Frøgræs

I kategorien af foder til heste, findes der både halm, hø og frøgræs. Herunder beskriver vi frøgræs som en type af foder til din hest, som man med fordel kan give til den som det, der kaldes for strukturfoder eller grovfoder. Frøgræs er, som navnet indikerer, græs som er høstet, men hvor frøene er sorteret fra, så man har det rene strå tilbage. Dette kan være velegnet til din hest som et supplement til dens øvrige kost og herunder kommer vi nærmere ind på nogle af de spørgsmål, man kan have i forbindelse med frøgræs, så man i Dyreportal.dk kan træffe sit valg på et velinformeret grundlag. 

Opret annonce

Vælg hvilken kategori du søger dyretilbehør indenfor

Hvad er frøgræs?

Som hesteejer har de fleste hørt om hø og halm, men frøgræs? Det er det græs, som landmanden har høstet på sin mark med græs, der har frø, og det hører ind under kategorien af halm af græssorter. Det er græs, som man tørrer, som har bevaret sin stængel. Landmanden har dog her høstet frøene, så disse ikke sidder på længere. Det kaldes også for græshalm. Frøstandene er her tomme, hvilket gør, at dette græs ikke har nær så meget næring som almindeligt halm eller hø. Det er fint noget, man som hesteejer kan give til sin hest, dog skal man lægge grundigt mærke til kvaliteten, i det denne kan erfaringsmæssigt være mere svingende, fordi det kan være mere beskidt. Dette skyldes, at det ofte står længere tid på marken, fordi frøene blomstrer senere end almindeligt korn. Vælg derfor din leverandør af græsfrø halm med omhu og skift, hvis kvaliteten ikke er i orden.  

Frøgræs høstes senere 

Græs blomstrer senere end korn, og dermed skal man vente længere tid, før frøgræsset er modent. Dette gør, at frøgræsset er længere tid på marken end korn, der laves til halm. Der kan være en ulempe heri, da frøgræsset dermed kan have en ringere kvalitet rent hygiejnisk. Vær derfor altid på vagt, når det handler om at observere, hvordan kvaliteten er, og om det er rent og skønt frøgræs, der er tale om. Tal eventuelt med leverandøren før bestilling og hør lidt til, hvor de høster frøgræsset henne og hvordan de behandler og opbevarer det efterfølgende. 

Kan hesten få næring fra frøgræs?

Da frøgræs ikke er nær så almindeligt at give til hesten som hø og halm, kan der være mange hesteejere, der er i tvivl om, hvorvidt der er noget næring i frøgræs. Det enkle svar er, at ja, det er der. Der er dog den hage ved det, at frøgræsset er blevet frasorteret selve frøene, hvor det meste af næringen sidder. Dermed er det en frøsort, der giver hesten lavere næring end ved hø og halm. Du kan have som tommelfingerregel, at frøgræs giver halvt så megen næring/energi som hø eller halm, når man måler det per kilo tørstof. Det kan derfor med fordel gives som et supplement til det øvrige foder, så hesten ikke udelukkende får sin næring herfra. 

Ideelt som slankefoder 

Har du en eller flere heste, der er meget trinde i det og har brug for at tabe sig, kan det være svært at sige til hesten, at den skal spise mindre eller mere varieret. Her kan frøgræshalm være ideelt, fordi det netop har lavere næringsværdi pr. kilo tørstof, og dermed kan den stadig spise løs, uden at de giver lige så meget til bag - og forbenene. Det giver stadig næring til hesten, og dermed kan det stadig anvendes som foder, også til småt spisende heste, der for eksempel lige er blevet opereret og ikke kan spise så meget. Det hjælper også på dens fordøjelse og holder maven og tarmene i gang, at den kan spise løs, og få noget i "fyld" i tarmene. 

Kan man bruge frøgræs som foder?

Når man har tjekket, at kvaliteten er i orden, kan man sagtens give hesten frøgræshalm, som især fungerer fint som grovfoder. Hestens fordøjelse fungerer godt med dette grovfoder, fordi den mængdemæssigt kan spise løs, uden at blive tyk af det, og her undgår man også at lade hesten faste, som godt kan gøre den utidig og frustreret, i det heste pr. natur spiser en stor del af deres vågne timer. 

Har I jeres heste på fold, kan der også gives frøgræshalm i store trug i folden, som hestene kan gå og spise af i løbet af dagen. Det kan også spredes ud på jorden, såfremt I har et eller flere føl, der gerne vil ligge varmt på en kold eller fugtig våd jord. 

Kan man bruge frøgræs som strøelse? 

Ja, man kan sagtens bruge frøgræshalm som strøelse. Det fungerer på linje med hø og halm og er dejligt for hesten at både stå og ligge i. Den kan samtidig nippe og spise af det, mens den ligger ned, ligesom det også er rart for føl at ligge i. Der skal selvfølgelig, ligesom med hø og halm strøelse, muges ud jævnligt, hvor man først tager det ud med en greb i en trillebør ud på møddingen og dernæst strøer med nyt frøgræshalm i boksen. 

Der kan også strøs et ekstra lag frøgræshalm, hvis hesten skal fole. Her kan det danne et blødt underlag for det nyfødte føl, der har brug for ekstra støtte, varme og blødt underlag i den første tid af sit liv. 

Hvor køber man frøgræs? 

Der er mange firmaer, landmænd og gårdbutikker, der har specialiseret sig i at producere og levere halm, hø og frøgræshalm til dyreejere, og her kan du med fordel bruge en søgemaskine til at søge på leverandører. Frøgræshalm bliver typisk leveret i mini eller makro bag baller af cirka 200 - 220 kilo og måler cirka 70 x 80 x 200 cm. Er du i tvivl om, hvor mange mini bag baller, du har brug for, står firmaet klar med rådgivning.

De kan ofte leveres på din adresse, og det er noget, man skal aftale nærmere med firmaet. Her kan de også oplyse om en pris for denne levering. Her kan det godt betale sig for dig, at du vælger et firma, der geografisk ligger nogenlunde tæt på din adresse, så transportudgifterne for firmaet og dermed for dig bliver holdt på et minimum.

Gratis levering

Der kan være mulighed for, hvis man køber over et vist beløb af frøgræs, at det kan blive leveret gratis. Tjek altid vilkårene for dette, og her kan man altid overveje, hvorvidt det kan betale sig at tænke langsigtet og købe stort ind med det samme i større mængder, så man kan få leveringen uden omkostninger. Har I en lade eller lo, hvor disse baller af frøgræshalm kan stå, kan man nemlig spare pengene her, ved at lade dem opmagasinere, så man har til hele vinter eller sommer halvåret og til alle hestene i stalden. Har I en privat stald med hesteejere, der lejer sig ind i boksene, kan man også aftale, at man køber ind for alle hestene på én gang og dermed kan spare penge på at lave et samlet indkøb. Det betaler sig ofte at få leveret én stor leverance. 

Køb frøgræs på Dyreportal.dk

Søger du efter grovfoder/strukturfoder til din hest, der er næringsholdigt, men stadigvæk lavt på næring pr. kg. tørstof, finder du her på Dyreportal.dk et varieret udbud af frøgræs til din hest, både som foder og som strøelse. Kig udvalget i gennem og se, hvad der kunne passe til dig og din hests behov.