Leksikon: Engelsk Cocker Spaniel

Egenskaber

Oprindeligt er den engelske cocker spaniel en jagthund, der er utrolig glad for at arbejde og løse opgaver. Racen er klog og opmærksom, og den er generelt samarbejdsvillig og nem at træne, men det er nødvendigt fra en tidlig alder at lægge fokus på lydighed særligt ift. at kalde hunden til sig, fordi dens naturlige instinkt som apporterende jagthund ligger dybt i den. Dens adrætte fysik og kvikke hoved gør den velegnet til både agility og sporarbejde, og en engelsk cocker spaniel elsker at bruge sin næse både til lands og til vands. Selvom den er udpræget jagthund, er den også en rigtig vellidt familiehund, der er tolerant over for både børn og voksne. En engelsk cocker spaniel vil ofte gø ad fremmede, men den er for venlig til at være en god vagthund – den byder logrende folk velkomne trods sit spektakel. Den er kærlig og hengiven og har et stort kontaktbehov, hvilket også er medvirkende til, at den ikke trives alene, men er afhængig af social aktivitet. Dens milde temperament gør den til en udbredt selskabshund med sit overbærende, tålmodige og glade væsen, men man må ikke glemme, at den skal aktiveres og tilfredsstilles som en jagthund for at bibeholde netop kvaliteten som familiehund.

Udseende

Den engelske cocker spaniel er en mindre hund på 36-43 cm over skuldrene og en kampvægt på 12-15 kg. Meget karakteristisk er det, at ørene er lange, lavthængende og fyldige forneden, samt at de har store, blanke og mørke, tætsiddende øjne, der kan charmere næsten hvem som helst. Deres pels er mellemlang, silkeblød og glat, den krøller på ørene og har ofte en let bølgende tendens på resten af kroppen foruden på hovedet, hvor den er glat og kort. Mest kendt er nok den røde cocker spaniel, men de findes som både sorte, gyldne, chokoladebrune (liver) og i et væld af forskellige tofarvede, trefarvede og skimlede farvekombinationer. Racens kropsbygning er stærk med et markeret bryst, brede poter og kraftige ben, der alt sammen er med til at give den sin ubesværede og effektive fremdrift og kraft, når den løber.

Den helt store forskel på hhv. den engelske og dens fætter, den amerikanske cocker spaniel, er størrelsen og kropsbygningen. Den amerikanske avl kom tidligt til at have et mere show-orienteret præg, mens den engelske bevarede sin rolle som jagthund hvilket kommer til udtryk ved, at den amerikanske avl fokuserede på at skabe en mindre, mere elegang, lavere, længere og mere rektangulær hund, ensfarvet og ofte også med større pelsfrakke. Typisk vil de amerikanske cocker spaniels, der bruges til udstilling, være tungere og kraftigere end de engelske, som bruges til jagt og har et lidt lettere udtryk. Den engelske type blev avlet som en plettet og større hund med længere ben og et mere kvadratisk udseende. Begge hunde er kompakte om end stadig slanke og har nemt ved at begå sig blandt buske og anden tung vegetation, hvor deres typiske jagtbytte befinder sig. Forskellene gjorde sig imidlertid også gældende, mens de to typer stadig blev set som samme race, selvom de tydeligvis ikke var samme salgs hund. Den amerikanske cocker spaniels snude er noget kortere end den engelskes, og øjnene er en anelse mere mandelformede end de klassiske runde, bedårende øjne hos den engelske cocker spaniel.

Historie

Indtil slutningen af 1800-tallet var alle spaniel-hunde én og samme race og avl kun adskilt fra hinanden på baggrund af farve og størrelse, men siden 1892 har cocker spaniels været anerkendt som selvstændig race. De første raceopdelinger blev foretaget i enten landspaniels eller vandspaniels, og det er landspanielen, der sidenhen er blevet til hhv. springerspaniel, field spaniel og cocker spaniel nævnt fra størst til mindst. Opdelingen i de forskellige typer blev foretaget mestendels på baggrund af hundenes størrelse – ét kuld kunne sagtens indeholde alle typer spaniels. Den engelske cocker spaniel har sit navn fra sit oprindelige virke som jagthund af hovedsageligt skovsnepper, der på engelsk hedder ’woodcock’. Ordet ’spaniel’ betyder spansk hund og man mener, at spanielracen rent faktisk har sine aner i Spanien i en tid længe inden opfindelsen af jagtgeværet, måske så tidligt som 1200-1300-tallet. Den engelske cocker spaniel har dog sit hjemland i Storbritannien, mere specifikt i Sydengland og Wales.

Fra engang i 1870’erne skete der en ganske betydelig import af engelske cocker spaniels til USA, og dette blev startskuddet til en tosporet avl af racen, der først i 1946 blev anerkendt som to forskellige racer. Allerede i 1881 kun omkring 10 år efter, at den første engelske cocker spaniel blev importeret til landet, oprettede to amerikanere den amerikanske spaniel klub, der til at starte med var en klub for en lang række forskellige spaniels, men som med tiden blev forfinet og specificeret på de forskellige hundes artsforskelle og delt op i hver sine foreninger. I 1902 blev der på engelsk jord også etableret en raceklub kaldet The Cocker Spaniel Club og siden også en klub efter engelske racestandarder i USA. Efter alt at dømme blev de engelske cocker spaniels – i hvert fald dem i USA – i lang tid stadig opdrættet efter amerikansk standard, men i 1938 brød den engelske klub med det amerikanske monopol på racestandarden og de engelske hunde opdrættedes ikke længere som amerikanske cocker spaniels. Den største forskel i avlsarbejdet var og er af udseendemæssig karakter. De to hunde ligner hinanden, men kort sagt er den amerikanske race mindre og ”finere”, og den engelske større og mindre poleret.

