FB

Foder til akvariefisk

Noget af det vigtigste, du kan gøre for at styrke sundheden og velværet hos dine akvariefisk, er at give dem det rigtige foder af den rigtige kvalitet. Her på siden finder du et væld af annoncer for køb og salg af fiskefoder. Noget af foderet sælges fra virksomheder, mens andre annoncer handler om videresalg fra privatpersoner. Du kan også læse alt det, du bør vide om fiskefoder, så du kan give dine fisk det rigtige foder i de rigtige mængder. Forskellige arter af akvariefisk har vidt forskellige behov for fodring. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, hvilket foder der er optimalt for netop dine akvariefisk.

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Planteædere, kødædere og omnivorer

Når du skal finde det optimale foder til dine fisk, er det første skridt på vejen at identificere om dine fisk er planteædere, kødædere eller omnivorer. Nogle arter af akvariefisk er planteædere, og skal derfor have plantebaseret foder. Andre er kødædere, og har brug for animalsk baseret foder. Andre igen er såkaldte omnivorer, der kan spise begge dele. Vi anbefaler, at du fodrer omnivorer med en blanding af plantebaseret og animalsk foder, så de får en så varieret kost som muligt.

Når du har fundet ud af, hvilken af de tre kategorier, dine fisk hører ind under, har du gjort det mest nødvendige arbejde for at finde ud af, hvilket foder du skal have. Der er dog stadig stor forskel på næringsbehovene for de forskellige fisk indenfor en bestemt kategori. Derfor anbefaler vi, at du indsnævrer dit valg af foder yderligere. Det gør du ved at finde næringsbehovene for de specifikke arter af fisk, du har i dit akvarium.

Foder til specifikke fiskearter

Hvis du vil give dine akvariefisk den optimale ernæring, er det en god idé at tilpasse kosten efter den specifikke fiskeart. Noget fiskefoder fremstilles og markedsføres med en helt bestemt art af akvariefisk for øje. Hvis du gerne vil tilpasse dit fiskefoder til arterne i dit akvarium, er det en mulighed for dig at købe denne type foder.

En anden mulighed er at sætte dig ind i de næringsstoffer, din specifikke fiskeart har brug for. Herfra kan du så kigge på varedeklarationerne på forskelligt fiskefoder, for at finde det foder, der passer bedst til dine fisk.

Tænk over, hvor ofte du fodrer dine fisk

Der er stor forskel på, hvor lang tid fisk bruger på at spise. Nogle kødædende fisk får et måltid overstået på få minutter, mens nogle planteædende fisk bruger det meste af dagen på at svømme rundt og spise alger i et stille og roligt tempo.

Du kan med fordel fodre de hurtigt spisende fisk med store portioner foder, der kommer med lange mellemrum. De lidt mere langsomt spisende fisk nyder godt af at blive fodret i små portioner flere gange dagligt. Det sikrer, at foderet er friskt og lækkert, når de planteædende fisk når til at spise det.

Giv den rette mængde foder

Nogle fisk har ingen fornemmelse af mæthed, og bliver blot ved med at spise, så længe der er mad. Det er sjældent et problem i naturen, men i simulerede miljøer som et akvarium, kan det blive et problem, hvis de bliver overfodret. Det kan føre til sygdom og i ekstreme tilfælde at fiskene dør. Derfor er det vigtigt, at du giver dine fisk den rigtige mængde mad.

Hvilken mængde foder, der er passende for dine fisk, afhænger af antallet af fisk, fiskenes størrelse og fiskenes art. På bagsiden af emballagen på langt de fleste foderprodukter står der retningslinjer for, hvor meget fiskene skal fodres. Retningslinjerne er et godt pejlemærke for, hvor meget foder du som udgangspunkt bør give fiskene.

Når du har fået gang i en rutine med at fodre dine fisk, er det vigtigt, at du tager notits af vandet hver dag. Hvis foderet i vandet ikke når at blive spist, inden det bliver tid til næste fodring, kan det være et tegn på, at du overfodrer dine fisk, og du bør derfor skære lidt ned på mængden af foder. Med tiden kan du med denne teknik finde den helt rigtige mængde af foder, der passer til lige præcis dine fisk.

Har du fiskefoder til salg?

Hvis du har noget fiskefoder, du gerne vil sælge, er der rigtigt gode chancer for at få det afsat gennem en salgsannonce her på siden. Vi har mange unikke besøgende hver eneste dag, så dit fiskefoder vil let opnå en høj grad af eksponering for mulige købere, hvis du vælger at annoncere det her. Husk at flotte billeder og en præcis beskrivelse af produktet kan gøre rigtigt meget for at gøre mulige købere interesserede.

Fandt du ikke det fiskefoder, du søgte?

Hvis det, mod forventning, skulle være tilfældet, at du ikke fandt det fiskefoder, du søgte på vores side, anbefaler vi, at du opretter en søgeannonce her. Med en søgeannonce har du gode chancer for at komme i kontakt med en mulig sælger af det fiskefoder, du er på udkig efter.