Dressurline

Vidste du, at flere og flere hundeejere også anskaffer sig en dressurline til deres hunde? De fleste troede måske, at dressurliner var forbeholdt heste og ridesport generelt. Dog kan både hund og dens ejer også have stor glæde af en dressurline. De fleste danskere kalder nemlig blot snoren, de bruger til deres hund, for hundesnoren. Der er dog få forskelle mellem den traditionelle hundesnor og en dressurline, og disse kan gøre en forskel for både dig og din hund. I virkeligheden skal du blot forestille dig, at en dressurline er en mere fleksibel form for hundesnor, der både giver dig og din hund langt flere muligheder.

 

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Hvad er en dressurline?

I virkeligheden ligner en dressurline en helt almindelig hundesnor. Forskellen fra den almindelige hundesnor og til dressurlinen er, at der i dressurlinen er sat flere ringe på selve linen, som giver jer flere muligheder.

Derudover er der også en karabinhage i hver ende. På den måde kan du selv regulere, hvor lang eller kort du ønsker, at dressurlinen skal være. 

Hvordan kan man bruge dressurlinen til hunde?

Som hundeejer er det umuligt at undvære en hundesnor. Det er netop langt fra alle steder, at hunde må færdes uden snor. Dressurlinen er således et godt redskab til at have din hund i snor med. Her kan du regulere længden i forhold til, hvor lang line hunden skal have.

Er der eksempelvis tale om et område med mange mennesker og tæt trafik såsom i de større byer, kan det være, at linen skal være kortere. Det kan også være, at du gerne vil have ekstra kontrol over din hund, hvis den møder en anden og fremmed hund. Du har automatisk mere kontrol over din hund, hvis du har den i en kortere line.

Går du derimod i skoven eller mere i øde områder på landet, kan du formentligt give din hund længere line. Særligt hvis der ikke er meget trafik eller mange mennesker. Du skal altid være opmærksom på, at jo længere line du giver din hund, jo større er risikoen for at den kommer til skade i trafikken. Den har nemlig langt større mulighed for at løbe ud foran en bil på vejen, hvis linen er lang. 

Hvad er vigtigt at huske på, når man køber en dressurline?

Det er altid vigtigt at tage højde for komforten. Dressurlinen skal både være behagelig for dig som ejer at have i hånden, og den skal samtidig også være komfortabel og behagelig for hunden. Det går eksempelvis ikke, hvis dressurlinen er fremstillet i et materiale, der slider på hænderne. Det vil medføre, at så snart hunden trækker i dressurlinen, slider selve linen mod huden på dine hænder. Det kan give irritation såsom vabler. Dermed gør det det også sværere at holde godt fast på linen.

Vælg derfor en dressurline, der har et godt håndtag, som du kan holde fast i. 

Hvor lang skal dressurlinen være?

Der er hverken noget rigtigt eller forkert svar på dette spørgsmål. Det er individuelt i forhold til, hvad man foretrækker. Jo længere hundens dressurline er, jo mindre kontrol har du over den – i hvert fald fysisk.

Har du til gengæld "magt" over hunden verbalt, og har du og hunden stærke kommunikative redskaber sammen, vil det sjældent være et problem at linen er (for) lang. Her vil du som ejer evne at kalde hunden til dig, også selvom hunden måske har mødt en anden interessant hund, som den gerne vil snakke med.

En længere line giver derimod også større frihed – og dette gælder både for dig og for din hund. Hunden kan lunte afsted i sit eget tempo og du lige så. Dermed behøver du heller ikke at stoppe op og vente, hver gang din hund får færden af noget nyt.

Det bedste svar på dette spørgsmål må derfor være, at det handler om den fortrolighed, man har med sin hund. Man kender som ejer bedst selv sin hund, og bør derfor træffe beslutningen ud fra dette grundlag. Dog er de fleste hundehvalpe samt yngre hunde af natur meget nysgerrige, da de fortsat er ganske uprøvede i verden. Her vil en kortere dressurline være et godt og ikke mindst sikkert valg. 

Kan man købe dressurliner brugt?

Ja, det er muligt at købe brugte dressurliner. Disse findes naturligvis både i nye og brugte materialer. Det vigtigste du kan gøre – særligt hvis du køber en brugt dressurline, er at sikre, at kvaliteten fortsat er i top. Såfremt kvaliteten fortsat er dette, kan du have stor glæde af at købe produktet brugt. Dermed sparer du også penge, og du kan samtidig også bidrage med en hjælpende hånd til miljøet. Mange dressurliner er udført i et stærkt og kvalitetsmateriale, og de kan dermed holde i mange år.