Den skotske terrier tilhører gruppen af de hunde, man kalder for drivende jagthunde, der har en historie som redskab til at drive mindre rovdyr ud af deres jordhuler og op til jægeren, der kunne nedlægge byttet og derved sørge for, at ræven, grævlingen, mårkatten el.lign. ikke senere ville angribe deres får og levebrød. Det krævede en udtalt modig og frygtløs hund at grave sig ned i en jordhule til et rovdyr, der ikke ligefrem har lyst til besøg. I dag kender mange danskere den skotske terrier som ”Nettohunden”, Scottie, der siden 1992 har været butikskæden Nettos logo og maskot. Den skotske terrier har haft ry for at være bidsk og reserveret, men virkeligheden er, at den er en alletiders og positiv familiehund, der tager glad imod gæster, selvom den også til tider kan være en lille smule mere tilbageholdende. Den tidligere jagthund besidder stadig et stædigt jagtinstinkt, men er i nyere tid hovedsageligt brugt og kendt som en vellidt, nysgerrig og loyal selskabshund, det alligevel kræver sin ejer at holde. Ikke ift. motion, her er skotten meget ydmyg, men det karakteristiske udseende forudsætter en hel del pelspleje med forskelligt udstyr og teknikker. Pelsen er lang og oftest sort og i mindre omgang mælkehvid (hvedefarvet) eller mørk med lysere aftegninger. Hovedet er smalt med et langt næseparti og buskede øjenbryn, benene korte og ørene spidse. Det er en robust hund både fysisk og psykisk, der som regel lever 12-15 år.
Læs mere
Inden for terrierracen findes der to typer terrier: en lavbenet, som den skotske terrier, og en højbenet. Mens den lille, lavbenede terrier nemt kunne komme omkring i jordhulerne før i tiden, kunne den større, højbenede terriere ikke altid komme derned, men markerede i stedet for jægeren ved at gø, hvor hulen var. Til gengæld var den større terrier hurtig og kunne løbe byttet træt, når det kom frem, hvilket ikke er en af den lille, skotske terrieres store kompetencer. Begge type terrier er udholdende og vedholdende og vant til at være den ledende part i arbejdet. Der er stadig en del jagthund tilbage i den skotske terrier, og derfor finder den også stor tilfredsstillelse i at blive udfordret med opgaver både mentalt og fysisk. Selvom skotten er meget arbejdsvillig, kan træningen alligevel godt kræve en del tålmodighed, fordi den lille og stærke hund også er ret selvstændig, og opdragelsen vil bære bedst frugt, hvis man går til den med legende opfindsomhed, variation, konsistens men altid venlighed. Du vil som minimum opleve, at den stopper op og snuser ved ethvert lille hul, der virker interessant, og også at den er glad for at grave. Som hvalp er racen fuld af energi og glad for at lege, og mens den bibeholder sit gode og rare sind, vokser den også op og bliver en noget mere sej og bestemt hund, hvis man ikke sørger for at træne socialisering med den, mens den stadig er helt lille hvalp.
Mange kendissers kærlighed til den skotske terrier har gennem tiden skabt kæmpestor interesse for racen, som oplevede at blive avlet synder og sammen og i 1940’erne og -50’erne var kendt for at være særdeles uegnet for børn. De har en skarp gøen og en territorial tendens, der har skabt respekt og afstandstagen til racen, men den voldsomme avl, der i en periode gik ud over både helbred og gjorde dem meget temperamentsfulde og stemplede dem, er langt fra sandheden i dag. Virkeligheden er, at det er en selskabelig, loyal og glad familiehund, der trods sit modige, beskyttende og arbejdsomme sind meget gerne tager del i det, familien laver og også har et følsomt væsen, der i visse tilfælde får den til at trække sig en smule. Den intelligente og livlige skotte holdes i dag næsten udelukkende som selskabshund og er bestemt egnet til hjem med både børn og voksne, så længe børnene respekterer hunden, men det er et forbehold gældende for alle hunderacer.
