Perseren er en smuk, blid og kærlig kat der er god som indekat og familiekat. Den holder af ro og fred og vil derfor nok føle sig forstyrret i et hjem med helt små børn. Men så snart familiens yngste er gamle nok til at forstå hvordan man omgås en kat, så er perseren er nem, afslappet og meget kærlig kat. Den er desuden på grund af sit ret lave aktivitets- og støjniveau udemærket som lejlighedskat. Persere kan se ret forskellige ud, da nogle perserkatte har meget korte snuder, mens dette træk hos andre slet ikke er så udtalt. Derfor er der ret stor forskel på udseendet selv inden for racen. De har dog alle en smuk, blød og lang pels, der dækker en robust og muskuløs krop med korte ben og en forholdsvist kort hale. Den smukke kat med det blide og milde indre har i lang tid været en meget populær katterace verden over, måske især på grund af hvor nem den er at omgås.
Læs mere
Perseren er en venlig, rolig og kærlig katterace der, på mange måder, er den perfekte skødekat. Den nyder at hygge og slænge sig og selvom den ikke nødvendigvis vil være konstant opsøgende for at få sine menneskers opmærksomhed, så vil den rigtig gerne kæles for. Den fortrækker rolige omgivelser og vil måske have det anstrængt i et højlydt og hektisk børnehjem. Den er ikke særligt aktivt anlagt og det er ikke en kat, som springer rundt i møblerne eller klatrer på reolerne. Den vil til gengæld ofte gerne ligge i sofaen hos sin familie og blive kløet bag ørerne. Perseren er ikke en særligt talende kat og dette kombineret med dens forholdsvist lave aktivitetsniveau gør, at den er et rigtigt godt bud på en lejlighedskat. Det er også bedst at holde perseren udelukkende som indekat, både på grund af dens afslappede og slet ikke eventyrlystne natur, men også fordi den vil have svært ved at forsvare sig selv mod andre katte, hvis den kommer på tværs af nogen. Og så fordi den lange pels let samler skidt og jord op, når katten er på opdagelse udenfor.
Perseren er en mellemstor kat, der som voksen vejer mellem 3 og 7 kg. Den er muskuløs og bred i udtrykket med korte ben og en forholdsvist kort hale. Den har små og afrundede ører og store, runde øjne. Dens smukke, lange pels kommer i et utal af farver og øjenfarven afhænger af pelsfarven. Perseren er kendetegnet ved sit flade ansigt hvor snuden er kort og næseryggen stopper lige imellem øjnene. Der er forskel på hvor flade næser persere har og det er en god idé som kommende perser-ejer, at være bevidst om, at der med de meget flade ansigter medfølger en højere grad af vejrtrækningsproblemer end hos de katte, der har længere snuder. Hertil bør det nævnes, at der også findes exotic-katten, der er perserens korthårede bror. Exotic har langt hen ad vejen samme sind og væsen som perseren, men adskiller sig ved at have kortere pels.
Perserkatten har en lang historie, men der er meget tvivl om, hvordan den historie egentlig er forløbet. Man ved, at der har været langhårede katte i Asien i mange hundrede år og der er endda langhårede katte afbilledet på hieroglyffer fra mere end 1000 år før vor tidsregning. Det er altså meget muligt, at perseren nedstammer fra en af de ældste domesticerede katteracer i verden. Nogen mener, at de kommer fra Persien og er fulgt med ørkenkaravanerne mod vest, og derved er blevet udbredt. Andre peger på at de kristne i korstogene måske tog nogle af de langhårede katte med hjem. Andre igen mener, at de er kommet til vesten i første halvdel af 1500-tallet med en opdagelsesrejsende, der havde katten med hjem fra Teheran eller at en arkæolog havde den med hjem fra sin rejse til Angora (i dag Ankara) omkring år 1600. Der findes altså rigtig mange gode teorier om, hvordan den langhårede kat er kommet til vesten og den ene behøver heldigvis ikke at udelukke de andre. De kan i princippet alle være lige sande. Racen hed i en periode angora efter byen Ankara hvor man mente, at den var fra, men skiftede navn til perser i 1965. Den må ikke forveksles med den tyrkiske angorakat, der er en helt særskilt race for sig. Siden dens navneskift har man lavet genetiske test på perseren der antyder, at den måske slet ikke har mellemøstlige rødder, men nærmere måske kommer fra Rusland. De første perserkatte der blev erhvervet til opdræt i Danmark blev købt fra en zoologisk have i 1905 af en Kristine Andersen, der avlede på kattene og førte notat af processen. Omkring denne tid var der allerede interesse for racen i udlandet og her hjemme steg interessen også stødt. I USA blev der avlet i en helt anden skala end i Danmark, og de blev hurtigt de førende inden for perserkatten. Der har i nyere tid været nedgang i perserens popularitet af uvisse årsager, men der findes stadig passionerede opdrættere i Danmark, som arbejder for at bevare racen.
