FB

Kandar til salg

Søger du efter en kandar, enten brugt eller ny, kan du med fordel søge her på Dyreportal.dk efter salgsannoncer for bid og kandarer. Der kan være lidt tvivl hos nogle ryttere og hesteejere om, hvornår man skal bruge en kandar versus et almindeligt bid og det ser vi nærmere på herunder. Ligeledes skal man vide, hvordan man bruger kandaren, da det er et meget "hårdt" bid for hesten at have i sin mund, og rytteren skal derfor træne at bruge det med omtanke.

Et kandar kan være lige det, du har brug for, hvis du har ambitioner om at deltage i ridestævner og konkurrencer med din hest, fordi det fra et vist niveau er påkrævet. Vi ser derfor også på, hvordan du kan tilride din hest med kandar, så den er vant til det, inden du begynder på alle stævnerne. 

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Hvad er forskellen på et kandar og et bid? 

Der er stor forskel på et kandar og et almindeligt bid. Her er den største forskel, at mens de fleste bid er bøjelige på midten og har to dele, der er fleksible inden i hestens mund, er et kandar én lige stang. Dette gør, at hesten nemmere bøjer hovedet, når det har et kandar i munden, fordi denne stang er ret hård at have i. Det kræver dermed, at rytteren er nænsom og at hesten er tilvænnet at have dette bid i munden.

Ligeledes er der et sæt tøjler til et almindeligt bid, mens et kandar styres af to separate tøjler. Et almindeligt bid er dermed et, man i de fleste tilfælde bruger til almindelige rideture, spring og ponyer, hvor de ikke skal gå fin dressur eller er nogle, der kræver en større grad af styring fra rytterens side. 

Hvorfor bruge kandar? 

Et kandar skal man bruge til en hest, ikke en pony, og er påkrævet, når du når op på niveau 4 i finere dressurridning. Her er det decideret påkrævet i konkurrencen, så det er ikke dit eget valg, om du vil ride med denne type bid. Derfor er det vigtigt, at du vænner hesten langsomt og nænsomt til at have et kandar i munden.

Dette gør du, når du har tilredet hesten med et almindeligt bid, og den har lært at støtte godt på tøjlen, ligesom den har lært at have en god fremdrift med hovedet let bøjet. Når den kender dine signaler fra tøjlerne til det almindelige bid, hvor du drejer, stopper, får den til at gå til biddet og laver halve parader via ben og tøjler, kan du introducere kandaren for den.

Kandaren er et fint redskab til at sikre en større kontakt mellem hest og rytter, og der kan være en fin kontakt via lette signaler fra rytterens hænder til hesten ned til kandaren. Dette gør, at hesten lystrer nemmere, og man som rytter kan sidde mere roligt og harmonisk på hesten, hvilket også bliver bedømt til de større hestestævner. 

Brug kandaren med omtanke

Hvis du gerne vil deltage i de højere klasser i dressur fra niveau 4, skal hesten kunne ride med kandar. Det ses helt op til OL, hvor rytterne også har kandar på deres hest. Det giver ens vilkår for alle, ligesom rytteren kan styre hesten med en lettere og mere korrekt hånd.

Når hesten har redet sin klasse, er det ekstra vigtigt, at man så hurtigt som muligt tager kandaren ud af munden på den, fordi den har svært ved at spise en godbid eller halm fra boksen med et kandar i munden. Giv den meget gerne en stor gulerod eller æble som tak for god ridning efter deltagelsen i konkurrencen, så den opfatter kandaren positivt. 

Styr med to tøjler 

Det kræver ikke kun noget læring fra hestens side at have et kandar i munden, det kræver ligeså meget af rytteren. Rytteren skal styre tøjlerne med let hånd, nænsomt og med stor kontrol, hvilket også er en læring i sig selv, fordi der her er to separate tøjler, som skal kontrolleres. Det kræver en erfaren rytter, fordi man under ingen omstændigheder må flå eller hive hårdt i tøjlerne, når hesten har et kandar i munden. Det kan ødelægge dens mund og tunge, så styr med varsomhed og lær også af en erfaren rytter eller tag undervisning hos en berider, så du kan styre hesten forsvarligt med denne type hårdere bid. 


Sikr, at kandaren sidder ordentligt 

Med en kandar som et hårdere bid, skal man sikre sig, at det sidder ordentligt i munden på hesten, og husk, at det aldrig må bruges til en pony – dertil er det for hårdt.

Kandaren skal ligge godt i hestens mund, uden at stramme i mundvigene. Bredden er dermed vigtig at sikre sig, fordi det ellers vil være til stor gene for hesten og påvirke jeres kontakt og hestens humør og vilje til at samarbejde. Kandaren skal også sidde godt i munden i den forstand, at den ikke ligger for løst og dermed for langt fremme i munden. Det vil få hesten til at have lyst til at gumle eller tygge på biddet, og dette vil også forstyrre kontakten og dens opmærksomhed i forhold til dine signaler. 

Væn hesten til at gå til biddet med et kandar

Hvis man er ved at tilride en hest, og den har svært ved at søge mod biddet og dermed bøje nakken let, som det kræves i dressur konkurrencer, kan man prøve at give den et kandar på. Det gør også, at rytteren sidder mere behageligt på hesten, fordi dens ryg er mere bøjet og ikke nær så stiv, og dermed mere behagelig at sidde på. Med et kandar vil den mere automatisk søge mod biddet og bøje nakken, og dermed kan man forsøge at skifte mellem kandar og bid, så den langsomt lærer, hvordan den skal søge mod biddet.

Det kan også bruges til en hest, der er svær at styre, en unghest, der godt kan være lidt vild i det, og som kræver en meget erfaren rytter. Hvis man ikke er nær så tryg ved at bruge et almindeligt bid på en lidt mere aktiv hest, kan et kandar være vejen frem. Det sikrer en større kontakt mellem hest og rytter, og når hesten har lært disse signaler, kan man sagens gå tilbage til et almindeligt bid, idet man skal være lidt varsom med at bruge et kandar. 

Opret en gratis annonce med kandar her på Dyreportal.dk

Hvis du enten gerne vil købe et brugt eller nyt kandar eller selv sælger et kandar, kan du med stor fordel enten oprette en søge annonce, hvori du søger efter et kandar, eller du kan oprette en salgsannonce, hvori du sælger dit brugte kandar. Vi har cirka 800 salgsannoncer ad gangen her på Dyreportal.dk, og dette gør, at der er stor chance for, at du kan finde dit nye kandar her på siden eller du kan få afsat det brugte, du ejer.

Vi går meget op i, at der også er et bæredygtigt mål med vores side, hvor brugte ting får nyt liv og sagtens kan bruges igen af en ny rytter og en anden hest. Det er gratis at oprette en annonce, så det vil altid kunne betale sig at prøve uanset udfaldet.

Vær aldrig bleg for at spørge en eventuel sælger hvilke mål, kandaren har, hvordan kandaren er blevet brugt, hvor gammel den er og til hvilken type hest, det er blevet anvendt. Alle disse spørgsmål kan være med til at afklare, hvorvidt det er en kandar for netop din hest. Det er nemlig meget vigtigt, at det har den rette bredde og størrelse, så det ikke generer hestens mund.