Den lille terrier er bare 25-28 cm høj og vejer ca. 8-10 kg. Det ikke så store korpus er robust og kraftigt, med en ru og grov dækpels over en tæt og blød underuld, der er næsten vandtæt og holder den skotske terrier både varm og tør. Den ses oftest som sort, men findes også som hvedefarvet og tigerstribet med en mørk bund og lysere striber eller pletter (brindlet). I alle tilfælde er pelsen lang på nær over ryggen, hvor den er kortere, og racen er derfor også kendetegnet ved sin skørtlignende pelsfrakke, der går hele vejen til jorden og dens buskede øjenbrun og lange skæg. Dens hale er kort og bastant og ørene spidse og opretstående. Skottens udseende er i høj grad skabet gennem regelmæssig klipning og pelspleje. Dens udtryk er roligt og mildt.
Skotland har en lang tradition for og historie med terrier som race og særligt de små terriertyper. Indtil slutningen af 1800-tallet blev alle terrier i Skotland opfattet som én og samme race, men med tiden udspecificeret og inddelt i deres egne grupper. Terrierracen er ikke specielt gammel – man mener, at de første beskrivelser af en terrier stammer fra 1600-tallet. Fra begyndelsen avlede man i hele Storbritannien de forskellige racer til forskellige typer af landskab og terræner, så de hver i sær blev specialiseret til hver sit slags arbejde og opgaver. Den største og væsentligste forskel på terrierracerne er længden på deres ben. Den skotske terrier tilhører de lavbenede terriere, der var særligt egnede til jagt på mindre dyr som ræve, grævlinger, kaniner og oddere, hvis grave den med sin lille størrelse let kunne komme ned i og drive ud, så jægeren kunne nedlægge det. En af grundende til at man også drev jagt på disse mindre dyr var, at de var rovdyr, som var til stor fare for befolkningens levebrød; fåreavlen. Den skotske terrier var også effektiv rundt om på gårdene, fordi den ikke gør forskel på en ræv og en mus eller rotte, som den lige så gerne fanger og slår ihjel uden at blinke. Den lavbenede terrier er den oprindelige race, der kom frem i 1600-tallet, den højbenede terrier blev først skabt i 1800-tallet som en hurtigere art, der kunne akkompagnere sin ejer, når de mere velhavende englændere i syd tog på jagt til hest for deres fornøjelses skyld.
Skotten er som nævnt bare én ud af flere terrier, der oprinder fra Skotland og blev før i tiden kaldt Aberdeen terrier efter den skotske havneby Aberdeen, hvor den i nogen grad siges at stammer fra, selvom andre kilder vidner om, at en forfader til den skotske terrier, kommer fra de Indre Hebrider ud for Skotlands vestkyst. De fire andre skotske terrier tæller skye terrier, cairn terrier, dandie dinmont terrier og west highland white terrier. I 1879 så man første gang den skotske terrier beskrevet med en racestandard, i 1883 blev den første raceklub oprettet og i starten af 1900-tallet var racen efter sigende meget populær i Frankrig, hvor den bl.a. blev motiv på tegninger af Pol Rab, en berømt fransk kunstner og designer. Den første skotske terrier menes at være kommet til Danmark i 1917. Under Dansk Kennel Klub findes Dansk Terrier Klub. Raceklubben blev stiftet i 1927 og rummer alle 32 forskellige terrierracer, heriblandt også Skotteklubben – den er blandt Danmarks største specialklubber. Klubben gør en stor indsats for et aktivt miljø blandt skotte-ejere, samt arbejder for at skabe både mentalt og fysisk sunde og raske hunde.
Den skotske terrier kræver ikke voldsomt meget motion, men kan klare sig med almindelige gåture og gerne i skoven og på stranden. Den er derfor også velegnet som hund, selvom man bor i lejlighed eller ikke har adgang til en stor have, så længe den kommer ud hver dag og lærer at være omkring andre hunde og mennesker. Det er den mentale motion og tidlige socialisering, der er den mest centrale for en skotte, fordi den er ikke naturligt glad for andre hunde og ellers kan have udfordringer med at acceptere andre særligt hanhunde. Vær opmærksom på, at skotten pga. sit jagtinstinkt vil benytte enhver mulighed for at grave eller løbe efter andre mindre dyr, og den fungerer derfor bedst i snor på sine gåture.