Forvirringen bliver kun mere komplet, når man tillægger, at de to racers navne også bliver brugt forskelligt alt efter, om du spørger en amerikaner eller en brite. En amerikaner vil oftest omtale den amerikanske cocker spaniel som cocker spaniel, mens en brite vil kalde den for en amerikansk cocker spaniel. Den engelske cockerspaniel er på samme måde kendt som cocker spaniel uden for USA, men som engelsk cocker spaniel i hele resten af verden. I Danmark findes specialklubben Spaniel Klubben under Dansk Kennel Klub. Den blev oprettet i 1933 og har til formål at fremme avlen og kendskabet til alle 9 spanielracer, herunder både den engelske og den amerikanske cocker spaniel.

Pleje og pasning

En cocker spaniel kræver en del udstyr og pleje, hvis man vil opretholde den flotte pels, som racen er kendt for. Dens pels skal redes og børstes et par gange om ugen, foruden at den jævnligt bør trimmes (som på hundesprog er en slags hårfjerning og et spørgsmål om at fjerne døde og løse hår fra hudens hårsække) og klippes med de rigtige værktøjer. Pelsen har nemlig tendens til at filtre sig sammen, særligt på og under ørene og på benene, og ligeledes fælder racen en del, men begge dele kan afhjælpes gennem regelmæssig pleje. Pelsplejen bliver dog ikke nødvendigvis nemmere af, at cocker spanielen ofte er glad for vand og mudder. Det være derfor blive nødvendigt også at vaske racen engang imellem. For at hjælpe med at holde ørene, der har tendens til infektioner, i god stand, kan det anbefales at klippe håret i ørene også, samt at rense dem regelmæssigt. Ligesom med så mange andre hunde, bør den engelske cocker spaniel også få sine kløer klippet 1-2 gange om måneden, og det er en god idé at børste dens tænder nogle gange om ugen, for at hjælpe mod urenheder, forebygge tandsten og fjerne dårlig ånde.

Som jagthund – det må man ikke glemme, at den engelske cocker spaniel er – er det helt nødvendigt, at den hver dag får motion og også bliver stillet opgaver, den skal løse. Den er glad for både fysiske og mentale udfordringer og at få lov til at løbe og snuse. Man bør træne den med jagtlignende øvelser, både for at holde dens egenskaber ved lige, men ikke mindst for at tilfredsstille dens behov. Af samme årsag er det heller ikke en hund, der trives i en lejlighed. Den kan, hvis det er nødvendigt, godt være alene hjemme indenfor i kortere tid, men den har jævnligt brug for kontakt til sin familie og trives godt udenfor. Det at være alene hjemme er noget, der skal trænes specifikt, og selv med træning bliver det aldrig en engelsk cocker spaniels favorit. Den befinder sig bedst sammen med sine kendte mennesker.

Helbred og sundhed

De mest typiske helbredsproblemer ved engelske cocker spaniels er hofteledsdysplasi og dislokation af knæskallerne, samt problemer med øjnene, og ligesom alle andre hunde med hængeører er racen i større risiko for at få infektioner eller eksem i ørene. Dette er imidlertid ikke en fremavlet dårligdom, men en almindelig kendt ting, fordi øreflapperne dækker for øreåbningen og dermed skaber et optimalt miljø for bakterier og fugt, som kan udvikle sig til infektioner og hudproblemer. Hold derfor jævnligt øje med, at hundens øre ikke er røde eller lugter dårligt. Det er kendt, at engelsk cocker spaniel også er arveligt disponeret for et syndrom i øret, der kan føre til balanceforstyrrelse og døvhed. Langt størstedelen af racens population er dog sunde og robuste hunde.

Cocker spanielen er glad for mad og kan derfor have tendens til overvægt, hvis der ikke sættes rammer om fodringen. Oftest er det dog et spørgsmål om, at mange tit misforstår racens behov for bevægelse og derfor ikke sørger for, at den får tilstrækkelig motion. Hvis cocker spanielen bliver aktiveret og motioneret grundigt dagligt, bør der ikke være nogen problemer med vægten. En tommelfingerregel er, at du skal kunne mærke men ikke se hundens ribben. Hvis du kan se dem med det blotte øje, er din hun ofte for tynd, hvorimod den er for tyk, hvis du ikke kan mærke dem. Udover vægten, går det faktisk også ud over sindet og hundens temperament, hvis den ikke får nok motion. Den risikerer at blive enormt stresset og udvikle en destruktiv adfærd.

Vidste du, at…

·      En engelsk cocker spaniel er den 6. mest populære hunderace i Danmark? Den var særligt populær i perioden fra 1960-1980 efter Disneys præmiere på ”Lady og Vagabonden”, hvor racen også blev mere udbredt herhjemme. Den store efterspørgsel på en ”Lady” skabte dog indavl, og mange hunde blev født med et dårligt temperament og taget ud af avl,

hvilket er en af årsagerne til, at bestanden er ret lille i dag

·      Der findes mellem 18 og 24 forskellige farvekombinationer, som ifølge racestandarden for engelsk cocker spaniel er racetypiske? Både ensfarvede, tofarvede, trefarvede og spættede/skimmel er almindelige

·      William Shakespeare i 1500-tallet brugte cocker spanielen og dens egenskaber og kvaliteter i sine værker? Bl.a. skriver han ”Alligevel, spaniel-agtig, jo mere hun foragter min kærlighed, des mere vokser den og får hende til at logre” og “… selv af den grund elsker jeg dig mere. Jeg er din spaniel”. Begge citater udpeger spanielens allerede dengang værdsatte kærlige væsen og evigt logrende hale  

·  Kunne du godt bruge endnu mere nyttig viden om hunderacen Engelsk cocker spaniel, skal du klikke på navnet.