FB

Tilbehør til katte

At anskaffe sig en kat er meget mere end blot at anskaffe sig et kæledyr. Når man anskaffer sig en kat, tilfører man familien et ekstra medlem. Der findes derfor en række ting, du bør overveje i forhold til, hvilken katterace du vælger. Derudover bør du også nøje sætte dig ind i kattens behov, og hvilket andet tilbehør katten har behov for, inden du anskaffer den.

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Hvilken kat skal du vælge?

At vælge den rette kat, handler om meget andet end blot at vælge den rette race. Du kan eksempelvis overveje, hvorvidt du foretrækker en killing eller en ældre kat. Der kan være fordele og ulemper ved begge – og de kræver også forskelligt udstyr.

Det vigtigste er, at du er bevidst om, hvad du kan tilbyde katten; når du ved det, kan du langt nemmere vælge hvilken type og race af kat, der passer perfekt til dig.

Det kan eksempelvis være, at du gerne vil have en kattekilling. Her kan du både søge, om der er kattekillinger til salg i dit nærområde, eller du kan vælge at opsøge diverse internater, hvor du kan give en kattekilling et nyt hjem. Ønsker du en ældre kat, kan du ofte også finde voksne katte, der søger et nyt hjem. 

Tilbehør til katten afhænger af racen og typen

Når du har valgt hvilken race, du ønsker, skal du sætte dig ind i racens behov. Nogle katte har eksempelvis lang pels, der er væsentligt mere krævende i forhold til pleje end katte med kort pels. Her kan du anskaffe dig en børste, der kan afhjælpe katten med uglet og filtret pels. 

Vælger du eksempelvis en indekat, har den ikke samme muligheder for at pleje dens pels på egen hånd (eller pote) som eksempelvis en udekat har. En udekat bruger de udendørs remidiger som hjælp til at fjerne irritationer i pelsen, hvilket en indekat ikke kan. 

Hvordan skal man børste kattens pels?

Det er vigtigt, at du sætter dig nøje ind i, hvordan du skal børste din kats pels. Som ordsproget siger, skal katten stryges med hårene. En kat kan nemlig ikke lide hverken at blive børstet eller aet mod hårene.

En god idé er desuden, at du starter med at børste din kat på de steder, hvor den i forvejen holder af at blive nusset. For de fleste katte kræver det tilvænning at blive glade for børsten. Når du har skabt fortrolighed mellem katten og børsten, kan du i kattens tempo udvide området, hvor du børster den.

Et godt trick er desuden at belønne katten med godbidder, når den er blevet børstet. Det kan hjælpe med at gøre processen hurtigere og mere gnidningsfri. 

Vær desuden opmærksom på, at der findes forskellige børste, der er bedst velegnet til bestemte katteracer. 

Længere nede kan du også læse om, hvordan pelsen kan være til gene for katten, og hvorfor det er vigtigt at prioritere pleje af pelsen.

Hvilket udstyr bør du vælge til din kat?

Det er vigtigt at vurdere kattens behov individuelt. Ingen katte er helt ens, og de har derfor forskellige behov, lyster og mønstre i deres adfærd, man bør tilgodese som ejer. 

Der findes dog flere ting, som alle katteejere bør købe til deres katte. De fleste katte færdes både udenfor og inden døre. Denne afveksling for katten er god, men det er vigtigt at sørge for, at katten fortsat har mulighed for leg, stimuli og ikke mindst udfordringer, når den befinder sig indenfor.

Kradsetræ til kløerne

Hvis du eksempelvis vælger et kradsetræ, sikrer du, at din kat har mulighed for at bruge sine kløer – også på andet end dine møbler. Derudover bruger katten et kradsetræ til at strække kroppen og øge musklernes fleksibilitet. Det kan være ganske tiltrængt efter at have ligget sammenrullet i flere timer. 

Flere kradsetræer har desuden forskellige huler, som gør, at katten også kan søge tilflugt, når den har behov for at sove. På den måde bliver kradsetræet også kattens trygge base og en slags helle. 

Udvalget af kradsetræer er stort, og du har som katteejer gode muligheder for at finde nøjagtig det kradsetræ, der passer bedst til din kat og ikke mindst dit hjems behov. Der findes et stort marked af både nye og brugte kradsetræer. Ligesom med ovenstående eksempler på både race og pelspleje, handler det om at finde den løsning, der passer bedre end noget andet.

Vælg din kats foder med omhu

Det er først og fremmest vigtigt, at du følger med i din kats indtagen af foder. Oplever du en gennemgående ændring over en længere periode i dens indtag af mad, bør du under alle omstændigheder kontakte din dyrelæge. Der kan nemlig være forskellige årsager til ændringen i din kats spisevaner. 

Ligesom med mennesker har katte brug for sund og varierende kost, der giver næring til dagen. En velbalanceret ernæring kan ligeledes give katten en smuk pels. Sørg derfor altid for at vælge foder, der er rigt på protein. Det skyldes, at hår og pels primært består af keratin, som består af protein som byggesten.

Vær opmærksom på din kats ernæring og sundhed

Mange katte slås med hårboller. Hårboller er ikke tegn på sygdom, men er derimod et resultat af kattens daglige soignering. Kattens måde at rense sin pels på er gennem slik. Når katten slikker sin pels, får den slugt hår. Med tiden dannes der hårboller i kattens mavesæk, og disse skal katten af med på et tidspunkt.

Den eneste måde katten kan komme af med disse på er gennem tarmsystemet, eller ved at katten kaster op. Man skal som katteejer desuden være ekstra opmærksom på, at disse hårboller kan sætte sig fast som en prop i tarmsystemet og således medføre forstoppelse hos katten.

Derfor er det vigtigt, at du som katteejer prioriterer at afhjælpe din kat med dette problem. Metoden til dette er heldigvis ganske simpel. Der findes diverse udgaver af specialfoder samt pastaer, som du kan fodre katten med som supplement til den daglige foderrutine. Denne specialkost vil sørge for, at hårene, som katten sluger, forsigtigt udskilles gennem kattens tarme. 

Et konkret eksempel herpå er kattemalt, som har gavnlig effekt på kattens fordøjelse.  

Adgang til græs

Du bør dog som katteejer altid sørge for, at din kat har adgang til græs – også selvom der er tale om en indekat. Når katten får græs, hjælper dette automatisk hårboller med at passere gennem systemet, og katten mindsker dermed risikoen for forstoppelse markant.

Har din kat ikke adgang til en græsplæne, er det derfor vigtigt, at du giver den adgang til græs. De fleste gør dette ved at plante kattegræs i en potte, som katten altid har adgang til. Katten ved nemlig selv, hvornår den har behov for græs.

Børst pelsen

Som tidligere nævnt er det derfor vigtigt at afhjælpe katten med at komme af med filtret pels. Når du børster din kat, hjælper du den automatisk med at komme af med unødige hår. Dermed ender disse hår ikke i kattens mavesæk. 

Det er dog altid vigtigt at huske, at det ikke er farligt, hvis katten kaster hårboller op. Det er ganske naturligt, men det kan på sigt være generende for både dig og katten, og du kan derfor gøre dit for at afhjælpe katten og forebygge hyppige opkastninger – eksempelvis indenfor. 

Hvis kattens opkastning eller forstoppelse ikke er aftaget indenfor maks. 2 døgn, bør du altid konsultere din dyrelæge.