Skottens pels kræver en del udstyr og pleje. For at holde hundens lange pels, der når helt ned til jorden, pæn og sund, skal den redes og børstes flere gange om ugen, foruden at den jævnligt bør trimmes (som på hundesprog er en slags hårfjerning og et spørgsmål om at fjerne døde og løse hår fra hudens hårsække) og klippes med de rigtige værktøjer. Pelsen har tendens til at filtre sig sammen, særligt på og under ørene og på benene og i armhulerne. Pelsen kan holdes næsten helt fri fra fældning med den korrekte pelspleje, men kan til gengæld nemt slæbe en masse jord og sand med ind pga. sin længde. Mange terrierejere anbefaler, at man får sin terrier klippet og friseret professionelt som minimum hver 3. måned. Ligesom så mange andre hunde, bør skotten også få sine kløer klippet 1-2 gange om måneden, og det er ligeledes en god idé at børste dens tænder nogle gange om ugen, for at fjerne urenheder, forebygge tandsten og modvirke dårlig ånde.
Skotten har et stærkt både fysisk og mentalt helbred, men ligesom så mange andre hunderacer findes der inden for racen også eksempler på arvelige lidelser, det er vigtigt at være opmærksom på for bedst muligt at kunne sikre din skotske terrier et sundt og langt liv. Det drejer sig bl.a. om en sjælden og i Skandinavien næsten udryddet sygdom i hjernen, der forårsager kramper og gør skotten ude af stand til at bevæge sine ben. Det er hverken farligt eller smertefuldt for hunden, men midlertidigt hæmmende for både hund og ejer. Blødersygdommen Von Willebrand Syndrom opstår også ind i mellem blandt skotter. Den er alvorlig, men heldigvis også sjælden, og man kan teste for, om den hund, man planlægger at anskaffe sig, lider af syndromet. Der forekommer også indimellem problemer med skottens kæbe og knæ, begge dele meget smertefulde lidelser, som ofte ender i hhv. aflivning eller operation, men som det er muligt at genteste for. Den skotske terrier rammes ligesom andre hunde ofte af kræft, i dette tilfælde oftest i blæren eller lymfesystemet. Alle disse sygdomme og også andre, som ikke er nævnt her, er langt fra alle sammen almindeligt forkomne, og en skotsk terrier kan sagtens leve både længe og sygdomsfrit.
· Den skotske terrier gennem tiden har haft et væld af kælenavne, et af dem værende ”Little Diehard”, som en jarl af det skotske område, Dumbarton, engang navngav den pga. racens mod og kampparathed? Skotten som race og jarlens egen flok skotske terrier skal endvidere også efter sigende have været inspiration til det skotske infanteri The Royal Scots’ omtale som ”Dumbarton’s Diehards”, fordi de på samme måde som hunden var stærke og frygtløse i kamp
· Ordet terrier kommer af ’terra’, der på latin betyder jord? Den latinske betegnelse slår derved også en klar streg under, hvad den oprindelige, kortbenede terrier, der som type eksisterede først, har været brugt til; nemlig arbejde i under jorden
· Både den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, George W. Bush og Dwight D. Eisenhower har haft skotske terriere? De hed hhv. Fala, Barney, Miss Beazley og Telek og omtales alle som højtelskede og loyale hunde i Det Hvide Hus, der blev taget med overalt på præsidenternes rejser. Gennem præsident Bushs regeringstid var hans to skotter en del af den årlige julevideohilsen til nationen, og de havde også deres egen hjemmeside gennem Det Hvide hus, hvor man stadig kan se videoer af de to hunde under titlen ”Barney Cam”
© 2024. dyreportal.dk 
