https://dyreportal.dk/koeb-hunde/engelsk-bulldogBullmastiffen er en blid og venlig kæmpe, der med den rette ejer er en virkelig god familiehund. Det er ikke en hund for den uerfarne, der bare gerne vil have en hyggehund, men hvis man er klar til at tage træningen alvorligt og gøre sig umage for at lære racen at kende, så er den et meget kærligt, loyalt og hengivent familiemedlem. En almindelig bullmastiff kan veje op til 60 kg, og er blevet avlet til hovedsageligt at bruge sin vægt og styrke til at overmande uindbudte gæster. Det er altså ikke en hund som ungerne kan gå tur med efter skole. Dog kræver den store muskuløse krop en god gang daglig motion, og almindelig lydighedstræning er i den sammenhæng et must, for at sikre sig, at gåturene foregår under kontrol af mennesket – ikke hunden. Den kan godt være skeptisk og vogtende overfor fremmede, men derhjemme er bullmastiffen fuld af kærlighed, tålmodighed og mildhed. Fordi bullmastiffen er så stor en hund, så bliver den sjældent mere end 10 år. Gennemsnitalderen er ca. 8 år gammel.
Læs mereBullmastiffen er en meget mild og godmodig hund, der fungerer rigtigt god som familiehund. Den er tålmodig og hengiven, og er derfor rigtig god med børn. Det er en blid kæmpe, der på trods af sit venlige og milde væsen ikke bør fx luftes af børn eller fysisk svage voksne, simpelthen på grund af sin massive størrelse og råstyrke. På grund af størrelsen så er det også vigtigt at være grundig med træningen, så man er sikker på, at man har den store hund helt under kontrol når den møder andre hunde eller fremmede mennesker. Træningen i sig selv er ikke nødvendigvis det nemmeste, og hvis man er uerfaren med hunde bør man sikre, at man har en god kilde til hjælp og sparring. Man bør desuden forberede sig på at være tålmodig og standhaftig, da bullmastiffen gerne prøver at teste om den kan løbe om hjørner med sit menneske. Den er nemlig ret bevist om, hvordan forskellige udtryk for følelser kan bruges til at få det som den gerne vil have det i en træningssituation. Den kan være skeptisk overfor fremmede, især hvis de nærmer sig hjemmet, og er forholdsvist vogtende af sind. Bullmastiffens stærke og hurtige krop er bygget til at være meget aktiv, og den kræver en hel del daglig motion.
Bullmastiffen er en stor hund der bliver mellem 61 og 69 cm høj, målt over skulderen, og vejer mellem 41 og 60 kg. Den har kort pels med en smule underuld. Pelsen findes i nuancer af rødbrun, fawn og brindlet. Den har altid sort maske, hvilket vil sige, at den altid er sort omkring snuden og på ørerne. Bullmastiffen er en af de racer, der har forkortet kranie, så snuden er kortere end andre hunde. Dette er dog slet ikke udtalt i samme grad som i andre racer, og i modsætning til de fleste af disse andre racer, så oplever bullmastiffen sjældent vejrtrækningsbesvær af nogen særlig betydning. Når man ser på bullmastiffen, så er man ikke i tvivl om, at det er en stærk hund. Musklerne står tydeligt frem, og den er nærmest firkantet. De udtryksfulde og dybe, brune øjne og de bløde, fremadbøjede ører giver dog det store muskelbundt et sympatisk og venligt udtryk.
Bullmastiffen kommer fra England og er en krydsning mellem den engelske bulldog og mastiff. Den engelske bulldog så meget anderledes ud, end de gør i dag. De lignede i højere grad old english bulldog og var ekstremt aggressive, da de var avlet specifikt som kamphunde, i særdeleshed til tyrekampe. Mastiffen er, især på grund af sin størrelse, blevet brugt som vagthund. Der er tvivl om hvem der opdrættede den første bullmastiff, men én historie går på, at det var en unavngiven skovløber forsøgte sig med at lave den perfekte hjælpehund til at fange krybskytter. I slutningen af 1700-tallet på Englands herregårdes kæmpe jordarealer, var der et stort problem med netop krybskytter, der jagede herremændenes vildt. Skovløberne havde ansvaret for at komme dette problem til livs. Derfor havde de brug for en hund, der var hurtig nok til at fange et menneske, stærk nok til at holde ham nede indtil skovløberen kom, men også rolig nok til ikke at bide krybskytten helt i stykker. Man kom så på at blande bulldoggen og mastiffen og fik den perfekte hund til jobbet. Racen blev kendt som the gamekeepers night dog. Man ved ikke præcist hvornår racen er opstået, hvilket er lidt specielt med så ny en race som denne. Racen blev godkendt i den engelske kennelklub 1924 med en genmasse bygget op af ca. 60% mastiff og 40% engelsk bulldog, men allerede i år 1900 ved man, at den har været på udstilling. I dag har den hovedsageligt en funktion som god familiehund.
Bullmastiffens korte pels kræver ikke meget pelspleje. Man kan godt børste den en gang om ugen, og ellers så vil en overtørring med et opvredet vaskeskind fjerne de fleste af de løse hår, der kan sætte sig i møblerne. Racens rynker i ansigtet kræver særlig opmærksomhed, og bør tjekkes og tørres ofte, for at forebygge at der samler sig skidt eller fugt i rynkerne, der kan give ekstra risiko for generende hudproblemer. Hunde kan få tandproblemer hvis ikke bisserne bliver passet regelmæssigt, og det er en fordel at vænne hunden til at blive håndteret, og fx få børstet tænder helt fra hvalp, så det ikke bliver et problem når hunden bliver voksen. Hertil er det en god idé at få et tand-tjek med i købet ved det årlige besøg hos dyrlægen.
Nogle af de sundhedsproblemer som man ser hyppigst med bullmastiffen er hudproblemer som fx sår, bylder og generelt meget sensitiv hud, og øreproblemer, ofte i form af ørebetændelse. Hertil er racen ligesom mange andre store hunderacer i risiko for at komme til at lide af hofteleds- eller albueledsdysplasi, hvilket der dog kan tjekkes for, og en hvalp kan kun stambogsføres hvis både mor-hund og far-hund før parring har deres officielle testresultater registreret i Dansk Kennel Klub. Vælg derfor altid en god og ansvarlig opdrætter, der avler sunde hunde med stambog. Bullmastiffen kan desuden få andre ledproblemer, herunder især sprunget eller på anden vis beskadiget korsbånd samt osteochondrose. Disse skal ofte behandles kirurgisk. Hertil er det værd at være opmærksom på, at store racer med dyb brystkasse, som bullmastiffen, er i øget risiko for at få det, der kaldes mavedrejning, der er en akut og kritisk lidelse, der i løbet af kort tid kan være dødelig. Hvis hunden pludseligt ændrer adfærd, energiniveau eller lignende, så er det vigtigt at agere hurtigt og tage kontakt til dyrlægen.
· Bullmastiffen i 1900-tallet har været brugt i Sydafrika som vagthund, til at passe på diamandminerne?
· Sylvester Stallones egen bullmastiff Butkus spillede rollen som Rocky Balboas hund?
· Bullmastiffen Brutus, der boede sammen med sit menneske Bob Dylan, nød at bruge naboen Kathrine Hepburns blomsterbede som toilet?