Dansk spids er en gammel dansk hunderace, der har et venligt og kærligt sind og fungerer rigtig godt som selskabshund og familiehund. Det er en smuk, lys hund med halvlang og luftig pels, spids snude, opretstående ører og en hale med lange hår der ruller op over ryggen. Hanner får typisk en flot manke, og racen er i det hele taget meget fin og harmonisk i det fysiske udtryk. Den danske spids er en glad og kvik hund, der nyder at lave forskelige sjove aktiviteter sammen med sin familie. Det kloge hoved og den store samarbejdsvillighed gør også, at racen er ret nem at træne, og den kan blive dygtig til lydighed og agility. Den har kun et moderat motionsbehov, og den vil hellere lave noget spændende og sjovt, der udfordrer dens sanser, end den vil tonse en lang tur uden pauser eller oplevelser. Den er hengiven og meget loyal overfor sine mennesker, men kan være en smule skeptisk overfor fremmede og så har den en grad af selvstændighed der gør, at den godt til tider kan blive lidt stædig.
Læs mere
Dansk spids er en venlig og kærlig hund, der er meget hengiven overfor sine mennesker, men som også kan være vagtsom og en smule reserveret overfor fremmede. Det er en fantastisk familiehund og selskabshund der knytter stærke bånd og en udtalt loyalitet overfor sin familie. Der kan være en del lyd på hunden og den kan være forholdsvist gøende, hvilket især kommer fra det vagtsomme instinkt. Den kan godt være at være alene hjemme, men den bruger allerhelst sin tid sammen med sine mennesker. På trods af at den har mange fysiske fællestræk med diverse slædehunde, så er den faktisk kun moderat motionskrævende. Den elsker at være aktiv, men en tur om dagen, hvor energien effektivt bliver brændt af og hvor den får lov at bruge næsen og opleve en masse nyt, er nok til at hunden trives. Det er en meget kvik hund, der gerne vil samarbejde med sine mennesker og løse opgaver. Derfor er den også ret nem at træne og den klarer sig udmærket i forskellige former for hundesport.
Dansk spids bliver mellem 39 og 49 cm høj, og vejer mellem 12 og 18 kg. Hannerne er større og tungere end hunnerne. Den lange, bløde pels har et tykt lag underuld, og er altid meget lys. Den kan være hvid eller lys creme. Den tykke dobbeltpels gør, at den danske spids er skabt til det danske vejr. Kulde, sne og slud generer den overhovedet ikke, og en god tumletur i en snedrive er en favoritleg for racen. Til gengæld kan den godt blive lidt presset når det er meget varmt i vejret (efter danske standarder), og her vil den typisk søge skygge. Hanhunden har ofte en stor og flot manke, der adskiller den fra tæven. Ørerne er trekantede og står lige op og halen er rullet op over ryggen. Den har et vakst udtryk.
Man formoder, at dansk spids har fandtes i Danmark i mange år, men at den nok har levet et stille liv uden at gøre sig selv særligt bemærket. Den har boet på de danske gårde og hos de erhvervsdrivende i byerne. At den har haft ret mange forskellige navne har skabt lidt forvirring om, hvor og hvornår racen har levet, men man ved, at den er blevet kaldt samojedespids, grønlænderspids, hvid spids og ulvespids. Den har også tidligere haft navnet dansk hvid spids, men fordi den ofte er mere lys creme end helt hvid, så hedder den i dag blot dansk spids. Dansk spids er, som navnet indikerer, en spidshund. Spidshunde betegner en gruppe af hunderacer der alle har nogle fælles særtræk. Man mener at spidshunde er nogle af de ældste hunde i verden - flere tusinde år gamle. Hvor lang tid denne race har været i Danmark er man ikke sikker på, men Nationalmuseet kan berette om spidshunde som muligvis værende de første hunde i Danmark overhovedet.
Første gang vi ser den danske spids afbilledet er dog i 1797 i maleriet Det Rybergske Familiebillede af Jens Juel, hvilket viser os, at racen også på et tidspunkt har haft en plads hos det bedre borgerskab. Ryberg var nemlig en af de rigeste mænd i Danmark på det tidspunkt. På de danske gårde og i de jævne hjem er den blevet brugt som en alsidig hjælpehund, men den har nok især været selskabshund, der har ageret barnepige for børnene. Det var især omkring 1930’erne hvor spidsen havde sin absolutte storhedstid. Det ved vi fra beretninger fra ældre mennesker, som har hjulpet til i indsamlingen af materiale og viden omkring racen. Det kan ses på billeder og beskrivelser fra den tid, at den danske spids har ændret sig meget lidt i alle de år. Indsamlingen af materiale skete i forbindelse med genopretningen af racen, der gennem årene var blevet alarmerende lille i antal. Arbejdet begyndte i 1988 i udvalget ”Nationale og glemte racer” under Dansk Kennel Klub. Udvalget havde Jytte Weis i spisen, som også har en stor del af æren for arbejdet med at genoprette Broholmeren. Selskabet for Dansk Spids blev oprettet i 1992 for at have et selskab, der kunne være involveret i mønstringer, parringsgodkendelser, og generel sikring af en hensigtsmæssig og sund udvikling af racen. Selskabet står desuden for at udbrede kendskabet til den danske spids. Den første mønstring (åben vurdering af hunde, som menes at være dansk spids) blev afholdt i ’92 og 12 af de fremmødte hunde blev godkendt til avl. Herfra påbegyndte man for alvor det organiserede avlsarbejde. Fra 2013 kunne den danske spids stambogsregistreres i Dansk Kennel Klub i det såkaldte X-register, men den er stadig ikke anderkendt af FCI som selvstændig race.
Dansk spids kan godt fælde en del i perioder, og skal derfor børstes mere i disse perioder end ellers. Normalt er det udmærket med en børstning en gang om ugen. Den ugentlige børste-dag kan desuden med fordel gøres til en ”wellnessdag” hvor hunden får tjekket/klippet negle, får klippet den pels der gror ud under poterne, få tjekket ører o.l. Hvis dette er en fast rutine i hundens liv allerede fra den er helt lille, så kan det gøres til et ret hyggeligt lille ritual. Den har meget sjældent brug for et bad, for pelsen er selvrensende på den måde, at så snart skidtet i pelsen tørrer, så falder det bare ud. Man kan børste efter, hvis man tænker, at den trænger til lidt ekstra regøring.
Avlsarbejdet med den danske spids bliver styret helt stramt i Danmark, fordi man stadig arbejder for at genoprette en sund og god, ren dansk race. Man er derfor meget opmærksom på lidelser som hofteleds- og albueledsdysplasi, kryptorkisme (testiklerne falder ikke rigtigt ned i pungen) og indavl. Dette betyder, at hvis man køber en dansk spids hvalp hvis forældre har været godkendt til avl af officielle instanser, så får man højst sandsynligt en meget sund hund uden arvelige helbredsproblemer. Det er dog vigtigt at nævne, at alle hunde kan blive syge, og ingen kan garantere en hund, der aldrig skal en tur forbi dyrlægen i dens levetid.
· Dansk spids har flere ”dobbeltgængere”? Samojedhunden, den japanske spids, og den hvide udgave af islandsk fårehund, er alle hunde der til forveksling ligner den danske spids.
· Den danske spids har en helt sort fætter? Sort spids er ligesom den danske spids en race, som man arbejder på at genskabe. Man er ikke lige så langt med den sorte spids, men i 2021 blev den anerkendt som race af Dansk Kennel Klub og kan nu optages i DKK’s X-register.
© 2024. dyreportal.dk 
