. Men nu var de blevet introduceret for de danske hundeentusiaster, og der skulle godt nok gå noget tid inden vi begyndte at lave danske boston terriere, men interessen var vakt. I 1915 blev den første boston terrier registreret som danskejet. Avlsarbejdet med boston terrier i Danmark har altid haft det lidt besværligt og svingende, og kombineret med, at den ofte ikke selv kan føde sine hvalpe og derfor må have kejsersnit gør, at den nok altid vil være en forholdsvist lille race herhjemme. I dag hører den til Klubben for Små Selskabshunde.
Boston terrierens korte pels kræver ikke meget pleje, men man kan med fordel børste den eller tørre den med et fugtigt vaskeskind for at fjerne de løse hår, inden de sætter sig i møblerne. Neglene skal klippes efter behov, og hunden skal også kun bades efter behov. De store ører bør ses efter med jævne mellemrum og eventuelt renses for at forhindre infektioner o.l. Hertil er det selvfølgelig nødvendigt at sikre sig, at hunden har en god tandhygiejne, så den ikke får problemer med tænderne. Den korte snude kan godt give nogle problemer, og det er en god idé at være opmærksom på vejrtræningsudfordringer, især i varmt vejr. Man kommer nok heller ikke helt uden om lidt snorken. På grund af hundens størrelse og bygning er det en god idé at bruge en kropssele i stedet for halsbånd når man går tur med den, så man ikke gør skade på hundens hals.
Boston terrieren er en ret robust race både fysisk og mentalt. Som de fleste mindre hunde, har boston terrieren forhøjet risiko for at få patella luxation hvor knæskallerne løsner sig. Calve-Legg Perthes er også en sygdom, der hovedsageligt rammer de små hunde, og er en lidelse der går ud over lårbenshovedet. Begge disse er arvelige lidelser, og derfor kan man gardere sig mod dem ved at vælge en god og ansvarlig opdrætter, der har fået undersøgt sine hunde inden avl, og ikke avler på syge dyr. De store øjne kan godt være lidt udsatte for vind og vejr og gåturens andre elementer og man bør være opmærksom på udtørring, flåd, ridser og skrammer. Hertil kan racen være disponeret for grå stær og døvhed.
· Rekorden for de hurtigste 5 meter på et løbehjul af en hund og en kat som par, er sat af bengalkatten Sashimi og boston terrieren Lollipop i 2020? De løb de 5 meter på 4,37 sekunder.
· Staten Massachusetts, hvor boston terrieren kommer fra, er så stolte af racen, at de i 1979 udnævnte den officiel statshund? Den er også den officielle maskot for Boston University, og flere gange har der ud over maskotten Rhett the Boston Terrier også været rigtige, levende eksemplarer af racen til stede, når universitetet skal præstere.
· En boston terrier har fået en prominent og ærefuld plads i historien? Stubby, hed han, og han gjorde en kæmpe indsats for og sammen med sit infanteriregiment under første verdenskrig. Han blev egentlig smuglet med til Frankrig af en amerikansk soldat, men da han blev fundet, hilste han ved et gøre honnør (som han var blevet trænet til at soldaten), og således fik altså lov til at blive, da han jo tydeligvis var egnet til militæret. Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for Stubby kunne både advare om sennepsgas-angreb, om missiler der var på vej og kunne finde sårede soldater i ingenmandsland. En gang fangede han egenhændigt en tysk spion og holdt ham nede, indtil hans amerikanske kammerater kunne komme og tage over. Stubby fik et utal af medaljer og hædersbeviser og blev som den eneste hund rang af sergent.
© 2024. dyreportal.dk 
