Når du skal transportere din hund i bilen over kortere eller længere afstande, er det super vigtigt, at transporten sker sikkert og behageligt – både for din hunds og for din egen skyld. Med et godt transportbur, kan du bringe din firbenede ven med dig overalt. Her på Dyreportal.dk finder du et stort udvalg af nye og brugte transportbure af høj kvalitet, og så giver vi dig en række gode råd til, hvordan du vælger det rigtige bur til din hund.
Mange elsker at have sin hund med sig i bilen, når de skal på tur. De fleste hunde nyder at udforske nye omgivelser med sine mennesker, men inden da skal transporten naturligvis klares.
For at gøre køreturen så sikker som overhovedet muligt for dig og din hund, skal hunden være i et transportbur. Er hunden løs i bilen, kan det nemlig få fatale følger for dig, dine medpassagerer og hunden selv, hvis I skulle komme ud for et biluheld. Det er heller ikke nok at spænde hunden fast med en hundesele, da den stadig kan pådrage sig alvorlige skader, hvis uheldet skulle være ude.
Et transportbur giver jer den største sikkerhed, i og med at din hund ikke kan slynges rundt. Men sikkerheden er naturligvis kun i top, hvis du vælger et transportbur, der passer til din hunds og din bils størrelse.
Når du skal vælge et transportbur, kan det være fristende at købe et med god plads til din hund. Men det er faktisk ikke en god idé. Et bur til bilen skal nemlig være mindre, end du måske lige tror. Hvis buret er meget større end din hund, er der større risiko for, at den kommer slemt til skade ved et eventuelt sammenstød.
Faktisk foretrækker hunde også en trang plads, da det er mere tryghedsskabende i situationer, der kan være stressende for dem, såsom en biltur. En hund kan meget bedre forsvare en mindre, afgrænset plads, hvilket får dem til at føle sig langt tryggere. Befinder hunden sig i et transportbur under kørslen, får medpassagerer ligeledes sværere ved at forstyrre den. Dette bidrager også til, at hunden får en god oplevelse i bilen.
Men hvor stort skal transportburet så være? Det kommer naturligvis meget an på din hunds størrelse. For at finde grundarealet af buret, bør du måle din hund, når den ligger og slapper af i sin hundekurv eller på gulvet.
Sørg for at måle hundens længste og bredeste led, og læg ca. 5-10 centimeter til hvert mål. På den måde finder du det grundareal, buret maksimalt bør have. Du kan med fordel også måle din hunds højde, når den sidder op. Læg igen 5 centimeter til. Nu har du også den højde, buret som minimum bør have.
Nok skal hunden kunne være i transportburet, men buret skal jo også passe i din bil. Det finder du ud af ved at måle bilens bagagerum. Mål bunden, hvor rummet typisk er bredest, samt omkring den nederste kant af bagruden og toppen af bagsædernes ryglæn, hvor rummet typisk er smallest. Du kan nu gå på udkig efter et transportbur ud fra disse mål.
Det er vigtigt, at buret bliver spændt godt fast i din bil, både for at yde den bedste beskyttelse og for at gøre oplevelsen så tryg som muligt for hunden. Spænder du buret fast, forhindrer du, at det glider rundt, når du bremser eller drejer.
I langt de fleste biler kan du i bunden af bagagerummet finde bagageringe, du kan spænde buret fast til, f.eks. ved hjælp af et par elastikstropper. Er din bil ikke udstyret med bagageringe, skal du finde en anden løsning til at fastspænde buret for at passe bedst på din hund.
Har du en hund af større race, er det en god idé at vælge et transportbur med skrå sider. Det gør det for det første nemmere for dig at få buret ind i bagagerummet, og du udnytter bagagerumspladsen optimalt. For det andet får du lettere ved at finde et bur, hvori en stor hund kan befinde sig sikkert.
De skrå sider reducerer risikoen for skader på din hund, da transportburet ikke kan flytte sig ved sammenstød. Siderne passer nemlig tit ind til bagsædet og siderne i bagagerummet. Derudover står buret langt bedre fast pga. bundens store flade.
Du er nu klar til at finde det bedste transportbur til din hund, og det er vi sikre på, at du gør hos os. Vi fører en lang række højkvalitets bure, der passer perfekt til både store og mindre hunderacer og til en bred vifte af biltyper, så du let kan tage din pelsede ven med dig rundt i landet.
Har du også brug for en hundesnor, hundebeklædning eller noget helt tredje til turen, finder du ligeledes et stort sortiment af hundetilbehør her på Dyreportal.dk.