De bedste hunderacer til børnefamilien

De bedste hunderacer til børnefamilien

Hunden er menneskets bedste ven og en sand kammerat i langt de fleste tilfælde. Man skal dog være klar over, at der er forskel på hunderacer, og derfor skal man altid vælge en hund, der passer til de behov, man har. Når man er en børnefamilie, der gerne vil have hund, så er det vigtigt at vælge en hund, som kan passe ind i de rammer, som man tilbyder den. Derfor forsøger vi her at give et overblik over, hvilke hunderacer, der er de bedste til børnefamilien.

 

Top-10 over populære hunderacer til børnefamilien

Der findes rigtig mange hunderacer, der er velegnede til børnefamilien, men her har vi samlet ti af de racer, som er blandt de absolut mest populære hunderacer til børnefamilien.

 

1. Golden Retriever

Denne smukke gyldne hund er klart den mest populære familiehund. Det er der også god grund til, for en Golden Retriever eller aktiviteter, en tur i skoven eller en lang køretur, og er der børn med, så er den også altid klar til sjov, hygge og gode stunder. Det er med garanti en rigtig familiehund, som kan bringe meget glæde hos både børn og voksne.

 

2. Labrador Retriever

En Labrador Retriever, hvad enten det er den gammeldags eller en Labrador Formel 1, er ekstremt populær. Den bliver brugt til mange ting, og også børnefamilierne er rigtig glade for labradoren. En labrador kan bruges som jagthund, familiehund, førerhund, handicaphjælper og politihund. En Labrador elsker at lege og være aktiv, samtidig med, at den kan hygge og slappe af, når den er derhjemme.

 

3. Cocker Spaniel

En Cocker Spaniel er en meget loyal hund, som elsker at være en del af en familie. Det gælder både familier med børn og voksne, og man kan trygt overlade sine børn i en Cocker Spaniels varetægt, for den vil altid beskytte dem. En Cocker Spaniel er en glad hund, som kan bringe meget glæde i familien.

 

4. Newfoundlænder

På trods af, at en Newfoundlænder er en ekstremt stor hund, så er den særdeles velegnet som familiehund for børnefamilien. Man skal nemlig ikke lade sig skræmme af størrelsen hos denne kæmpe hund. Den er ekstremt venlig og glad, og så elsker den at lege med børnene uanset vind og vejr.

 

5. Bichon Havanais

Denne søde hunderace har en virkelig stor kærlighed for børn, samtidig med, at den foretrækker hele tiden at have styr på sine mennesker, og deres gøren og kunnen.

 

6. Border Collie

Når man skal beskrive en Border Collie, så er ord som aktiv og venlig klart nogle af dem, som man bør tage i brug først. Denne hunderace er også særdeles velegnet til børnefamilien, for de er intelligente, positive, legesyge og omsorgsfulde, både overfor børn og voksne.

 

7. Dougue de Bordeaux

Hvis man ønsker en familiehund med et roligt temperament, så kan denne franske hunderace meget vel være det rette valg En Dougue de Bordeaux er nemlig rolig og meget loyal overfor dens ejere, samtidig med, at den er venlig overfor børn, som den også ynder at beskytte, så godt den kan. Den elsker sin familie, og det kommer ofte til udtryk.

 

8. Fransk Bulldog

Denne søde hund er sjov og fuld af ballade, men kan samtidig uden problemer passe ind i en hver familie. En Fransk Bulldog elsker at lege med børn, men den kan også godt lide af slappe af og hygge og putte sammen med dens familiemedlemmer. Det er en menneskeorienteret hund, som både kan være aktiv og rolig.

 

9. Old English Sheepdog

Det er ikke den mest normale hunderace herhjemme, men en Old English Sheepdog er super oplagt som familiehund. Det er en meget kærlig og børnevenlig hund, som elsker samværet med både få og mange mennesker. En Old English Sheepdog er en atletisk hund, som har en sjov fremtoning, som kan give både børn og voksne et stort smil på læben.

 

10. Mastiff

En Mastiff er måske ikke den første hund man tænker på, når man søger en hund til børnefamilien. Ikke desto mindre, så har mange børnefamilier stor glæde af denne hunderace. Den binder sig til sine ejere, og så er den meget venlig og omsorgsfuld overfor børn. Man skal dog være opmærksom på, at en Mastiff er meget beskyttende, og hvis den føler sig truet, vil den gøre noget for at eliminere faren. En Mastiff vil normalt ligge den ubudne gæst ned på jorden, og derefter vente på assistance i forhold til at gøre noget ved problemet.

 

Tænk over hvad I har brug for

Når I skal finde en hund, der er velegnet til jeres børnefamilie, så skal I tænke over hvad I har brug for. Alle førnævnte hunderacer kan være velegnede til børnefamilien, men det er ikke sikkert, at alle hunderacerne, kan passe ind i din familie. Vi anbefaler altid, at man læser grundigt op på den hunderace, som man overvejer. På den måde kan man finde fordele og ulemper ved hunden, og dermed med større sandsynlighed træffe det rette valgt. Det er også en god idé at forhøre sig hos venner og familie, som ofte vil kunne komme med gode anbefalinger ud fra egne erfaringer.

 

En børnevenlig familiehund er ikke nødvendigvis lille

Mange tænker, at en børnevenlig hund helst ikke skal være for stor. Det er dog slet ikke korrekt, for de hunde, der er allerbedst til børnefamilier, har faktisk en vis størrelse. Ofte er større hunde mere rolige og bedre tilpassede i forhold til de forskellige situationer, som den kan komme i. Tag eksempelvis en Newfoundlænder, som er en enorm stor hund. Den er sød og mild, ligesom den er meget omsorgsfuld og med på sjov. Det samme gælder en Labrador og en Golden Retriever, som dog er mindre end Newfoundlænderen, men som også hører ind under de større hunderacer. Man bør derfor ikke vælge sin familiehund ud fra størrelsen, men derimod ud fra sindet og de kompetencer, den kan bidrage med til børnefamilien.

 

Held og lykke I jeres jagt på en god familiehund til børnefamilien, vi håber, at dette blogindlæg, har givet jer god inspiration til jeres hundevalg. Du kan finde din nye familiehund ved at klikke her: Køb hund

Udgivet: 02.10.2023