Selvom ridning er en utrolig sjov sport, er det faktisk også en farlig sport. Heste er store, levende dyr, og det er derfor vigtigt at tage nogle forhåndsregler. Det er blandt andet derfor, at mange rideklubber kræver, at man altid rider med en ridehjelm. Mange ryttere vælger desuden også at ride med en sikkerhedsvest. Du kan se vores udvalg af nye og brugte sikkerhedsveste lige her.
Der er mange måder, at du som rytter kan komme til skade på. En sikkerhedsvest beskytter dig primært i tre situationer:
1. Ved styrt. Hvis du falder af din hest ved høj fart eller bare lander forkert, kan du nemt komme til skade.
2. Ved spark. Mange vælger at bruge deres vest, når de begår sig i stalden. Den kan nemlig også beskytte, hvis du bliver sparket i ryggen eller brystet.
3. Ved fastklemninger. Du kan nemt blive fastklemt – både når du er på hesteryg eller på jorden. Også her kan vesten sørge for, at du ikke kommer alvorligt til skade.
Vesten beskytter primært din ryg og dine ribben, og den er lavet med stødabsorberende materiale. Det betyder, at den for eksempel også kan beskytte, hvis du bliver trampet på.
Sikkerhedsveste fås i et væld af forskellige størrelser, og det er vigtigt, at du finder den helt rigtige størrelse.
Først og fremmest skal vesten sidde tæt på kroppen. Du skal altså overveje, om vesten skal sidde indenunder eller udenpå tøjet. Hvis du køber en vest, som skal side udenpå din jakke, vil den være alt for stor, hvis du en dag rider uden jakken.
Det er vigtigt, at du også føler, at du kan bevæge dig i den. Vesten må ikke være for kort. Så kan det nemlig være, at den ikke beskytter hele det område, som den skal. Samtidig må den dog heller ikke være for lang, da den så ikke vil sidde tæt nok på kroppen, og du vil ikke kunne bevæge dig ordentligt.
En tommelfingerregel er, at vesten helst skal gå lidt længere ned end dit sidste ribben. Men den må ikke være så lang, at den rører sadlen, når du rider.
Det er meget forskelligt, hvornår folk bruger en vest, og det er egentligt meget op til dig selv at bestemme.
Nogle folk rider ikke uden vesten. Det er fordi, at man aldrig ved, hvornår en hest lige pludselig kan blive bange og begynde at løbe. Andre vælger kun at ride med vesten, når de føler, at der er en større chance for, at de kan komme til skade. Det er eksempelvis, når de springer eller rider udenfor i naturen.
Vi anbefaler, at du altid har en sikkerhedsvest på. Det er efterhånden muligt at købe nogle rigtig komfortable veste, som man slet ikke lægger mærke til.
Mange forældre vil gerne have, at deres børn bruger en vest, og det støtter vi kun op om. Derfor har vi et stort udvalg af veste, som er lavet specielt til børn.
Men vi mener dog ikke, at det kun er børn, som kan drage fordel af at bruge en vest. Derfor har vi også et stort udvalg af sikkerhedsveste til voksne. Det gælder både til mænd og kvinder.
Du behøver faktisk ikke købe en ny sikkerhedsvest særlig ofte. Hvis du har et voldsomt styrt, hvor din vest beskytter dig, er det vigtigt, at du tjekker, om vesten er gået i stykker. Du kan nemt mærke, om der er noget, som er knækket eller gået i stykker indeni vesten.
Hvis det er tilfældet, skal du selvfølgelig skifte den ud. Så beskytter den nemlig ikke længere.
Ja, det må du gerne. Faktisk er der nogle rideklubber, som kræver, at deres ryttere bærer en sikkerhedsvest ved specifikke discipliner. Hvis du er under 18 år og skal deltage i for eksempel spring eller military, kan du godt forvente, at det er et krav fra arrangøren. Det kan også godt være, at du skal bære en bestemt vest. Sørg derfor for at tjekke reglerne ordentligt.
Det er ikke særlig ofte, at der er et forbud mod at bruge en vest til stævner, men det er selvfølgelig værd at tjekke, før du dukker op.
Sikkerhedsveste går altså ikke særlig let i stykker – heller ikke ved fald. Så du kan sagtens købe en brugt vest, hvis du gerne vil det.
Mange vælger at købe brugt rideudstyr for at spare penge. Ridning er nemlig en rigtig dyr sportsgren, så det gælder om at spare, hvor man kan. Vi sælger rigtig mange brugte veste, og du kan se hele vores nuværende udbud her på siden. Hvis du hellere vil købe en helt ny vest, kan du også se vores udvalg af nye veste her på siden.
Mange vælger at købe brugte veste til deres børn, da de sandsynligvis hurtigt vil vokse ud af dem. Så kan de i stedet vente med at bruge mange penge på en vest, til de er holdt op med at vokse.