Perserens lange smukke pels kræver en hel del pleje. Daglig kæmning er anbefalet, både for at holde fældning under kontrol, så der ikke ligger hår i alle møblerne, men også for at modarbejde filtrer, som kan være ret ubehagelige for katten. Det er desuden en god idé at give perseren et bad med jævne mellemrum, da der nemt sætter sig alt muligt i den lange pels. Efter badet er det vigtigt med en grundig tørring, så der ikke sætter sig fugt i bunden af pelsen. Nogle persere har et meget fladt ansigt, hvilket kan føre til udfordringer med øjnene. Det er her nødvendigt at tørre kattens øjne dagligt for at forhindre at flåd sætter sig i pelsen omkring øjnene. Det kan nemlig farve pelsen. Da det ikke er en udpræget aktiv kat, så er det nødvendigt at være ekstra opmærksom på foder og aktivering. Det er ikke sundt for en kat at være overvægtig og det kan føre til sundhedsproblemer.
Der findes især tre sundhedsudfordringer, som man bør være opmærksom på i perserkatte. Den første er resultatet af den sommetider meget selektive avl der er foretaget på disse katte for at give dem det flade ansigt. Man bør ikke købe en kat, der er ”overtypet” altså der til en ekstrem grad er avlet til at have den flade snude. Det kan nemlig føre til sundhedsproblemer der både omfatter problemer med tåreflåd fra øjnene, mundhuleproblemer på grund af det skæve bid og vejrtrækningsproblemer. Den anden sygdom man bør være opmærksom på, er polycystisk nyresygdom, der er en arvelig sygdom der sætter sig i nyrerne og langsomt vokser indtil den til sidst resulterer i en komplet dysfunktion af nyrerne. Man kan se, at denne sygdom løber i nogle bestemt linjer og ansvarlige opdrættere vil ikke opdrætte på disse linjer. Husk derfor altid at tjekke både katten og opdrætteren inden køb. Nogle persere er desuden i risiko for at få hypertrofisk kardiomyopati (HCM) der er en almindelig hjertesygdom blandt katte. Den fortykker hjertevæggene og forsager dårlig iltning af blodet, blodpropper og potentielt pludselig død. Det er en sygdom som man mistænker at mutere kraftigt og man ved ikke præcist, hvor mange versioner af sygdommen der findes. Derfor er den også svær at teste for, da testen kun vil påvise de allerede kendte mutationer. Igen er det et arbejde der i høj grad ligger hos opdrætterne, som ikke avler videre på katte der har denne sygdom.
· Florence Nightingale elskede katte og at perseren var en af hendes absolutte yndlingsracer?
· Perserkatten har haft en legendarisk rolle på det store lærred? Den var nemlig den ikoniske hvide skødekat tilhørende James Bonds ærkefjende Blofeld.
· Nogle perserkatte er nogle hårdføre typer? Der har været flere historier om perserkatte der har overlevet fx en tur i vaskemaskinen, men den vildeste historie må være den om perseren Missi fra Gilleleje der overlevede 25 minutter ved 40 grader i vaskemaskinen som kun ni måneder gammel. Og som om det ikke var nok traume for ét liv, så overlevede hun også at blive kørt ned af en motorcykel i en alder af to år. Missi er i sandhed en af de sejeste katte der har levet.
© 2024. dyreportal.dk 
