Hunden er det mest populære kæledyr i Danmark, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Hunden er kendt for at have fået titlen som menneskets bedste ven, og det giver rigtig god mening. Enhver hund – uanset race – er et helt særligt levende væsen, som kan åbne vores hjerter og få os til at føle os elskede. Overvejer du at anskaffe dig en hund, kan vi med andre ord godt forstå dig.
Nok er der nogle ting, som kan siges generelt om hunde som kæledyr. Men hunde er også forskellige, og her kan særligt de forskellige hunderacer have noget at sige for, hvilke egenskaber din kommende hund har.
At træffe beslutningen om at føje et nyt firbenet familiemedlem til husholdningen er nemt nok. Det er først, når du skal til at finde ud af, hvilken race det skal være, at det bliver svært. Der findes mange forskellige hunderacer og endnu flere blandingsracer og såkaldte gadekryds. Blandingsracer er i udgangspunktet lige så fine kæledyr som rene racehunde. Dog kan det med blandingsracer være svært at forudse, hvordan hunden udvikler sig som voksen. Til gengæld vil de ofte være mere robuste i forhold til sygdomme og lignende i forhold til rene racehunde.
Hvilken hund der passer til dig, kommer helt an på dit temperament, hvor meget tid du har i hverdagen, hvor aktiv du kan være med hunden, hvordan du bor, og hvilken rolle du ønsker, at hunden skal have: Skal det være en familiehund, vagthund, showhund, selskabshund, træningsmakker eller måske noget helt andet? Her på siden lister vi alle de almindelige hunderacer i Danmark, så du kan komme tættere på at træffe en beslutning. Klik dig ind på hver enkelt hunderace herunder og se, hvordan den matcher dine behov.
Står du overfor at skulle vælge, hvilken hunderace din kommende hund skal være? Dan dig et indtryk af de mest populære hunderacer i Danmark, som vi har listet her, og bliv klogere på, hvilke egenskaber de forskellige racer er kendt for.
Det er vigtigt at overveje, om du har tid og overskud i hverdagen til at have hund, inden du vælger at anskaffe dig en. Hunde er meget sociale dyr og har det klart bedst med at have mennesker omkring sig – af den grund er det de færreste hunde, som er gode til at være alene hjemme mange timer om dagen. Du skal derfor gøre dig tanker om, hvor længe hunden skal være alene hver dag, men også hvor meget tid du har til at lufte, træne og aktivere den på en daglig basis. En god tommelfingerregel siger, at hunden skal aktiveres med gåture og leg i ca. to timer dagligt – uanset race. Din hund skal ud på gåtur hver dag i alt slags vejr. For at blive tilstrækkeligt stimuleret i løbet af en dag skal hunden helst ud og have sanseindtryk og oplevelser, som den ikke får hjemme i haven eller lejligheden.
En hund vil også have godt af at møde og lege med andre hunde. Foruden dette er det vigtigt, at der er tid til at træne hunden, især når den er hvalp. De fleste er interesserede i at have en hund, som kan begå sig, og som de kan styre, både derhjemme og i mødet med verden udenfor. Hertil skal det tilføjes, at det desværre er en lidt sejlivet myte, at små hunde ikke har brug for lige så meget træning som større hunde. Alle hunde, uanset størrelse og race, har godt af træning og aktivering.
Hundens størrelse har betydning for de fleste, der gerne vil købe en hund. Det er nemt at tænke, at alle hvalpe, uanset hunderace, er små mirakler, som du omgående har lyst til at tage med hjem. Her skal du dog lige huske at tænke over, hvor stor hvalpen bliver som voksen. Hvis du eksempelvis bor i lejlighed, så er der en afgørende praktisk forskel på om du køber en chihuahua eller en granddanois. Man taler generelt om inddeling af fem størrelser i hunde:
Miniature: 1,5-5 kg
Lille: 5-10 kg
Mellem: 10-25 kg
Stor: 25-45 kg
Gigant: 45+ kg
Der er flere ting, som er en god idé at være opmærksom på, når du skal købe hund, og som kan være med til at sikre en tryg og sikker handel:
1) Når du tager ud og besøger opdrætteren, så husk altid at se både hvalpens mor og dens søskende, så du kan danne dig et helhedsbillede af hundenes opfostringsforhold. Læg mærke til, om hundene virker trygge og tillidsfulde. Stil også gerne spørgsmål til opdrætteren om faren til hvalpene, hvis han ikke er en del af husholdningen. Der kan være ret stor forskel på hvalpenes væsen og temperament – lige fra de helt sky og utrygge til de meget energiske og pågående. Hvis du er i tvivl om, hvilken type der passer til dig, så vælg en hvalp, der ligger i midten i forhold til de to yderpunkter.
2) Når du overtager hvalpen, skal den være vaccineret, chippet og registreret i Dansk Hunderegister. Med sig skal den desuden have en sundhedsbog – den følger hunden hele livet. Hertil er det lovpligtigt, at du har en ansvarsforsikring for din hund, der dækker, hvis din hund gør skade på mennesker eller andre dyr.
3) Det er en rigtig god idé at udarbejde en købskontrakt med sælger, så der ikke opstår tvivl om, hvilke aftaler der er indgået samt hvor, hvornår og af hvem du har købt din hund. Du kan finde gratis skabeloner til købskontrakter på nettet, som du med fordel kan bruge som udgangspunkt.
4) Vær desuden opmærksom på, at der er 13 hunderacer, som er kategoriseret som ulovlige i Danmark. Det er heller ikke er lovligt at krydse disse racer med lovlige racer.
Vi har brugt mange års udvikling på at skabe en smart og funktionel markedsplads indenfor køb og salg af kæledyr, hvor både sælger og køber får de bedste rammer. For os er det enormt vigtigt, at sælger får de mest kvalificerede købere til deres skønne dyr. Dette lige såvel som at køber kan føle sig tryg under hele forløbet, og at køber kan vide sig sikker på, at dyret kommer fra enten professionel opdrætter eller fra et privat hjem under ordnede forhold.
På Dyreportal.dk kan du købe, sælge eller bortgive hundehvalpe og hunde af alle godkendte racer i Danmark. Vi har mere end 120.000 besøgende om måneden, som søger hvalpe og hunde. Via vores portal kan du trygt og sikkert sætte din hund til salg. Opret en gratis hundeannonce her.
Vi går meget op i, at vores brugere er tilfredse – derfor værdsætter vi, når du giver os anmeldelser og feedback. På Trustpilot har vi opnået en “excellent”-score, som vi er meget tilfredse med.
Har du købt eller solgt kæledyr via Dyreportal.dk, så gå endelig ind og tilkendegiv din mening om vores portal og forløbet på Trustpilot. Det hjælper os til at se, hvordan vi kan gøre vores service endnu bedre.