Dækken - Køb nyt eller brugt

Hvis du er hesteejer, er det essentielt, at du også besidder det rette udstyr. Og uanset hvilken form for hest du har, er dækkenet uundværligt for både dig og hesten. Vi har et stort udvalg af forskellige dækkener til heste. Nedenfor kan du blive klogere på dækkenets formål, former og på hvordan du finder det helt rette. 

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Hvad er et dækken? 

Et dækken er ikke alene en form for hesteudstyr. Normalt bruges betegnelsen nemlig om alle tæpper og diverse former for stof eller materiale, som folk bruger til at lægge over noget for enten at beskytte eller udsmykke det.

Når antikhandlere lægger tæpper over deres gadevarer i regnvejrsstunder, er der tale om et dækken. Og det samme gælder for de stykker stof, som du kan lægge over hestens ryg, når I ikke er ude og ride. 

Hvorfor skal hesten have dækken på? 

Heste fryser ikke ligeså nemt som mennesker, men selvom deres fysik hjælper dem med at udholde det meste vind og vejr, har de alligevel af og til brug for hjælp, så de ikke kommer til at fryse. Dækkenets mest almene formål er således at holde hesten varm i de kolde stunder.

Men dækkener findes i flere former, og de har alle forskellige formål. 

Hvilke former for dækken findes der? 

Dækkener til heste findes i flere former, end vi kan nævne her. Nogle af dem kombinerer forskellige formål, og de mest nødvendige af dem tæller sommerdækken, regndækken, vinterdækken, ridedækken og stalddækken. 

Sommerdækken 

Sommerdækkenet betegnes af og til også insektdækken, og det beskytter blandt andet din hest mod stikkende insekter, så den kan græsse i ro og mag, når det er sommer. Du kan med fordel iklæde din hest et sommerdækken allerede i løbet af foråret, så du er sikker på, at hestens hud og pels ikke bliver irriteret. 

Regndækken 

Et regndækken svarer nogenlunde til den regnjakke, du selv tager på, når det regner eller er fugtigt i vejret. Regndækkenet holder hesten tør og gør, at den kan stå ude, selv når vejret er vådt. 

Vinterdækken 

Hvis regndækkenet er hestens regnjakke, er vinterdækkenet dens vinterfrakke. Når det begynder at blive koldt i løbet af efterårsmånederne, er det vigtigt, at din hest altid har et vinterdækken på. Vinterdækkenet tillader hesten at holde varmen både i stalden og på marken og nedsætter risikoen for, at hesten bliver syg. 


Ridedækken 

Et ridedækken eller lændedækken har omtrent samme formål som et vinterdækken. Men i modsætning til et vinterdækken skal hesten kun have et ridedækken på, når I er ude og ride.

Dertil er det vigtigt, at I kun benytter jer af ridedækkenet, når det er koldt, for hvis hesten både er iført ridedækken og sadel i varmt vejr, vil den typisk overophede.

Stalddækken 

Som vinterdækkenet og ridedækkenet har et stalddækken til formål at holde hesten varm, når den står i stalden og trænger til beskyttelse. Stalddækkenet kan i nogle tilfælde godt erstatte vinterdækkenet, men det rette dækken afhænger i høj grad både af vejret og af hestens bygning, vaner og alder. 

Hvilke typer dækkener kan jeg finde her på siden? 

Hos Dyreportal.dk har vi et kæmpe sortiment af hesteudstyr. Vi bestræber os altid på at samle alt dét udstyr, du har brug for ét sted, og derfor omfatter vores udvalg af hestedækkener stort set alle de former, som du kan komme i tanke om.

Udover de fem ovenstående typer kan du jævnligt også finde linere og overgangsdækkener hos os. Og da sortimentet både dækker nye og brugte produkter, kan du nemt finde det rette dækken, uanset hvor mange eller få penge du har at gøre godt med. 

Hvordan finder jeg det rigtige dækken? 

Som nævnt ovenfor har de forskellige typer dækkener alle et helt specifikt formål. Du behøver typisk ikke at købe dem alle, men det er en god idé, at du som minimum udruster dig med både regndækken, ridedækken og vinterdækken. 

Her på siden finder du dækkener i mange forskellige prisklasser. Sortimentet omfatter dertil et væld af forskellige kvalitetssikrede mærker, så uanset hvilken model du vælger, kan du være sikker på, at dækkenet kommer til at holde i lang tid frem. 

Har du svært ved at finde dét, du leder efter? Eller har du spørgsmål eller kommentarer til vores udvalg? Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, og du kan naturligvis både kontakte os på telefon og på mail. 

Godt klædt på 

Som hesteejer er det dit ansvar, at hestens basale behov er godt dækket ind. Og ligesom du ikke selv kan klare dig i Danmark, hvis din garderobe udelukkende omfatter sommertøj, har hesten også brug for forskellige dækkener til forskellige slags vejr.

Hvis du sørger for at holde din hest tør, varm og komfortabel, minimerer du også risikoen for, at hesten får det dårligt. Desuden bliver hesten langt nemmere at have med at gøre, når du tager den ud af stalden og sadler op til de mange rideture, som I tager sammen.